Nytt

FNs Ad-hoc Committee on the elaboration of Complimentary Standards (AHCCS – Ad-hoc komitèen for utarbeidelse av komplementære standarder) skal møtes igjen i oktober.

AHCCS ble nedsatt av FNs Menneskerettighetsråd i 2006, ledes av Algeries ambassadør i Geneve og har mandat til å utarbeide «komplementære standarder i form av enten en konvensjon eller tilleggsprotokoll til den internasjonale konvensjonen for utslettelse av alle former for rasediskriminering (rasekonvensjonen), fylle eksisterende hull i FNs nåværende rasekonvensjon og utarbeide nye normative standarder til bekjempelse av alle former for nåværende rasisme, inklusive oppfordringer til rase- og religionshat.»

Imidlertid har det fra første stund vært klart at flertallet i Menneskerettighetsrådets virkelige ærend er å sørge for at religion og religiøse følelser – som ikke er direkte beskyttet av rasekonvensjonen – blir inkludert i rasismebegrepet. Samtlige vestlige land, med Japan og Sørkorea, stemte da også mot beslutningen om å opprette komitèen.

AHCCS er for øvrig nevnt i sluttdokumentet fra Durban II, hvilket viser at Durban II-resolusjonen på ingen måte avsluttet spørsmålet om religionskrenkelse i FN.

En rekke FN-stater har innsendt sine kommentarer til AHCCS i anledning møtet i oktober, og det fremgår tydelig at islamske land blant annet ikke anser saken om de danske Muhammed-tegningene for et avsluttet kapittel, skriver sjefsjurist Jacob Mchangama i Berlingske Tidende:

Irans bemærkninger indleder med at harcelere mod den stigende intolerance mod muslimer og fornærmelser og «ideologisk vold» mod islam. Iran opfatter det manglende (danske) forbud mod genoptrykningen af Muhammedtegningerne og ligegyldighed overfor en ophidsende dokumentarfilm imod Koranen (Fitna af Geert Wilders) som udtryk for en hyklerisk tilgang til FNs principper.

Iran henviser også til den tidligere FN ekspert Doudou Diennes rapport, hvor denne fastslår, at Muhammed-tegningerne er et tegn på den stigende islamofobi i Vesten. Irans mål med Komiteen er, at eksempelvis blasfemiske karikaturer, film og medier og forsætlige fornærmelser af religion skal forbydes.

Pakistan har på vegne af de islamiske lande i OIC også fremsat en række bemærkninger, hvor et af de vigtigste temaer er «religionskrænkelse». Pakistan og OIC ønsker således, at en lang række forhold såsom krænkelse af religiøse personligheder, hellige bøger, skrifter og symboler indgår i Komiteens arbejde med at udarbejde nye standarder for racismebegrebet.

Til Danmarks ros skal det nævnes, at den danske delegation fremsatte et særskilt indlæg, hvor det klart anføres, at «komplementære standarder, der på nogen måde underminerer eller griber ind i religions- og trosfrihed, ytringsfrihed i alle dets former eller andre fundamentale menneskerettigheder….er uacceptable». Det danske indlæg var nødvendigt fordi EU landenes samlede indlæg – fremsat af Tjekkiet – var tandløst og ikke specifikt imødegik kravet om udvanding af ytringsfriheden.

Disse eksempler viser tydeligt, at Muhammed-krisen ikke er glemt og, at en række muslimske lande stadig er opsat på at få indskrænket ytringsfriheden når det kommer til religion (læs: islam). Derfor er det også vigtigt, at danske medier per instinkt afviser kravene fra den saudiske advokat og ikke lader sig skræmme. Men nok så vigtigt er det også ikke at lade (forståelig) Muhammed-træthed sænke paraderne. For selvom ytringsfrihedens fjender muligvis har hvilet sig i ringhjørnet, er de klar til at gå endnu flere opslidende runder, der skal udfordre og teste forsvarerne af ytringsfrihedens kampvilje.

Berlingske Tidende: Muhammed-krisens uendelige efterdønninger
Jacob Mchangama sjefsjurist hos den borgerlig-liberale tenketanken Cepos, har cand. Jur og en mastergrad i menneskerettigheter og demokratisering.