Jøderne lyver og bedrager dygtigt. Det var konklusionen på Københavns Universitet, da to muslimske studenterforeninger trak fuldt hus til et arrangement med de tre akademiske foredragsholdere Elias Ramadan, Tarek Ghanoum og Peter Kuzmanovski.

De skulle oprindelig tale om situationen i Palæstina. I stedet handlede deres oplæg om jøderne og den ufortjente sympati, de møder i Europa, orkestreret af den zionistiske lobby, der tilsyneladende styrer alt, hvad der har med det moderne Israel at gøre.

Takket være tilhøreren Eva Gregersen er deres oplæg blevet delt via Facebook til en større offentlighed. Her kan man få et indblik i den uretfærdighedsfortælling og ansvarsfraskrivelse, der har været populær i Mellemøsten i mere end 100 år og nu er cool blandt herboende arabere og muslimer.

Af Gregersens lydoptagelser og udskrifter forstår man så meget, at de tre oplægsholdere nærer en nærmest barnlig forkærlighed for løsrevne kendsgerninger garneret i konspirationsteori og forurettelse. De kan slet ikke holde op, når de først er begyndt. Det er tydeligt, at de tror, de afslører Vestens hykleri.

Slagnummeret er, at Holocaust er »en ressource, der giver jøderne moralsk kapital«.

I denne ånd tramper den ene oplægsholder rundt i den antagelse, at danske medier »dehumaniserer palæstinenserne«, og at Israel er en »apartheid-stat« baseret på »jødisk overherredømme«, hvorfor det slet ikke er så mærkeligt, at Hamas måtte angribe, kidnappe, voldtage og myrde civile israelere den 7. oktober.
Der bliver også skruet op for charmen, når Peter Kuzmanovski bagatelliserer PFLP’s terror i 1970’erne med en instrumental henvisning til, at det var nødvendigt for de undertrykte at vække verdenssamfundets interesse for den palæstinensiske sag. Det oplyses ikke, at Kuzmanovski ifølge professor Thomas Hoffmann har tilknytning til Islamisk Trossamfund og er uddannet ved Medinas islamiske universitet, en af wahhabismens vigtigste propagandaorganisationer.

Men hvorfor overhovedet bruge krudt på et arrangement med disse typer?
Fordi der tydeligvis findes et voksende publikum for den slags pseudovidenskab i den muslimske diaspora. Måske især blandt unge arabere og muslimer, der søger en akademisk titel.
Propagandaen er så at sige flyttet ind på universitetet, som huser den og spytter bachelorer og kandidater ud, som har taget deres klaners konflikter fra Mellemøsten med til Europa. Fra de universitære auditorier forsøger de nu at hænge jøder ud for noget, antisemitter altid har ment, og anklager jøderne for at være de nye nazister.
Det hører med til sagen, at antisemitismen rammer danske jøder, hvem vi akkurat har så gode historiske erfaringer med. De kom hertil som fremmede, men blev danske med samme rettigheder som resten af befolkningen i 1814 og udmærkede sig inden for kunst, videnskab, finans og håndværk.
Hvis vi skal forstå den tragiske fortsættelse på indvandringen til Europa, var det akkurat jødernes lysende eksempel, der gjorde os så optimistiske og naive med hensyn til den arabiske, muslimske og somaliske indvandring. Vi havde jo set, at jøderne kunne lykkes med at blive danske. Mon så ikke, at andre også kunne det?
Vi blev som bekendt slemt skuffede med hensyn til de migranter, der begyndte at ankomme i stort tal i 1980’erne fra Stormellemøsten, og tendensen gør sig gældende i hele Vesteuropa. Deres vilje og evne til at assimilere sig kom faktisk aldrig på tale, idet de blev opfordret til at dyrke deres eget sprog og deres egen kultur.
Vel blev det til lidt integration hist og pist. Journalisterne var ellevilde med de få succeshistorier, mens skuespillere, popstjerner og politikere stod i kø for at vise, hvor tolerante de var, men i det store og hele var den islamiske indvandring en langstrakt skuffelse på begge sider.
På den danske side var den længe uerkendt, hvorfor de stemmer, der kritiserede eksperimentet, blev lagt for had. Nu, hvor araberne og muslimerne er så mange i Europa, går det så ud over jøderne, der skal mødes med jihad, sådan som den sortklædte umma råber, mens den marcherer gennem vores byer flankeret af den hjernedøde del af venstrefløjen.
Et hurtigt kig i demografien fortæller, at der praktisk talt ikke længere bor jøder i muslimske lande. Hvorfor mon? Mellemøsten er snart helt jødefri, bortset fra Israel, naturligvis. Jødernes blotte eksistens udgør en provokation mod millioner af arabere og muslimer, og den universitære kampagne standser ikke, før den sidste jøde er smidt i havet.

Og arrangementet? Ja, det blev gentaget på Syddansk Universitet i denne uge.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten.

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene våre. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.