Gjesteskribent

Terrorforsker Magnus Ranstorp er muligvis blevet fejlciteret, det håber jeg i hvert fald. Ellers har den normalt så besindige ekspert, der plejer at adskille sig positivt fra typer som Hans Jørgen Bonnichsen, fået en intellektuel hjerneblødning efter politiets arrestation af hele 20 mistænkte islamister rundt omkring på velfærdsstatsagtige adresser i bl.a. Aalborg, Greve, Valby og Husum (og med en tråd til Norge), hvoraf otte (sandelig to kvinder!) mellem 19 og 38 år fremstilles i grundlovsforhør i Københavns Byret og en 29-årig mand ved Retten i Odense i eftermiddag.

Det er Kristeligt Dagblad, der har spurgt Magnus Ranstorp, hvad terrorplanerne bunder i. Hertil svarer forskeren: de snart 14 år gamle Muhammed-tegninger, noget med Syrien og ”tonen” i udlændingedebatten. Han siger:

»Muhammed-tegningerne symboliserer stadig en konfrontation mellem islam og Vesten for de her grupper. Men Syrien-problematikken er også en del af konflikten. Samtidig skaber den polariserede debat i Danmark også en følelse af undertrykkelse og uretfærdighed blandt nogle.«

Den slags udtalelser skaber ikke alene en følelse i mig. Den skaber en tanke, nemlig den, at Magnus Ranstorp, docent ved det svenske forsvarsakademi, utroligt nok ikke aner, hvad han snakker om.

Tonen og tegningerne er ikke årsag til noget som helst, men udtryk for ånden i et demokrati, hvor meninger brydes, modsat i Sverige indtil for nylig. Årsagen, min fine ven, ligger et helt andet sted, som er ideologisk og har at gøre med en bestemt livsanskuelse, som er blevet importeret til Vesteuropa af industri, velvillige politikere og indvandringsfanatikere de seneste mange årtier.

Debatten og tonen er allerhøjst anledninger eller bekvemme undskyldninger. Årsagen til islamistisk terror skal søges i roden, som logisk set er islamisk og bunder i islams påbud om jihad, hellig krig. 19 år efter angrebene på Amerika den 11. september 2001 har vi endnu ikke fattet, hvad jihad betyder. Flere såkaldte forskere slet ikke.

Vi tror eller hører fra imamer og tørklædeklædte muslimer, at jihad er noget abstrakt, en åndelig stræben.

Det er det måske også ifølge en venlig og blandt visse mennesker i Vesten meget populær fortolkning af Koranen og beretningerne om Muhammeds liv. Men jihad er ligeledes en meget konkret form for hellig krig, som sønderdeler kroppe og liv og udføres mod vantro svin overalt, hvor jihad praktiseres af rettroende muslimer.

Ifølge Europols seneste årsrapport blev der i 2017 begået 33 islamiske terrorangreb i EU-landene, i 2018 var tallet 24, årene før lidt lavere. Frekvens, metode, antal dødsofre og sårede svinger, men angrebene fortsætter.

Samtidig ved vi, at mange IS-krigere er på vej hjem til deres europæiske ”hjemlande”, der er så dumme og humanistiske at lukke dem ind i varmen igen, og at et stort antal dømte og fængslede islamister nu og i de kommende år løslades fra overfyldte franske og engelske fængsler, fordi landene er så dumme og humanistiske at lukke dem ud igen.

For 40 år siden havde vi ingen erfaring med islamiske angreb i Europa. Det har vi nu, så rigeligt. Hvorfor mon? Ligeledes er det rimeligt at antage, at de islamiske planer, netværk og angreb vil fortsætte langt ud i fremtiden. Hvorfor mon? Kunne det skyldes masseindvandringen, der historisk set løber parallelt med terroraktiviteten?

Nej! Det må skyldes sådan nogle lede svin som dig og mig. Vi er de skyldige. Vi kan bare holde vores kæft, så skal islamisterne nok begynde at gå til pilates, svømning, skak, psykolog og parterapeut. Helt sikkert.

Magnus Ranstorps udtalelse illustrerer, at mange i Skandinavien stadig undgår den varme kartoffel. Ikke se, ikke høre, ikke tænke, ikke tale sandhed.

Man skal vist være blind, døv eller ideologisk forblændet for at ignorere sammenhængen mellem jihad og terror og koblingen mellem muslimsk tilvandring og et stedse mere forhøjet sikkerhedsberedskab. I hele Vesteuropa. De ni i Danmark bliver med statsgaranti ikke de sidste. Også selv om de ifølge naboer var både velklædte og venlige og holdt døren for gamle fru Olsen.

Tak til politiet. Nej tak til de politikere, partier, organisationer og medier, der har gjort terrorkomplekset muligt og tragisk aktuelt.