Nytt

FN ble skapt for å sikre menneskerettigheter og menneskelig verdighet. Nå vil de muslimske landene under ledelse av Organisasjonen av islamske stater (OIC) bruke FN som verktøy til å fordømme Israel og innskrenke ytringsfriheten. Den planlagte rasismekonferansen Durban II utgjør bakgrunnen for slaget om utviklingen i FN generelt og Menneskerettighetsrådet spesielt, som nå har startet.

En lang rekke franske og tyske forfattere og intellektuelle skriver i disse dager under på en protest-kampanje (en underskrift-kampanje som for øvrig er åpen for alle) mot den offisielle FN-konferansen som skal avholdes i april i 2009. En av årsakene er at konferansens planleggingkomitè definerer ytringsfrihet som en «hovedutfordring og hindring» for å imøtegå nåtidige former for rasisme.

Konferansens formål er å vedta en overordnet politikk for å bekjempe rasisme, diskriminering og intoleranse. Vedtagelsene skal gjennomføres av FN`s Menneskerettighetsråd. Det forberedende arbeidet med Durban II ledes imidlertid av Libya, og de muslimske landene er sammen med Kina, Russland og flere land i Søramerika og Afrika allerede i ferd med å vinne kampen om dagsordenen. På den står fordømmelse av Israel og krav om innskrenkning av ytringsfriheten, for i følge muslimske representanter er kritikk av islam et uttrykk for islamofobi og dermed diskriminering av muslimer.

Ved Durban II konferencens forberedende møder har muslimske repræsentanter foreslået, at alle udtryk, der fremkalder islamafobi skal forbydes. Det pakistanske medlem af den forberedende komite, Marghoob Saleem Butt, sagde lige ud: »Det mest urovækkende fænomen er den intellektuelle og ideologiske legitimering af islamofobi. Det kommer til udtryk i blasfemi og det bruger yrtringsfriheden som dække.«

Det indgår i den foreløbige optakt til konferencen, at de generelle vedtagelser i Durban II også skal have konsekvenser for de enkelte landes lovgivning. I oplægget til konferencen har ledelsen allerede udtrykt krav om, at de enkelte lande skal forsøge at tilpasse deres nationale lov med indholdet i den internationale standard, der bliver vedtaget i Durban. I samme oplæg defineres ytringsfriheden som »en hovedudfordring og hindring« for at imødegå nutidige former for racisme.

Utsikten til enda et forsøk på å innskrenke ytringsfriheten i Vesten og en ny hatkampanje mot Israel, har fått vestlige intellektuelle til å reagere. I juni oppfordret derfor den franske filosofen Pascal Bruckner til en boikott av Durban II. Bruckner skriver blant annet:

Anti-racism in the UN has become the ideology of totalitarian regimes who use it in their own interests. Dictatorships or notorious half-dictatorships (Libya, Pakistan, Iran, Saudi Arabia, Algeria, Cuba etc.) co-opt democratic language and instrumentalise legal standards, to position themselves against democracies without ever putting turning the questions on themselves.

A new Inquisition is establishing itself, which brandishes «defamation of religion» to quash any impulses of doubt, particularly in Islamic countries. And this at a time when millions of Muslims, particularly in Europe, want to distance themselves from bigotry and fundamentalism. In a reversal of values, anti-racism is being propagated by despots in the service of obscurantism and the suppression of women! It is being used to justify precisely the things which it was formulated to fight: suppression, prejudice, inequality.

In the hands of these powerful and organised lobbies, the UN is becoming an instrument of retrogression in the world, when it was created to promote justice, peace, and human dignity.

Europe must take a firm stand against this buffoonery: boycott it, plain and simple.

En lang rekke førende franske intellektuelle har sluttet seg til Bruckner, som for eksempel filminstruktøren Claude Lanzmann, forfatteren Elie Wiesel samt filosofene Alain Finkielkraut og Andre Glucksmann. Fra Frankrike har protestaksjonen spredt seg til andre land, og boikotten har fått tilslutning av forfatteren Ralph Giordano, den prisbelønte polemikeren Henryk Broder, den svenske forfatteren Lars Gustafsson, den tyske forfatteren Peter Schneider, samfunnsfilosofen Russell A. Berman og den tyske historiker Matthias Künzel.

Henryk Broder er en af Tysklands mest skarpe debattører skrev i Der Spiegel:

»Sevfølgelig handler FN Menneskerettighedsråds sager ikke om muslimske fanatikeres dæmonisering af kristendommen eller om de antijødiske karikaturer i iransk prssse. Næh, de handler om at knuse enhver kritik af islams konsekvenser og kvæle enhver diskussion om islam og menneskerettighederne. Havde en paves repræsentant udkastet et sådant forslag, var der blevet gjort anskrig i den vestlige presse, men fordi formålet er at beskytte islam, »fredens religion« fra krænkelse, er der kun en larmende tavshed at høre i vestlige medier.«

De mange intellektuelle reagerer så skarpt fordi FN`s Menneskerettighetsråd og Durban-konferansen legger opp til at religionskritikk skal betegnes som diskriminering. Land som Libya, Algerie, Cuba og Saudi Arabia styrer dagsordenen i FN`s Menneskerettighetsråd, og det er i denne forbindelsen at kampen om ytringsfriheten allerede er i gang: i mars i år vedtok Menneskerettighetsrådet en resolusjon med en ikke-bindene oppfordring til et internasjonalt forbud mot krenkelse av religioner.

I Danmark har samfunnsdebattøren Mikael Jalving tatt initiativ til en boikott av Durban II, og får følge av flere:

»Hvad der foregår i FNs menneskerettighedsråd og kommer til at udspille sig ved Durban II- konferencen er den største trussel mod vor ytringsfrihed og frie tanke, fordi rådets tankesæt risikerer at sive fra FN ned i EU og videre ned i de nationale lovgivninger og skabe præcedens. I sammenligning med den trussel var afbrændingen af danske ambassader efter Muhammed-krisen bare småpisseri,« siger Mikael Jalving.

»Det er forkert at forlade forberedelserne alt for tidligt, fordi man så ikke har udnyttet sine muligheder for at påvirke slutresultatet. (…) Danmark kan da selvfølgelig ende med at boykotte, hvis forberedelsesarbejdet udvikler sig fuldstændig håbløst. Det er også derfor, at vi under det forberedende arbejde klart gør opmærksom på, hvad vi opfatter som håbløst. Jeg synes stadig odds er gode,« har udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtalt til Weekendavisen.

Men en række iagttagere er ikke enige med udenrigsministeren i, at »odds er gode«, og et initiativ til boykot af konferencen er taget. Tidl. oberstløjtnant Kjeld Hillingsø, der har meldt sig som underskriver på boykot-initiativet, siger til Berlingske Tidende:

»Der er ingen grund til at tro, at Durban II bliver anderledes end Durban I. Det vil givet, som sidst, fyge med antiisraleske og antivestlige udtalelser, og vores reaktion bliver nok også som sidst, at det kun er iransk og arabisk ordskvalder primært til intern brug. Den reaktion er imidlertid forkert, lige så forkert, som det var, når man om »Mein Kampf« sagde, at Hitler da ikke mente, hvad han skrev. Vi kan ikke påvirke dem, der hader Israel , USA samt os, og de har i øvrigt allerede demonstreret, at de mener, hvad de siger. Danmark bør derfor holde sig væk fra Durban II«.

Under Durban I-konferansen i 2001 ble hovedtemaet Israels behandling av palestinerne, og på de ikke-statlige organisasjonenes (NGO) spesielle konferanse ble svært mange fordømmelser av Israel vedtatt. Man vedtok å sidestille zionisme og rasisme, og i følge iakttagere fløt konferansen over av karikaturer med et klart anti-jødisk innhold. Det ble derimot ikke nevnt et ord om muslimske lands behandling av individer eller minoriteter.

Deltagerne fra europeiske land forholdt seg avventende, mens amerikanerne og israelerne forlot konferansen. Europeiske politikere har senere forsvart seg med at det lyktes dem å myke opp flere av resolusjonene som ble vedtatt på Durban I. I ettertid har europeiske statsledere likevel gitt uttrykk for at de ikke vil akseptere en gjentagelse av det den canadiske regjeringen kalte «et rasistisk sirkus». Canada har allerede meldt avbud fra Durban II, mens både USA, Australia, Frankrike, Storbritannia og Israel overveier å utebli.

Den tidligere frihetskjemper og kreftforsker Jørgen Kieler som har underskrevet protestaksjonen i Danmark sier:

«Denne gangen kan det ikke være tvil om formålet. Det handler ikke om rasediskriminering, men om nedkjempelsen av ytringsfriheten og innføring av religiøst diktatur. «Gott mit uns» sto det på de tyske soldatenes beltespenner både under første og andre verdenskrig. Betyr det at vi ikke kan forsvare oss mot nazismen og marxismen? Noen land har allerede meldt avbud til kongressen Durban II, men Danmark nøler. Hvorfor? Er det sårene fra debatten om Muhammed-tegningene som skremmer? Jeg vil oppfordre utenriksministeren til å gå til motstand mot religiøst tyranni.»

En af de unge borgerlige ideologer, litteraturforskeren Kasper Støvring siger: »I bund og grund er der tale om det, man kan kalde begrebsskænding af værste skuffe: Et begreb, f.eks. nazisme, antisemitisme, holocaust eller racisme, som dækker over historiske forbrydelser, bruges stategisk og magtpolitisk for at fremme antidemokratiske dagsordener. En skændsel og forhånelse af historiens virkelige ofre. Der er for mig ingen tvivl om, at FNs Durban II-konference bør boykottes.«

Forfatteren Mads Storgaaard Jensen siger: »Det jo helt fatalt, at det foregår i FN -regi. Derfor er en boykot absolut nødvendig.«

Filmmanden Mogens Rukov siger: »Jeg kan ikke tro, at noget demokratisk land vil deltage I Durban II-konferencen. Det vil være det samme som aktivt at tilkendegive at demokrati er racisme, at Europa er skyld i al ondskab, at FN skal være censurens garant, at den fri ytring er ondets rod FN er ved at blive kuppet. Per Stig Møller tager let på det. Diktaturer og fundamentalistiske regimer gentager Hitlers øvelse med at overtage tage magten med demokratiske midler, via stemmesedlen. Og Danmarks udenrigsminister ser velvilligt til, deltager i legen.«

I partiets Venstres bagland er der murren i krogene. Kasper Elbjørn, der stiller op for Venstre ved næste EUParlamentsvalg, siger: »Det er korrekt, at vi er ved at undersøge om der er opbakning til at følge vores europæiske venner i Frankrig og Tyskland og lave en dansk boykot«. Kulturminister Brian Mikkelsen er blevet bedt om en udtalelse, men han ønsker at afvente sagens udvikling.

Partileder for Socialistisk Folkeparti i Danmark, Villy Søvndal, skriver i en kronikk at FN ikke må bøye av for muslimsk kritikk:

Til foråret er FN’s menneskerettighedsråd vært for en stor konference om racisme.

Det er prisværdigt at arbejde mod racisme og diskrimination, men der er alligevel god grund til at være på vagt over for det pres fra nogle muslimske lande, der lægges på netop denne konference.

For i ly af det fine formål forsøger repræsentanter for en række udemokratiske regimer at gøre religionskritik til en overtrædelse af menneskerettighederne. De selvsamme lande, som stener kvinder og homoseksuelle i religionens navn og forbyder deres borgere retten til at ytre sig frit, vil nu forsøge at lukke munden på de mennesker verden over, som vover at kritisere islam, kristendom og de øvrige religioner. Det skal de ikke få held til.

Daglige krænkelser

Det er Organisationen af Islamiske Lande (OIC), der fører an i kampen for et forbud «mod krænkelsen af religioner». Og med støtte fra Kina og Rusland har repræsentanter for tvivlsomme muslimske regimer nu sat sig tungt på en række centrale poster og har dermed et solidt tag i den omdiskuterede FN-konference

Også nyhetsredaktør i Berlingske Tidende, Michael Jannerup, problematiserer utviklingen i FN som sådan, samt Menneskerettighetsrådets sammensetning og disposisjoner i lederen Menneskerettigheter på opphørssalg

Berlingske Tidende: Med FN mod Israel og ytringsfrihed og Danske protester mod FN-konference

Jyllands-Postens leder: En ny skændsel

Document: Lider De av Durbanofobi? og Vestlig opposisjon mot Durban II

Ta gjerne en titt på de 4 eksemplene på noe av det anti-jødiske materialet som var i sirkulasjon under FN-konferansen Durban I i 2001 hos Snaphanen