Gjesteskribent

AV NICOLAI SENNELS

Den tredje integrationsmyte er, at muslimer ikke er mere religiøse end os andre. Her tager man grueligt fejl. Næsten samtlige af de muslimer, jeg har haft i terapi, tager deres religiøse ophav ganske alvorligt. På trods af, at størstedelen af dem ikke følger Koranens bud og ikke har læst i Koranen, er deres muslimske identitet overordentlig stærk. Muhammed-tegningerne, forsøget på at indføre mere demokrati i den muslimske verden og myndighedernes pres på indvandreres integration i det danske samfund har skabt en stærk følelse af opposition til vestlige værdier.

Især rodløse unge muslimer føler sig tiltrukket af de ekstremistiske miljøer, fordi de tilbyder en følelse af at være betydningsfuld og at have et mål med både livet og døden, som intet socialt projekt kan hamle op med. Desuden er religiøsitet generelt kilde til status i muslimske kredse – og meget religiøsitet giver meget status. Dedikeret religiøs praksis og evnen til at fremlægge banale konspirationsteorier om Vestens skyld i de miserable forhold i deres muslimske hjemlande er en effektiv kilde til social anerkendelse i det muslimske miljø.

Loyaliteten overfor islam og profeten Muhammed – og lysten til at forsvare disse ting – fylder ekstremt meget mere i de fleste muslimers liv, end religion fylder i almindelige ikke-muslimers liv.

– Jeg har tidligere citeret det tyske indenrigsministeriums rapport om muslimer i Tyskland: 87 procent af muslimerne i Tyskland føler sig som «religiøse» eller «meget religiøse». Omkring 40 procent kategoriseres «fundamentalistiske» i deres islamiske tro. 80 procent er «fuldstændigt overbevist om», at Koranen er sande ord som kommer fra Allah. Tager vi tallene fra tyske undersøgelse og overfører tallene til Danmark, er et rimeligt bud, at vi formentligt har mindst 12.000 potentielle muslimske terrorister i Danmark.

– Gallup har lavet en verdensomspændende undersøgelse af 27 lande – knap halvdelen muslimske. Her har de bl.a. undersøgt, hvor stor en andel af befolkningen, der går aktivt op i deres religion. De 12 øverste lande på listen er alle muslimske (Tanzania er dog uklar – da landet har en muslimsk og en ikke-muslimsk del):

Bangladesh: 99 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
Djibuti (94 % muslimer): 98 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
Sierra Leone (60 % muslimer): 98 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
Senegal (94 % muslimer) 98 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
Pakistan (95 % muslimer): 98 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
Afghanistan (99 % muslimer): 97 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
Mauritanien (100 % muslimer): 97 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
Niger (80 % muslimer): 97 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
Tanzania (35 % muslimer på hovedlandet, 99 % muslimer på Zanzibar): 96 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.

Malaysia (60 % muslimer): 95 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
Chad (53 % muslimer): 94 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
Mali (90 % muslimer): 94 % har deres religion som en aktiv del af deres hverdag.
De øvrige lande på Gallup-listen har ikke muslimsk flertal, (bortset fra Burkina Fasso på 15. pladsen, 50 % muslimer, 88 % går op i deres religion).

– Religionssociolog Lone Kühle har undersøgt herboende muslimers forhold til religion. Hun konkluderer, at «Mange muslimer har en grundlæggende respekt for islam og en positiv indstilling til religionen … Lone Kühle vurderer, at kun ca. en tredjedel af de danske muslimer jævnligt kommer i moskeerne.» (180Grader, d. 21. august 2009 «Kun hver anden muslim i Danmark praktiserer sin religion«).

Så kom ikke her og sig, at muslimer ikke er mere religiøse end os andre: Muslimer i både mulimske lande og i vestlige lande er langt mere religiøse end os andre.

Nicolai Sennels er uddannet cand. psyk. aut. Som psykolog har han i en årrække arbejdet med kriminelle muslimer på Sønderbro, en sikret institution for kriminelle unge i Københavns Kommune.

I 2008 delte han sine erfaringer fra sit terapeutiske arbejde på integrationskonferencen «Mangfoldighed og tryghed i byen». Han valgte at forlade sin stilling, da kommunen gav ham mundkurv på med begrundelsen, at hans konklusioner var i strid med kommunens værdigrundlag.

Udgivelser:
Nicolai Sennels har efterfølgende udgivet bogen «Blandt kriminelle muslimer. En psykologs erfaringer fra Københavns Kommune».

Første gang publisert på Jyllands-Postens blog.

Gjengitt med forfatterens velvillige tillatelse