Det er forbløffende mængder vrøvl, der dagligt skal pilles fra hinanden, før man kan begynde at diskutere virkeligheden, som den forefindes. Tag gårsdagens glade nyhed fra medierne om, at efterkommerkvinderne nu uddanner sig i et ganske utroligt omfang. Der er tale om et “uddannelsesboom”, og “De er enormt disciplinerede…”. Nyheden stammer fra Integrationsministeriet, hvor det ganske rigtigt fremgår, at 41 procent af de 20-24 årige efterkommerkvinder, født og opvokset i Danmark, nu er i færd med en videregående uddannelse. Tallet for etnisk danske kvinder er godt 38 procent. Og også for efterkommermændene ser det lovende ud, idet de ligger nærmest på niveau med etnisk danske mænd på ca. 25 procent, der er i gang med en videregående uddannelse.

I modsætning til mediernes gengivelse af den fantastiske succeshistorie er der dog en enkelt sætning i Integrationsministeriets præsentation, der får en til at lede videre. Den lyder sådan her:

“Det er dog endnu for tidligt at konkludere på, hvor mange der gennemfører uddannelsen.”

Ikke helt uinteressant, vel? I et land, hvor politikerne render rundt og bilder sig selv og hinanden ind, at 95 procent af en ungdomsårgang kan erhverve sig mindst en ungdomsuddannelse, kan det ikke undre, at de unge opfordres til at trække i arbejdstøjet og bestorme uddannelsesinstitutionerne.

Hvad viser de senest tilgængelige tal?

Når nu der ikke foreligger dugfriske tal for frafaldet fra uddannelserne, i dette tilfælde de videregående, må man jo grave de nyeste frem. Kan man finde endnu nyere, hører jeg gerne. Tallene er fra 2001, og de giver et, skal vi kalde det, noget korrigeret billede. Det ses i tabel 5.6, at frafaldet i procentpoint er godt og vel dobbelt så stort for efterkommerne taget under et, altså både mænd og kvinder, som det er for danskere, mænd og kvinder ligeledes slået sammen. 27,5 procents frafald blandt efterkommerne mod 12,8 procent blandt danskerne fortæller tallene fra 2001.

Forestiller man sig virkelig, at denne voldsomme forskel er blevet udjævnet siden 2001? Vi taler om, det fortjener gentagelse, unge, der er født og opvokset i Danmark, ikke om indvandrere. Tallene for frafald på erhvervsskolerne er endnu mere drabelige, men dem kan vi tage en anden gang.

For nu rækker det at konstatere, at offentligheden holdes for nar. Det er nu i mere end et år blevet hævdet, at især efterkommerkvinder klarer sig helt fænomenalt på de videregående uddannelser. Det aner vi reverenter talt ikke ret meget om. Vi ved, at rigtig mange af dem er påbegyndt en videregående uddannelse, men tallene fra 2001 fortæller os, at det ikke behøver at være hele historien.

Når vi samtidig husker på, at PISA-etnisk fra 2009 konstaterede, at ca. 35 procent efterkommere mod 17-18 procent danskere end ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, tyder alt på, at der er noget helt galt.

Hvorfor kan Integrationsministeriet og medierne især ikke finde ud af at meddele, at de smukke tal givet vis er potemkinkulisser, tomme tønder, der buldrer?

Hvorfor skal det være nødvendigt at gå offentlige instanser efter i kortene? Og hvorfor kan vore elektroniske og skrevne medier ikke finde ud af at grave bare en smule ned under overfalden i denne sag?

Opprinnelig som blogginnlegg i Jyllands-Posten 6. juli 2011. Document takker for tillatelse til republisering.

Morten Uhrskov Jensen er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det national-konservative tidsskrift Nomos.

Forfatter til bogen «Et delt folk» om den danske udlændingepolitik 1983-2008.