Lauritz efter overfaldet

Når norske, danske og svenske gutter og jenter går ut på byen, er det med en usikkerhet. Går det bra? Det er ikke slåsskamper eller tyverier de pårørende frykter. De har normale ungdommer. Før skulle det mye til at det skjedde noe alvorlig med de normale. Nå er ikke det lenger noen beskyttelse. Nå virker de nærmest som en magnet på gjengene.

En historie fra en fortvilet mor i København. Dette er hennes sønn Lauritz. Les beskrivelsen om gjengens fremgangsmåte: Slår ned bakfra. Hopper på hodet til et bevisstløst offer. Hvis vi levde i et sivilisert samfunn ville slik oppførsel være en skjerpende omstendighet som medførte en streng straff. Men slik er det ikke. Hverken mediee eller politikerne ønsker å vite om volden som rammer sakesløse unge.

Og legg merke til: Sønn nummer to og tre av hans venner har vært ute for det samme. Gjenger på tyve går til angrep.

Det kan bare være fordi de nyter det.

Flere spørsmål melder seg: Hvor er de voksne? Hvor er myndighetspersoner? Hva skjer med ungdommene etter slike opplevelser? Hvordan påvirkes deres syn på voksensamfunnet som svikter dem? De får ingen støtte og tør ikke anmelde.

Vi vet noe annet: Voldsmenn som får utagere på denne måten uten å bli stoppet, vil fortsette og de vil bli mer selvbevisste og selvhevdende.

Det er nok å se på utviklingen i Sverige. Der gikk maskerte inn på et juleselskap med 33 gjester og lenset dem for verdier. Vi er tilbake i det Ville Vesten der diligencen blir stanset og ranet.

Men ungdomsbandene er like mye ute etter å påføre våre ungdommer smerte og lidelse som å rane dem for verdisaker.

Vi ser samme tendens i alle de tre nordiske land og det er helt tydelig hvem som angriper hvem. Hvis rollene var byttet om, ville vi hørt om det da?

Eller er det snarere slikt at all støyen om «hat» på nett er et forsøk på å kompensere for den enorme ansvarsfraskrivelsen og overgivelsen av de unge til volden?

At det er en slik psykologisk forbindelse synes åpenbart.

Vi ser at avsier med statsstøtte som Rogalands Avis og Dagsavisen gir redaksjonell plass til artikler som angriper en forfatter som Halvor Fosli og anklager ham for å forberede en «blodig aksjon» for å deportere muslimer.

Er ikke dette uttrykk for et desperat forsøk på å avlede oppmerksomheten fra den virkelige volden som våre unge utsettes for hver dag?

Medienes taushet gjør slike angrep mulig.

Er det mulig å tenke seg noe mer ynkelig? Dette er hva de bruker pressefriheten og statsmillionene til.

Vi leser at medienes opplag er synkende. Er det noe rart?

Fra Document.dk: Medierne har helt dropper interviews med voldsofre. Men lige her fungerer sociale medier ganske fremragende. Her en opdatering fra Karina Lindboe Wind, der fortæller om et overfald på hendes søn Lauritz. Der sættes ikke etnicitet på gerningsmændene, der dog omtales som en drengebande. Via Facebook.

“Når en mors frygt bliver til virkelighed…

Slået ned bagfra, i bevidstløs tilstand, kylet med hovedet først ud foran kørende biler på Gothersgade. Lander uden at kunne stå imod med hænderne, fordi han jo er bevidstløs, med hovedet direkte i jorden. Kun pga held kørte den nærmeste bil langsomt og undgik at køre hen over Lauritz.

Herefter overfalder den ene gerningsmand den livløsekrop. Springer op i luften og jorde sin hæl ned i ansigtet på Lauritz gentagne gange. Og hvorfor så det? Der er Ingen grund overhovedet!!! Det er bare weekend as usual, hvor drengebander driver rundt og tæsker og røver sagesløse glade unge drenge og piger.

… Lauritz røg med læge ambulance på Rigshospitalets Traumeafdeling. Han var ikke ved bevidsthed igen før efter 7 timer. Han ligger hjemme nu for tredjedag med hjernerystelse, brækket næse og flækket øjenbryn. Han glæder sig over at han lever, at han ikke blev kørt over eller brækkede noget mere alvorligt end næsen.”

“Min anden søn og tre af hans venner blev overfaldet første gang for 4 år siden, de havnede alle 4 på hospitalet efter at være blevet overfaldet af en bande på 20 ved Nørreportstation. Og siden den gang er det blevet værre. Alle mine drenges venner er blevet overfaldet og røvet mindst en gang. Flere har prøvet det 3-6 gange.“ (Karina Lindboe Wind)

Fra kommentarsporet…

“Rigtig Go bedring til din søn ??Min søn prøvede det sammen, dog ikk så slemt som din søn. Men man har ikk et roligt øjeblik efter når de bevæger sig ud. De var 6 stk mod én. Helt ærligt, jeg havde lyst til at skyde hele banden og deres familier med. Mange tanker til din søn og jeres familie” (Mette T.T.)

“God bedring til Lauritz… Jeg hentede min søn på Hvidovre hospital søndag morgen. En gruppe på 6 utilpassede perkere synes han skulle tæskes… Kæben var ikk brækket, men hjernerystelse… Han tør ikk anmelde det til politiet…” (Ole H.)

Her en kommentar til en af de mange delinger fra en troværdig profil. Den kan i sagens natur ikke stå alene, men mon ikke der kommer mere frem de kommende dage.

“Min knægt så det hele. 3 arabere. Stjal hans pung mens han lå bevidstløs på vejbanen, efter de havde slået ham bevidstløs” (Facebook)

Forhåndsbestill Peder Jensens bok til spesialpris her!