Gjesteskribent

Vi skal have sandheden på bordet. Ligegyldig hvor uhyggelig den er. Og her er sandheden desværre, at islams helligtekster rummer opfordringer til vold, som nogle kan gå hen og tage alvorligt.

 

22. mai blev en engelsk soldat halshugget på åben gade i det østlige London af islamiske terrorister. De islamiske terrorister råbte ”Allahu akbar”, mens de udførte udåden. Det er derfor, jeg betegner dem som islamiske.

 

For når man råber ”allahu akbar” gør man det samme, som mange, mange andre muslimer har gjort gennem årene. Udråbet betyder egentlig bare: ”Guden er den største”, men da det er et fast udtryk, der bruges i islamiske sammenhænge til lovprisning af den islamiske gud, må man sige, at den rigtige oversættelse er ”Allah er stor”.

 

Men i de TV-transmissioner, hvor jeg har set indslaget, oversættes udråbet som ”Gud er stor”. Ordet gud vil jo i en dansk og også engelsk sammenhæng henvise til den kristne gud. For det er jo den gud, som flertallet har mest med at gøre, og derfor den gud, som vi ikke bruger et navn om.

 

Rent grammatisk er oversættelsen ”Gud er stor” ikke forkert, men kontekst-mæssigt er den ikke korrekt. Men jeg skriver ikke dette for at skælde oversættere på TV-stationerne ud. Nej, jeg skriver det, fordi jeg synes, det er en symptomatisk for forholdet til islam og terror. Selv når terroristen gør opmærksom på, at han gør det for sin guds skyld, – sin islamiske guds skyld, – så bliver der dækket over det forhold, at han taler om en speciel gud. Selv helt tydelige sammenhænge mellem en bestemt religion og en bestemt handling sløres. Man vil simpelthen ikke have, at nogen skulle få den tanke, at der er en sammenhæng mellem terror og islam.

 

Premierminister Cameron fremviste den højeste grad af politisk korrekthed og angst for sandheden i dag ved at sige, at angrebet imod soldaten var et forræderi imod islam og at intet i islam retfærdiggør denne skrækkelige dåd.

 

Det er naturligvis imponerende, at en engelsk premierminister har tid til at gøre sig religionsfaglige studier, samtidig med at han regerer et land. Men resultaterne af studierne er ikke holdbare og bør rettes.

 

For det første, viser drabsmandens udtalelser, at han selv mener, at der er en sammenhæng. Drabsmanden kommer med en meget tydelig henvisning til Allah. Det kan man da ikke bare se bort fra.

 

For det andet er drabsmanden fra i går ikke den eneste, der kommer med den henvisning. Det har utallige andre terrorister også gjort f.eks. Osama Bin Laden, bombemanden i Sverige og de folk, der ville dræbe Kurt Vestergård.

 

For det tredje ville Cameron ved nogle lidt mere grundige studier af islams helligtekster have kunnet finde frem til, at der faktisk står ting i Koranen og Haditherne, der kan tolkes som at muslimer skal dræbe ikke-muslimer. Læs for eksempel kapitel ni i Koranen.

 

For det fjerde er en påstand om, at der er sammenhæng mellem islam og terror ikke det samme som, at der er en NØDVENDIG sammenhæng. Det er da heller ikke alle muslimer, der går rundt og halshugger vores soldater. Heldigvis. Muslimer har som alle andre mennesker en fri vilje og er ikke fjernstyret af deres helligtekster.

 

For det femte er det nødvendigt at blive klogere på, hvad vi kan gøre for at forhindre samme slags frygtelig hændelser i fremtiden. Vi er nødt til at lære. Det gør vi ikke ved at sløre virkeligheden.

 

Jeg kan godt forstå, at Cameron helst vil være politisk korrekt og dække over en sandhed, der er ilde hørt og som i det multi-kulturelle England kan tydeliggøre den splittelse, der allerede er stærkt til stede i samfundet. Jeg kan godt forstå, han ikke tør se virkeligheden i øjnene. Men det løser bare ikke nogen problemer på langt sigt at vige udenom sandheden af magelighed.

 

Vi skal have sandheden på bordet. Ligegyldig hvor uhyggelig den er. Og her er sandheden desværre, at islams helligtekster rummer opfordringer til vold, som nogle kan gå hen og tage alvorligt.

 

http://www.b.dk/politiko/allah-og-terror.-er-der-en-sammenhaeng

 

Document takker Marie Krarup for tillatelse til republisering