Nytt

Saken mot 11 danske redaktører og tegneren Kurt Westergaard kommer opp for en domstol i Amman, Jordan tirsdag. De er tiltalt for blasfemi etter at de trykte turbantegningen i februar. Aktor benytter en lov som gir straffeansvar for handlinger begått i utlandet som berører jordanere. Opprinnelig gjaldt dette datakriminalitet, men man har funnet ut at den også kan anvendes på blasfemi.

Selv om redaktørene ikke er til stede og ikke vil sone en eventuell straff, kan saken likevel skape ubehag. Jordanerne benytter internasjonale insititusjoner til håndhevelsen av religiøse lover: det kan bli sendt ut etterlysning gjennom Interpol.

Det er dannet en egen organisasjon, Profeten Forener Oss, som skal slå ned på blasfemi. En rekke medier er medlemmer. Hvordan vil dette påvirke samarbeidsprosjekter mellom Danmark og Jordan, som det er flere av?

Opprinnelig lød anklagen også på majestetsfornærmelse da den jordanske kongefamilien mener å nedstamme fra profeten.

Anklaget for blasfemi
Statsanklager Hassan Abdullat har fået ansvaret for at behandle sagen mod danskerne samt den hollandske islamkritiker Geert Wilders.

Anklagen lyder på blasfemi, forhånelse af en profet samt forsøg på at splitte Jordans nationale enhed. Derimod er majestætsfornærmelse i sidste øjeblik blevet pillet af anklageskriftet.

Talsmanden for bevægelsen Profeten Forener Os, der står bag politianmeldelsen, er optimistisk.

»Vi tror på, at der straks ved sagens begyndelse vil blive udstedt arrestordre mod dem, og at den vil blive sendt ud via Interpol«, siger Zakaria al-Sheikh, der er chefredaktør for avisen Al-Haqiqa og bevægelsens generalsekretær.

Profeten Forener Os blev stiftet i februar efter 17 danske avisers offentliggørelse af Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen.

Siden har bevægelsen, der har tilslutning fra omkring 40 jordanske medier og organisationer, arbejdet for en boykot af danske produkter samt forberedt straffesagen.

Da Geert Wilders i mellemtiden udsendte sin Koranfilm ’Fitna’, blev han føjet til anklageskriftet.

Til gengæld er seks danske regionalaviser blevet taget af listen igen, fordi jordanerne ikke var i stand til i tide at få fysiske kopier af de udgaver, hvor tegningen blev bragt.

Risikerer fængselsstraf
Anklagen er alvorligt ment.

En jordansk juraekspert sagde for to uger siden til Politiken, at der er en realistisk mulighed for domfældelse og fængselsstraf.

Det skyldes, at en paragraf i den jordanske retsplejelov giver mulighed for at føre sagen ved en jordansk ret, hvis jordanske statsborgere er blevet påvirket af en offentliggørelse, herunder elektronisk. Det var tænkt som et forsvar mod computerkriminalitet, men loven kan sandsynligvis også anvendes i dette tilfælde.

Og statsanklageren er tilsyneladende enig, da han har valgt at tage sagen op.

Der havde været spekulationer om, hvorvidt sagen ville blive afvist, fordi den var politisk ubehagelig for Jordans regering, der har mange projekter sammen med både Danmark og Holland.

Kernen i straffesagen er den jordanske blasfemiparagraf, der forbyder enhver fornærmelse af profeter (altså også f.eks. Jesus).

Strafferammen er mellem et og tre års fængsel. Desuden kommer en anklage for at have anstiftet til optøjer – idet religiøs uro og splittelse mellem kristne og muslimer altid er noget, der vækker bekymring i Mellemøsten.

Anklagen om majestætsfornærmelse blev overvejet, fordi det jordanske kongehus angiveligt er direkte efterkommere af profeten, og kongen efter den første karikaturkrise sagde, at enhver fornærmelse af profeten var en fornærmelse mod ham.

Jordansk straffesag mod danske aviser