Sakset/Fra hofta

Av Farshad Kholghi

God søndag og velkommen til «Stikpillen». Mit navn er Farshad Kholghi, og jeg er avisens undersøgende reporter.

Jeg var taget ud for at skrive reportage om de nostalgiske 1. maj-demonstrationer i Danmark. Jeg kørte forgæves fra demonstration til demonstration for at finde bare én ægte arbejder. Men arbejderne sad i deres dyre sommerhuse og var bange for at blive ramt af stigende boligskatter, hvis en rød regering skulle tage magten. Politikerne prædikede fra talerstolene for døve – og efterhånden temmelig berusede – øren. De unge kravlede rundt og sang, og i deres fuldskab følte de sig som modige venstreorienterede revolutionære.

Da jeg havde sat mig ind i bilen, opdagede jeg en lille pakke på kølerhjelmen. Ængstelig åbnede jeg pakken. Det var en bog. Afsenderen var anonym, og titlen var: «En venstreorienteret kvindes dagbog.» Jeg har valgt at bringe nogle uddrag fra den i dagens stikpille:

Mandag, 1970

Kære Dagbog, Jeg sidder nu for sidste gang ved kødgryderne. Jeg er et menneske og ikke noget sexobjekt. Jeg bestemmer selv over mit eget liv og min egen krop. Jeg sparker til kødgryderne nu og kræver min frihed.

Jeg er et frit menneske.

Tirsdag, 1975

Kære Dagbog, Jeg er blevet skilt nu. Min tredje mand var en imperialistisk kvindeundertrykker. Han holdt døren for mig. Som om jeg ikke selv kunne finde ud af det. I dag brændte jeg også min BH af og løb nøgen ned ad Strøget sammen med andre medsøstre.

Onsdag, 1979

Kære Dagbog, En hellig mand ved navn Khomeini har frelst Iran fra USA og Israels blodige greb. Han er så dejlig. Jeg har lige set «Life of Brain». De dér idioter, der føler sig krænkede over denne film, burde bare holde kæft. Vi lever ikke i middelalderen længere. Nu har vi altså ytringsfrihed.

Torsdag, 1984

Kære Dagbog. Jeg var ude at demonstrere til støtte for Jens Jørgen Thorsens Jesus-billede. Kan vi ikke blive fri for de religiøses jerngreb? Som min elskede Lenin sagde: Religion er opium for folket.

Fredag, 2001

Kære Dagbog, Så de to flyvemaskiner brase ind i de to tårne. De stakkels muslimer bliver jo presset til det. Det er jo ikke deres skyld. Jeg tror, at det er på grund af den hårde tone i udlændingedebatten her i Danmark. Eller måske er det USA og Israel, der står bag?

Lørdag, 2005

Kære Dagbog, Tænk at bringe karikaturer af profeten Muhammed i avisen!

Man må da ikke fornærme folks religiøse følelser. Det er racisme.

Søndag, 2010

Kære Dagbog, Jeg har lige meldt mig ind i en Facebook-gruppe: Danmarks Løver. Der er nogle billeder af Pia Kjærsgård som nazist. Hi, hi, hi.

Sådan skal det være. De er bare så grimme, de dér DF’ere. Har lige læst at nogen gør grin med vor frelser, Villy Søvndal. Nej, hvor er det bare typisk for de højreorienterede – bare sådan at gøre grin med deres modstandere. Det er så respektløst.

PS: Jeg er nu blevet gift igen. Han er så dejlig og har en kæmpe familie og en stærk tro, som giver mig den tryghed, jeg har savnet hele livet. Hans navn er Muhammed.

Mandag, 2010

Kære Dagbog, Efter mange år sidder jeg nu tilbage ved kødgryderne igen og laver mad til min mand, Muhammed, og hele hans familie. Jeg har endelig fundet min plads her i livet. Jeg har også frivilligt valgt at dække mig til nu, for jeg ved, at det er det eneste rigtige. Allah-u-akbar!

Farshad Kholghi er forfatter, foredragsholder, skuespiller og debattør. Kholghi ble født i Iran i 1971, og flyktet sammen med sin familie til Danmark i 1984. Han er forfatter av boken «Verden er èt land», og har medvirket i flere filmer. Farshad Kholghi er en flittig foredragsholder, og var medredaktør til antologien «Fri Tale. Danske kunstnere om ytringsfrihed» som ble gitt ut i 2005.

Den faste spalten Stikpillen: Fra en venstrekvindes dagbog, ble publisert i Jyllands-Posten 9. mai 2010, og er gjengitt i sin helhet med forfatterens vennlige tillatelse.

Kholghis øvrige søndagsstikkpiller finnes her.

Foto: Snaphanen

Les også

-
-
-
-
-
-

Les også