Sakset/Fra hofta

Danske Aziza satt tidligere i al-Hol-leiren i Syria, nå oppholder hun seg i al-Roj-leiren i samme land. Nå vil hun hjem til Danmark med et «angivelig sykt barn». Illustrasjonsfoto: Delil Souleiman / AFP / NTB

Aziza reiste til Syria for syv år siden, for å slutte seg til det brutale islamske kalifatet IS. Nå bor hun i al-Roj-leiren og vil «hjem til Aarhus» med sin sønn på fire år, skriver Berlingske.

«Jeg skal behandles som et menneske med rettigheder», mener hun. Hendes tid i Syrien, tilbragt i verdens mest blodtørstige terrororganisation, vil hun dog ikke sige noget om.

Aziza (falskt navn) fremstiller seg selv som et offer.

«Jeg vil gerne fortælle om forholdene her i lejren – de er virkelig dårlige. Men jeg vil ikke sige noget om min tid i Syrien.»

Aziza har oppholdt seg i leiren i to år. Hun var blant de som til slutt ble drevet ut av Baghouz, den siste bastion for de mest hardcore tilhengere av Islamisk Stat.

Nå krever hun retten til gratis helsehjelp for sin sønn, og fremhever sin tilknytning til Danmark.

«Jeg er en dansk statsborger. Jeg blev født i Danmark, men voksede op i England. Jeg har kun et dansk pas, jeg har ingen andre pas. Jeg kom til Syrien, da jeg var 16 år i 2014.»

Aziza har blitt fratatt sitt statsborgerskap av danske myndigheter, men har nå et «angivelig sykt barn» (har vi hørt den historien før?).

Under alle omstændigheder har Azizas fireårige søn, som blev født før hun selv administrativt fik frataget statsborgerskabet, dansk statsborgerskab.

Hendes søn er meget syg, siger hun. Han har hele tiden feber.

«Jeg er dansk, min søn er dansk. Han fortjener at være på et dansk hospital og blive tjekket og få gratis sundhedsydelser,» siger Aziza.

I leiren får hun lite helsehjelp, og vaktene er rasistiske.

«Her ser de på din hudfarve og lader dig ikke komme på hospitalet.»

Hun trivdes bedre i det ekstreme miljøet i al-Hol-leiren. Berlingske spør hvorfor Danmark skal ta henne tilbake.

«Fordi jeg er en dansk statsborger. Jeg begik en fejl som barn, da jeg var 16 år gammel. Nu som 23-årig er jeg bevidst om den fejl. Jeg har levet syv år i Syrien. Det er forfærdeligt.»

Hennes advokat har gitt henne råd om å ikke gå i detalj om hvilke feil hun har begått. Men Berlingske har detaljene.

En nat i juni 2014, kort efter at Islamisk Stat havde erklæret sit kalifat i Syrien, pakkede hun og hendes tvillingesøster deres danske pas ned i en taske, listede ud af familiens hus, en rødstensvilla i Manchester, tog flyet til Istanbul, videre ned til grænsen mod Syrien, hvorfra de blev smuglet ind i terrorgruppens selverklærede kalifat.

Kort efter delte Aziza et billede på Instagram, som siden blev slettet, men hvis tekst Politiken i 2014 kunne viderebringe:

«Takket være Gud … Jeg er 16 år og iblandt de kvindelige krigere hos Dawlat al-Islam (Islamisk Stat, red.). Jeg sværger, vi rejste bogstaveligt talt fra England til Shaam (helligt islamisk udtryk for Syrien, red.) på 1 dag! Gud er stor. Jeg ville ønske, at I alle var her og kunne se, hvad jeg ser. Byen er forbløffende smuk. Det sorte banner (IS’ genkendelige sorte flag, red.) er alle steder. Kvinder, der er fuldt tildækkede – og naturligvis en million fluer, der angriber mig konstant. Om Gud vil, får jeg snart god internetforbindelse, for jeg har taget en masse billeder med min iPad, som jeg vil dele med jer. Om Gud vil.»

Da Aziza og hennes tvillingsøster mistet sine tildelte ektemenn et halvt år etter ankomsten, skrev Aziza på Twitter:

«LOOL (laughing out loud, red.), vi har lavet hijra (flyttet til Islamisk Stat, red.) sammen og nu iddah (enker, red.) sammen.»

Aziza nevner ikke IS en eneste gang i løpet av intervjuet. Det er ukjent om hun har deltatt i noen av de grove forbrytelsene IS sto bak, som sexslaveri, menneskehandel, halshugginger, tortur og tusenvis av drap.

Selv hevder Aziza at hun ikke har sett noe slikt. Men hun innrømmer at mange i leiren fortsatt sympatiserer med IS.

«Det er der selvfølgelig. Men det skal vi ikke fokusere så meget på.»

Hun vil heller fokusere på sine rettigheter.

«Jeg mener, jeg er en uskyldig, menneskelig mor. Jeg nævner menneskelig, for jeg skal behandles som et menneske med rettigheder. Jeg vil, som en uskyldig mor, tage mit barn med til Danmark.»

Lar danske myndigheter omsorgen for et «angivelig sykt barn» styre politikken? Vi får se. Reaksjonene i danske medier virker foreløpig noe mer avdempet enn det vi er vant til fra de norske gütenmensch.

Men også i Danmark skaper IS-kvinnene debatt:

Et af de centrale spørgsmål i den diskussion, der i øjeblikket splitter danskerne, er, om Danmark skal hjælpe kvinderne – og om de udgør en sikkerhedsrisiko.

Hele intervjuet foregår på engelsk. Det virker som at den danske kvinnen på 23 år ikke behersker språket i det hun kaller sitt hjemland.

Berlingske



Kjøp Ruud Koopmans’ bok her!