Gjesteskribent

LONE NØRGAARD

Det danske samfund bliver i disse år stillet over for en række udfordringer og problemer, som borgere og beslutningstagere har svært ved at levere adækvate svar på: Omstillingen af økonomien til et anderledes og mindre velfærdssamfund med større ansvar til og forpligtelse af den enkelte borger, fald i uddannelsesniveau på alle trin i uddannelsessystemet, manglen på fælles forestillinger om dannelse med et massivt dannelsestab til følge, en voksende individualisering og rettighedstænkning, det danske samfunds problematiske forhold til islam, islams problematiske forhold til frihed og kritisk tænkning mv.

Puha! Lad mig lige komme ned på jorden efter dette abstrakte skoleridt og forsøge at æde problem-elefanten bid for bid. I denne ombæring skal det handle om grundlaget for islam i form af tekstsamlingerne Koranen og Hadith, hvor sidstnævnte rummer overleveringerne om, hvad profeten Muhammed har sagt og gjort.

Men hvorfor lige læse Koranen, når der er så mange andre interessante bøger at kaste sig over. Fx Biblen?
Jeg vil lade forfatteren Kåre Bluitgen give svaret, for han har mere end nogen de nødvendige forudsætninger efter publikationen af sin kraftpræstation «Koranen gendigtet» (2009) og «Koranen kommenteret»: Koranen overgås i betydning ikke af mange værker, og den er stadig lige aktuel 1.400 år efter sin tilblivelse.

Det med aktualiteten er det uendelig svært for en sekulariseret agnostiker som mig at sluge. Denne realitet er ikke desto mindre, hvad jeg må tage til efterretning på baggrund af de seneste 20 års historie. Sagt lidt anderledes: Hvis jeg vil forstå tankesættet i islam, er jeg nødt til at gå til kilderne. Det har jeg gjort, og her er i en skønsom blanding nogle af de hovedpunkter, jeg foreløbigt har fået ud af min læsning af Ellen Wulffs oversættelse af Koranen og Bluitgens to bøger:

Koranen blev til i perioden ca. 610-632.
Koranen er Guds åbenbarede ord til sit sendebud Muhammed (570-632), islams profet og stifter. Koran betyder oplæsning/recitation, og den består af 114 kapitler eller suraer ordnet efter længde, altså ikke kronologisk.

Som åbenbaret skrift anses Koranen for ufejlbarlig. Endelig enighed om en historisk korrekt rækkefølge af åbenbaringerne er aldrig blevet opnået.
Koranen er uløseligt forbundet med Muhammeds liv.

Der er ikke enighed om baggrunden for de enkelte vers. Nogle gange tolker korankommentatorerne hele sætninger forskelligt, så selv for folk med arabisk som modersmål skal Koranen «oversættes»

Hadith-litteraturen fortæller praktiserende muslimer, hvordan de skal opføre sig i alle livets forhold. Fortællingerne beretter også om Muhammeds juridiske og etiske afgørelser i en række sager og bliver dermed lige så vigtige som Koranen. Hadith bruges ofte pædagogisk i opdragelsen, når forældre og lærere vil fremhæve, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Profeten og hans praksis er forbilledet, som skal kopieres

Mennesket må ikke sætte spørgsmålstegn ved noget af det, Gud kræver af det, herunder de fem søjler alias fem krav i islam:
at bekende troen (der findes kun én Gud, Allah, og Muhammed er hans profet), bønnen (fem gange om dagen),at give almisse,at faste og at deltage i valfarten til Mekka.

Nutidens konflikter mellem sunni- og shia-muslimer stammer fra arvefølgestriden efter Muhammeds død. Shia-muslimer tillægger alene de imamer, der efterfulgte Muhammeds fætter Ali ibn Abi Talib, retten til at fortolke Koranen. Sunni-muslimer lægger profetens sunna (sædvane) til grund for den måde, hvorpå man efterlever islam.

Senere udsagn om et emne ophæver et tidligere vers, hvis udsagnene er modstridende. For muslimer er der intet mystisk eller betænkeligt ved de ophævede og ophævende vers. Eksempel: »Der er ingen tvang i religionen« (Sura 2: 256) bliver ophævet (abrogeret) af »Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem!« (Sura 9: 5)

Mænd står over kvinder (Sura 4: 34): »Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå.«

Fristelse til frafald er mere alvorligt end drab (Sura 2:191 og Sura 2: 217).
Muslimske kvinder må ikke gifte sig med ikke-muslimer (Sura 2: 221):»Gift jer ikke med kvinder, der sætter andre ved Guds side, før de er blevet troende!«

Paradis-Helvede-temaet spiller sammen med dommedagstemaet en meget væsentlig rolle.
Især den sidste pind er værd at lægge mærke til. I hvert fald har den givet mig en nøgle til en forståelse af, at så mange unge muslimske mænd er parate til at ofre livet i jihad alias hellig krig mod de vantro = ikke-muslimer. Når Paradiset lokker med storøjede jomfruer (det endelige antal er lidt dunkelt), der er klar til dem, der lider martyrdøden i den gode sags tjeneste, og martyrerne in spe tror fuldt og fast på lyksalighederne i Edens Have – tja, så begynder nogle af brikkerne at falde på plads.

Køb eller lån Kåre Bluitgens bøger. Med hans indføring i teksterne bliver det langt nemmere at forstå tankesættet hos rettroende muslimer. Og også hvorfor islam og sekularisering fremstår som uforenelige størrelser.

Opprinnelig Jyllands-Posten 04.04.10

Les også

-
-
-
-
-