Gjesteskribent

Av Mrutyuanjai Mishra

Jyllandsposten er på blot få uger blevet en kendt avis blandt en milliard indere. Rigtig mange aviser beretter om den anholdte formodede terrorist, David Coleman Headley, og sagen bliver løbende opdateret.

David Headleys far var en prominent diplomat. David Headley oplevede som barn forældrenes skilsmisse, og hans mor, Serrill Headley, mistede i den forbindelse forældremyndigheden over sin søn. Trods adskillige forsøg på at få den tilbage, lykkedes det ikke, og i et interview i 1974 skal hun have sagt:

«I Pakistan ejer manden børnene. Kvinden har ingen rettigheder.»

Efter 10 år i Pakistan flyttede Serrill Headley til Philadelphia. Det lykkedes hende endelig at blive genforenet med sin søn i 1977, og en del af beretningen om David Headleys liv er således en tragisk historie om en kamp om forældremyndighed.

I USA havde den muslimske David Headley, der tidligere hed Daood Gilani, svært ved at acceptere, at hans mor ejede og drev en bar. I Pakistan havde han gået på en militærskole, og han var 16 år, før han flyttede sammen med sin mor. På militærskolen havde han mødt sin senere sponsor, Rana, der nu også er anholdt og mistænkt for terror, og gennem e-mails bevarede de kontakten til andre elever fra skolen.

Men hvad var det, der fik FBI på sporet af en af den formodede terrorist? Angiveligt var det nedenstående e-mail, som han ifølge anklageren skrev til sine gamle klassekammerater som en reaktion på Muhammed-tegningerne:

«Alt er ikke en joke (…) Kald mig bare gammeldags, men jeg føler mig tilbøjelig til at udøve vold mod dem, der fornærmer os.

(Everything is not a joke (…) Call me old-fashioned but I feel disposed towards violence for the offending parties)».

Det var denne e-mail, der fik fælden til at klappe.

Indtil videre har David Headley kun sagt få ting til FBI, som er sluppet videre til pressen. Han erkender, at han har modtaget træning af Lashkar-e-Toiba, en jihad-gruppe, som stod bag terrorangrebet i Mumbai sidste år. Og han har bekræftet, at han har samarbejdet med Ilyas Kashmiri, som har forbindelser til både Al-Qaida og Lashkar-e-Toiba.

Men hvad er det, der har påvirket David Headley i en sådan grad, at han måske står bag deciderede terrorplaner? Var det de første 16 år af hans liv, hvor han i en stor del af tiden gik på en pakistansk militærskole? Var det overvældelsen af mødet med den vestlige verden, der repræsenterede modsætningen til alt det, han var blevet opdraget med? Var det fordi han mistede kontakten til en af sine forældre? Var det en kombination af disse faktorer, eller var det noget helt fjerde? Måske får vi det aldrig at vide.

Meget kunne tyde på, at der er ting, vi heller ikke får at vide i sagen om Major Nidal Malik Hasan, der for nogen tid siden skød vildt omkring sig på en militærbase i Texas. Myndighederne virker i hvert fald ikke synderligt interesserede i over for offentligheden at uddybe, at der tilsyneladende var talrige indikationer på, at noget var grueligt galt med Hasan.

Heldigvis har pressen været ihærdige, og takket være undersøgende journalister er visse oplysninger kommet frem. Det skyldes folk som eksempelvis Wolf Blitzer, der på CNN har analyseprogrammet «The Situation Room». Han og flere andre fortjener æren for grundigt journalistisk arbejde, og det bør anerkendes.

Til politikerne i Danmark vil jeg derfor sige: Hvis I også fremover har planer om at afsætte økonomiske midler til at bekæmpe radikaliseringen blandt unge muslimer, så foreslår jeg, at en del af pengene gives til journalister. Giv penge til de seriøse dagblade. Giv penge til de fjernsynskanaler, der lever op til deres public service forpligtelser, og spild ikke pengene på underholdningsprogrammer, der alligevel kæmper forgæves i konkurrencen med det, der sendes på de kommercielle kanaler.

Og til journalisterne vil jeg sige: Vær opsøgende, vær dybdeborende, vær grundige og vær afslørende. Vær stolte af jeres fag.

Mrutyuanjai Mishra er europeisk master i Menneskerettigheter og Demokratisering, freelanceskribent og samfunnsdebattør. Han er styremedlem i det danske Trykkefrihedsselskabet, og har bloggen Brændpunkt i Jyllands-Posten hvor han skriver om menneskerettigheter og demokrati med fokus på internasjonale forhold. Mishra kommer opprinnelig fra India og behersker fire indiske språk, samt engelsk og dansk

Artikkelen Hvorfor vælger en søn af en diplomat jihad? ble første gang publisert i Jyllands-Posten 20. november 2009, og er gjengitt i sin helhet med forfatterens vennlige tillatelse.