Nytt

  

LONDONStenen ligger godt i hånden. Den er hverken for tung eller for let. Man ville kunne kaste den langt.

De fleste ser forvirrede ud, når de kommer ned ad den smalle kælderhals i Union Street, London og ved indgangen til galleriet får udleveret en sten.

Men de gør, som de bliver bedt om – tager stenen med sig, mens de nipper til hvidvin og beskuer den udstillede kunst på Passion For Freedom-en udstillingen.

Først når de er halvvejs gennem lokalet, går pointen op for dem.

På en søjle møder de artikel 102 i den iranske straffelov.

Den beskriver, hvordan utro ægtefæller skal stenes til døde, og hvordan den ideelle sten ser ud.

Den må ikke være for lille og ikke for stor. Det må ikke gå for hurtigt.

Kunstværket hedder ”The Perfect Stone” og har i lighed med mange andre værker på Passion For Freedom en tydelig reference til islam.

Umuligt at komme uden om islam

Referencerne til islam er ikke nogen tilfældighed, siger en af arrangørerne, Marianna Fox.

-Vi har bedt kunstnerne forholde sig til begrebet frihed, og hvor let det er at miste den. Med det emne er det meget svært at komme uden om islam – både på globalt plan, men også her i Storbritannien, hvor islamismen vinder frem, og hvor der indføres censur og hate speech-love.

-Men når det er sagt, så er der også mange andre værker, der ikke refererer til islam. Vi forsøger at sætte fokus på alle trusler mod friheden, som vi mener er alvorligt under pres.

Galleriejer frygtede Fredens Religion

At det ikke grebet helt ud af den blå luft fik arrangørerne, der også tæller organisationen One Law For All, en ubehagelig smagsprøve på to dage før ferniseringen.

Marianna Fox modtog en mail fra ejeren af det galleri, man havde skrevet kontrakt med. Af mailen fremgik det indirekte, at hun var blevet truet, og at hun frygtede at blive dræbt af ”gentlemen fra Fredens Religion”, som hun udtrykte det.

Derefter måtte man hurtigt finde et andet lokale, og det lykkedes heldigvis, siger Marianna Fox.

-Det er femte år i træk, vi afholder udstillingen, og det er der åbenbart nogen, der er ikke bryder sig om. Men det bekræfter os bare i vigtigheden af det, vi gør. Vi er ikke bange, og vi synes ikke, at vi har noget valg. Bolden ruller, og det er bare et spørgsmål om tid, før vores ytringsfrihed forsvinder for altid. Det er vi nødt til at reagere på.

Ikke bange for racismekortet

Flere af kunstnerne er meget eksplicitte i deres kritik af islam. For eksempel Matthew E. Sun, der ikke bare viser et billede af Muhammed, men også kritiserer ham. Er I ikke bange for at blive kaldt racister?

-Nej overhovedet ikke, vi har både muslimer og sorte blandt vore udstillere. Det her handler ikke om race, men om frihed. Vi har feministisk kunst, der kritiserer kapitalismen, og vi har kunst, der kritiserer forholdene for homoseksuelle i Polen, for bare at nævne nogle få eksempler. Mange af kunstnerne har ikke kunnet vise deres kunst andre steder, så vi betragter det som vor opgave at give dem en platform her i London.

Pisker Koranen

Ud af flere hundrede indsendte værker udvalgte et dommerpanel forud for udstillingen de 34, der nu er udstillede.

En af dem, der slap gennem nåleøjet, er dansk-iranske Firoozeh Bazrafkan, der kom til Danmark som femårig. Hendes forældre flygtede fra et præstestyre, der mildt sagt har et anstrengt forhold til frihed.

Under ferniseringen den 2. november kunne man i en videoinstallation se Firoozeh Bazrafkan sjippe på et billede af den iranske revolutionsleder, Ayatollah Khomeini. En kommentar til den massive kvindeundertrykkelse, der fulgte efter revolutionen.

I en anden tildelte hun koranen 99 piskeslag – den straf, der ifølge selv samme koran skal tildeles utugtige kvinder.

Endelig optrådte Firoozeh Bazrafkan live under ferniseringen. Stående på et podie midt i galleriet – og med hovedet bundet ind i syv religiøse slør kæmpede hun sig vej til friheden. Ved hjælp af en saks.

-Jeg vil helst ikke se Europa islamiseret, så jeg forsøger at gøre opmærksom på nogle negative ting i islam, sagde Bazrafkan efterfølgende.

En skrøbelig profet

”Prophets” er navnet på et andet værk, der tiltrak sig megen opmærksomhed. I en kollage ses et billede af henholdsvis Jesus og Muhammed. Jesus hænger på korset, mens Muhammed er flankeret af tekster som: ”Fragile” og ”Handle With Care”.

Kunstneren, Matthew E. Sun, forklarer:

-Værket er en kommentar til den store forskel, der er i respekt for de to religioner. Kontrasten er interessant: Jesus, der hænger på korset og føler sig forladt af sin gud, og Muhammed, der sidder stærk og mægtig men alligevel skal beskyttes på alle mulige måder.

Lars Hedegaard modtog pris

Et tredje værk af Katarina Uzakova stiller skarpt på visse kulturers tradition for ægteskab i en meget tidlig alder. Værket hed ”My Little Wedding Dress” og målte 60 x 40 centimeter.

 

 

 

Endelig blev der på udstillingen uddelt flere priser. En af dem gik til dokumentarfilmen ”Silent Conquest”, der beskriver islams voksende indflydelse Vesten. Filmens instruktør kunne ikke være til stede på udstillingen. I stedet modtog en af de medvirkende, Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet, prisen. Passion For Freedom var åben for offentligheden 2. – 9. november og gentages igen til næste år.

For yderligere info: www.passionforfreedom.co.uk

Artikkelen sto opprinnelig på sappho.dk 13. november.