Gjesteskribent

De islamiske terrorhandlinger kommer efterhånden med en hyppighed, så man mister overblikket. Men ro på. I den forløbne uge udsendte Københavns socialkammeratlige overborgmester Frank Jensen et tweet fra sit olympiske stade: »Ich bin ein Berliner!«

Mindst lige så beroligende kunne flere vestlige medier oplyse, at det var en »lastbil«, der dræbte 12 og sårede mange flere i Berlin; helt af sig selv, måtte man forstå. Der var, som CNN m.fl. forsikrede, tale om en »hændelse«. Og dem er der jo så mange af, gode og mindre gode i en sand pærevælling. En rigtig god hændelse var så, at svinet er blevet skudt af italiensk politi i Milano her til morgen, mens han råbte, at Allah er stor.

Jeg vil ikke forklejne almindelige menneskers forsøg på at afpolitisere terrorangrebet mod julemarkedet i Tysklands hovedstad, men det var ingen »tragedie«. Handlingen var bevidst at dræbe flest mulig mennesker på gaden. Målet var hverken prominente islamkritikere, politikere eller forfattere. Målet var at ramme den folkelige kultur i Europas hjerte op under den kristne jul.

Nu får vi så at vide, at vi ikke »må kaste benzin på bålet«. Men som en ven skrev på Facebook: Det skulle man nok have tænkt på, før man lavede bålet. Eller som en anden satirisk konstaterede: »Der står ikke noget om lastbiler i Koranen. Der står ikke noget om julemarkeder i Koranen. Berlin er slet ikke nævnt i Koranen. Angreb med lastbil mod julemarked i Berlin har altså intet med islam at gøre.«

Terrorismen er grusom, men det er på sin vis ikke den, der bør stå i centrum for diskussionen. Det er multikulturalismen – født på vestlige universiteter før den blev mainstream – der på et dybere plan gør terrorismen mulig.

Når f.eks. JP i en overskrift vælger at bringe den tilsyneladende positive fanfare, at »trodsige berlinere står sammen i multikulturel by«, skjules det faktum, at fortsat indvandring og multikulturalisme fører til stedse flere overfald, voldtægter, bilafbrændinger, stenkast mod tilfældige, politi og myndigheder overalt i Vesteuropa.

Korrekt, islamismen findes uafhængigt af, hvad vi gør eller tænker. Det skyldes, at islamismen vokser ud af islam, og det ville være et begrænset onde, hvis ikke islam var blevet en demografisk magtfaktor i det Vesteuropa, der ikke længere kan reproducere sig selv. Men det er os, der har inviteret islam og islamismen indenfor. Og det er os, der finansierer islams demografiske tigerspring i Vesten via vores åbne arme, liberale troskyldighed og endeløse offentlige ydelser.

Hvornår stopper terroren, spørger dagbladet Politiken vantro. Det mest sandsynlige svar er, at den ikke stopper foreløbig, slet ikke så længe vi fortsætter med at importere den muslimske verdens sekteriske religiøsitet og jihad.

Det er multikulturalismen, der har gjort os blinde. Vist er den smuk teoretisk set: en vedholdende blanding af kulturer, folk, sprog, ideer, vaner og krydderier. Men i praksis har den vist sig at rumme et sprængfarligt konfliktpotentiale.

I den bedste af alle verdener ville alle minoriteter være lige liberale og demokratiske. I praksis er der stor forskel. Jeg ville ønske, det forholdt sig anderledes, men den islamiske minoritet i Vesteuropa er ulykkeligvis karakteriseret ved at have overordentlig svært ved at skelne mellem helligt og profant, idet Allah og Muhammed er med i alt.

Som vi ved fra en lang række af værdiundersøgelser, foretrækker en stor andel af muslimer, der lever i Vesteuropa, teokrati for demokrati, patriarkalske normer for ligestilling, sharia for sekulær lovgivning – og dét selvom mange af disse muslimer er født og opvokset i Vesteuropa. At møde denne voksende ikkeliberale minoritet med from multikulturalisme er derfor i bedste fald spildt, i værste fald torskedumt.

Som Kai Sørlander fremhæver i en anmeldelse af Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelts mammutvært om ytringsfrihedens historie i Danmark, så rummer islam i modsætning til kristendommen ikke den impuls, der skelner mellem denne verden og den næste. Det er derfor, islam så nemt udarter til politik, endda til en eksistentiel, revolutionær og voldelig én af slagsen.

Multikulturalisme med islamisk twist medfører ikke øget mangfoldighed og tolerance, men derimod tiltagende politiske, sociale og etniske spændinger i samfundet. Terroren er sådan set kun budbringer.

Glædelig jul.

 Opprinnelig i Jyllands-Posten 23. desember

Les også

Hvem er islamisterne? -
Elefanten i rommet -
Tilbake til fremtiden -
Henrik Nordbrandt -
Det farlige broderskab -

Les også