Tavle

København nordvest. Foto: Steen Raaschou
Nørrebro er tabt

Det har bydelens vælgere bestemt.

På kun små 30 år er Nørrebro forvandlet til et muslimsk Mekka, hvor bybilledet domineres af eksotiske butikker og et mylder af arbejdsløse fremmede. Og hvor kjoleklædte imamer belærer etniske danskere om den rette tro – og underkuede sortklædte kvinder, der gennem sløret passivt ser til, mens deres drømme-drenge skyder i gaderne, chikanerer og overfalder fredelige borgere samtidig med, at de opkræver beskyttelsespenge samt styrer bydelens narkosalg. En bydel i kaos og anarki. En bydel, hvor både politi, politikere og mange etniske, danske indbyggere har givet op af frygt for dette rædselsregime.

Ud af denne bydels 80.000 indbyggere er de cirka 18.000 af dem muslimske. Men trods deres ”lave” antal dominerer de flertallet. Vold, trusler, racisme, våben og ikke mindst statsbetalt dovenskab er blot nogle af midlerne til at knuse en bydel, der faktisk er den sjettestørste ”by” i Danmark.

Men ikke alle danske borgere på Nørrebro er bange for denne barbariske bevægelse. Ja, faktisk hylder de deres kvindeundertrykkende og voldsparate naboer. Og her er det især danske kvinder, der nærmest slås for at få endnu flere af disse barbarer til bydelen. Men også deres mænd er med i kampen. For hovedparten af disse naive kvinder og mænd stemmer ved hvert valg troligt på de partier, der vil ødelægge Danmark som nationalstat til fordel for en utopisk og multikulturel drøm.

Så uanset, hvad regeringen finder på af endnu flere ubrugelige ”hjælpepakker”, er det for sent at redde Nørrebro. For muslimer og danskhadende danskere vil beholde deres elskede Mekka – med vold og magt. En beslutning, som i hvert fald bydelens danske børn og børnebørn i fremtiden vil bebrejde forældrene. Men også en beslutning, der vil give tårer i øjnene på de ældre indbyggere, der i deres unge dage stemte på Anker Jørgensen. der mente, at muslimer  automatisk skulle have evig dansk forsørgelse, når de ikke længere havde arbejde.

De ældres valg den gang mærker de nu konsekvenserne af – blot ved at kigge ud af vinduerne og se resterne af deres før så elskede og stolte bydel.