Nytt

I Storbritannia starter en prinsipiell rettssak mot et galleri som har utstilt en Jesus-figur med erigert penis. I anklagen heter det at galleriet aldri ville ha turt å vise en lignende statue av profeten Muhammed – et argument kristne grupper stadig oftere bruker i en verden der kampen for å gjøre religion til et følsomt område har fått ny oppsving:

Ifølge Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet, der er ekspert i forholdet mellem politik og religion, er den britiske sag et eksempel på, at kristne og religiøse grupper benytter sig af muligheden for at gøre det religiøse til et følsomt område. For tyve til tredive år siden ville man blot have grinet af sådanne blasfemisager, men i dag er der en anden seriøsitet omkring alt, der omhandler religion.

– Man kan vel godt sige, at kristne og andre religiøse grupper har fået en bedre sag, lyder det fra Brian Arly Jacobsen.

Galleriet ville aldrig have turdet vise en lignende statue af profeten Muhammed, lyder anklagen.Kristne grupper genbruger argumentet over hele verden, hvor kampen mod blasfemi er kommet på mode.

I 2007 leste den 40 år gamle Emily Mapfuwa i Brentwwod om den kinesiske kunstneren Terence Koh, som utstilte en Jens Lenler-samling gipsstatuer på galleriet Baltic Centre for Contemporary Art. Mapfuwas avis brakte også et bilde av et av verkene. Det var en Kristus-figur; en hvit skikkelse i lange gevanter, med skjegg og langt hår. Men der hvor frelserens kjortel normalt henger rett ned, raget et kollossalt erigert kjønnsorgan. Den kristne Emily Mapfuwa ble rasende, da hun mente at en slik avbildning av Jesus krenket hennes religion. Først anmeldte hun utstillingen til politiet, hvis vurdering var at det ikke var snakk om hverken en forbrytelse eller noe som kunne fortstyrre den offentlige orden. Kunstutstillingen var til og med merket med en advarsel ved inngangen. Mapfuwa kontaktet derfor det britiske Christian Legal Centre.

Organisationen stillede advokater til rådighed, så hun kunne anlægge en principiel sag mod galleriet.Retssagen begynder i dag ved Gateshead Magistrates’ Court i England. Emily Mapfuwa er selv vidne og må ikke lade sig interviewe. Men da det hele begyndte, var hendes argument over for den engelske avis Mail on Sunday:

»Jeg tror ikke, galleriet ville fornærme muslimer på den måde. Så hvorfor kristne?«

Paranoid pave

Netop det spørgsmål stiller religiøse grupper over hele verden for tiden. Som da universitetsteatret ved det amerikanske University of Minnesota sidste år opførte Dario Fos stykke ‘ Paven og Heksen’, der gør tykt grin med den katolske kirke og har en paranoid, heroinskæv pave som hovedperson.Stykket er næsten tyve år gammelt. Det står på hylderne i universitetsbiblioteker – selv katolske – over hele USA. Men organisationen Catholic League for Religious and Civil Rights klagede til universitetet og spurgte: Ville universitetet i dag opføre et stykke, der lavede den slags satire over islam?

En talsmand svarede offentligt, at universitetet sådan set havde et foredrag med en muslimsk bøsseaktivist på plakaten måneden efter og altid havde hyldet ytringsfriheden.

Stykket om paven ble oppført med en bevæpnet politibetjent som dørvakt. Men poenget i den offentlige debatten – akkurat som i den aktuelle rettssaken i Storbritannia – er ikke til å ta feil av:

»Sagen med Jesus og det erigerede lem er et eksempel på, at kristne og religiøs grupper benytter sig af muligheden for at gøre det religiøse til et følsomt område, mens man for bare 10-20 år siden risikerede at blive latterliggjort, hvis man tog en blasfemisag op «, siger religionssociologen Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet.

Arly Jacobsen er ekspert i forholdet mellom politikk og religion og har blant annet studert danske blasfemisaker. Da kunstneren Jens Jørgen Thorsen i 1984 malte en seksuelt opphisset Jesus på en fasade i Aalborg i Danmark, ble politikere fra Kristeligt Folkeparti og de Konservative, som tok opp saken politisk, offentlig latterliggjort.

Men efter Muhammedkrisen, mordet på Theo van Gogh og andre sager er religion blevet et så varmt emne, at helvede kan bryde løs over noget, der før i tiden havde ført til skuldertræk eller et godt grin.» I 1970′ erne grinede mange jo også af sagen om Trille, der sang om ‘ øjet i det høje’, men i dag er der en anden seriøsitet omkring alt, der handler om religion. Man kan vel godt sige, at kristne og andre religiøse grupper har fået en bedre sag «, siger Brian Arly Jacobsen.

Jesus som bøsse

I USA blev der heller ikke grinet, da et hotelgalleri i New York i påsken sidste år arrangerede en udstilling med et ellers bogstaveligt talt sødt indhold: en nøgen Jesus-figur af chokolade. Kristne grupper gik på banen, og en talskvinde fra Catholic League udtalte ifølge BBC: » De ville aldrig turde gøre noget lignende med en chokoladestatue af profeten Muhammed nøgen, med blottede kønsdele, under ramadanen».

Organisationen angreb ikke kunstneren – det ville have gjort sagen til et spørgsmålom ytringsfrihed – men derimod Roger Smith Hotel, der ejer galleriet og kunne miste hotelgæster på sagen. Hotellet aflyste udstillingen. Det er dog stadig relativt sjældent, at der kommer egentlig censur – for slet ikke at tale om domfældelser – ud af det, når religiøse organisationer trækker blasfemikortet.Sidste forår klagede kristne organisationer for eksempel til britiske BBC, der ville transmittere musicalen ‘ Jerry Springer – The Opera’. Forestillingen er en satire over religiøs fanatisme, hvor Jesus undervejs blandt andet indrømmer, at han er ‘ en lille smule bøsse’. De kristne organisationer fik støtte af britiske sikher, og 50.000 religiøse mennesker tæppebombedeangiveligt BBC med klager. Undervejs udtalte en talsmand fra organisationen Christian Voice: » Hvis dette show viste Muhammed eller Vishnu som homoseksuel, latterlig og uduelig, ville det aldrig have set dagens lys «.

BBC stod fast og sendte showet. Og i sommer udløste en skulptur af den korsfæstede frø Fred på bymuseet i Bolzano en mægtig religiøs ballade i Sydtyrol. Trods demonstrationer, en sultestrejkende politiker og en fordømmelse fra paven fjernede museet ikke frøen, men afskærmede den dog med en planche, der gengav avisforsiderne med debatten om den. I Danmark trak supermarkedskæden Kvickly i 2003 et parti sandaler med billeder af Jesus og Jomfru Maria på sålerne tilbage, fordi et medlem af et katolsk menighedsråd anmeldte kæden for blasfemi.»

I dag tror jeg også, de fleste store virksomheder ville tage det rimelig seriøst, hvis muslimer anklagede dem for at putte profeten på sandalerne. På den måde har de kristne en pointe. Omvendt var der relativt lidt opmærksomhed, da kunstneren Jens Galschiøt udstillede sin skulptur af en korsfæstet, gravid teenager for at gøre opmærksom på retten til prævention.Så det kan stadig gå begge veje, men vi vil nok se flere lignende sager de kommende år « , siger religionssociolog Brian Arly Jacobsen.

Rettssaken om Jesus-figuren med erigert penis starter i Storbritannia i dag. Saken er prinsippiell fordi blasfemilovene i England ble avskaffet så sent som i sommer, men nettopp derfor benytter Christian Legal Centre seg av argumentet om at statuen «krenker den offentlige anstendighet»:

En blufærdighedskrænkelse over for kristne med den 40-årige Emily Mapfuwa som eksempel.» Set fra vores synsvinkel tager lovgivningen mere og mere udgangspunkt i humanistiske i stedet for kristne værdier.Og det er skidt, når et land forlader sin kristne arv. Den udvikling vil vi gerne vende « , siger centrets direktør Andrea Williams, der selv er uddannet advokat.

Men taler I så ikke bare for noget, der minderom en totalitær, islamisk stat?

»Nej. Hvor der er en islamisk stat, er der undertrykkelse. Vi går netop meget ind for ytringsfrihed – det er en hel vital idé i samfundet «. Set fra Andrea Williams synsvinkel forsvarer Christian Legal Centre blandt andet kristnes ytringsfrihed på arbejdspladser – præcis som muslimske organisationer i England, der kæmper for de troendes ret til at sige fra over for dele af et job, der strider mod deres tro. Lige nu fører centret en sag for en politimand i Norfolk Police, der står til at miste sit arbejde, fordi han har protesteret mod en intern kampagne i politiet for homoseksuelles rettigheder, som han mener strider mod kristne familieværdier.»

Men Jesus-statuen var efter vores mening kun udstillet for at fornærme og spotte kristne «, siger Andrea Williams.

Hvad nu, hvis det var det, kunstneren ville sige med den?

»Der har jo altid været grænser for ytringsfriheden.Pointen er, at vi ser flere og flere af de her sager med meget lille respekt for kristne symboler, mens folk aldrig ville lave en tilsvarende statue af Muhammed efter den udvikling, der har været de senere år « , siger Andrea Williams.

Politiken 23. september 2008: Ville nogen turde vise profeten Muhammed sådan? Artikkelen finnes ikke på nett