Gjesteskribent

Morten Rydal er sognepræst i Skive. Han er også forfatter til en ny bog om Muhammed og islams tilblivelse, udgivet på forlaget Hovedland med titlen Muhammed – da imperiet fandt sin profet.

Den er interessant af sine egne grunde, men også fordi den ligger i forlængelse af mit intermezzo med Jakob Skovgaard-Petersen, professor i islamiske studier ved Københavns Universitet.

Rydals bog begynder med en stille undren. Da han var yngre, havde han en forkærlighed for historiske atlasser magen til dem, der står på mange folkebiblioteker. Her faldt han over en gængs illustration af islams hastige vækst efter Muhammeds død i år 632.

Det smukke farvelagte kort tilbød en letfattelig kronologi, men vakte også forundring: »Hvordan kunne det gå til, at islam udviklede sig til en fuldt færdig verdensreligion med helligskrift, love og praksis – på bare 80 år?«

Mens kristendommen har en lang og indviklet tilblivelseshistorie, syntes islam at være dumpet ned fra himlen i skoleatlasset. Det forekom eventyrligt: De islamiske krigere skulle blot ride i alle retninger, slibe deres krumsabler og gøre profetens arbejde færdigt med Koranen i saddeltasken.

En menneskealder senere, vupti, så var islam en verdensreligion. Nice. Som forfatteren tørt konstaterer: »Hvis vi skulle anvende samme metode på kristendommen, som den traditionelle islamforskning anvender på Koranen og islam, så skulle bibelforskerne benytte biskop Eusebs kirkehistorie (fra 263-339) som hovedkilde.«

Den utrolige succeshistorie kunne ikke passe. Mens medier og politikere talte mere om mere om islam, forblev religionens tidligste historie lige så gådefuld som Melania Trumps kærlighedsliv. Rydal fortsatte sin søgen og fik adgang til en kreds af forskere, der undrede sig endnu mere.

Deres artikler er indtil videre samlet på tysk i ni bind og udgivet af Markus Gross og Karl-Heinz Ohlig, hvoraf nogle er tilgængelige på www.inarah.de, flere oversat til engelsk. Ifølge Rydal kan man ikke længere drive seriøse studier i islam eller Koranen uden først at have taget stilling til deres resultater.

Lad mig supplere med den britiske historiker Tom Holland, som har været inde på Muhammeds samtid og fremhævet, at araberne kun blev i stand til at ekspandere, fordi senantikkens imperier, Perserriget og Byzans, havde brugt krudtet på hinanden og ikke længere kunne kontrollere egne grænser, garnisoner og citadeller. Islam kom med andre ord ikke som et lyn fra en klar himmel, men havde ligesom andre religioner en konkret politisk forhistorie.

For at islam kunne blive så udbredt, krævede det et vakuum og en stærk herskermagt.

Det er den, Morten Rydal er på sporet af.

Modsat professor Jakob Skovgaard-Petersen, der egentlig blot skriver historien om, hvordan Muhammed er blevet fortolket gennem tiden, og kalder de vrangvilllige for ”antimuslimer”, går Rydal til kilderne. Hvad véd vi egentlig om islams oprindelse? Rydals granskning vender kronologien på hovedet.

Det er ikke sådan, at først har vi Muhammed og siden et arabisk muslimsk imperium. Næ, det går den anden vej: Først er der et arabisk imperium.

Derefter får vi en arabisk profet. Skiftende arabiske herskere havde brug for en statsideologi og var derfor på jagt efter en helligfortælling, en arabisk særhistorie i modsætning til de kristnes og romernes.

Ligesom Saxo skrev danernes historie i 1100-tallet, er de tidligste versioner af Koranen lejlighedsdigtning, vævet sammen af jødisk og kristent stof og samtidige legender fra Den Arabiske Halvø, nedfældet ved skriveborde i Bagdad og Damaskus og siden redigeret for at lægge et ideologisk grundfæste under skiftende kaliffer og dynastiers udfoldelsesmuligheder.

Koranen er tydeligvis ”tekstbehandlet”. Netop fordi bogen og profetens historie var så tæt forbundet med magteliten, blev det en smutvej til ret og magt, hvis man kunne henvise til et eller andet, som kunne føres tilbage til profeten.

Som tiden gik, ”vidste” de lærde mere og mere om ham, selv de mest pinlige detaljer: Hvad mente profeten om hvidløg, om at drikke vand stående, om strengeinstrumenter, kontraktlige forbindelser, vanding, åger og slavehold? Også dengang handlede islam om magt og autoritet i nutiden.

Jeg håber, at flere vil læse Morten Rydals stringente gennemgang, som ovenikøbet er pædagogisk formidlet og burde uddeles gratis til folkeskoler, folkekirkepræster og public service-medier.

Bogen kan tjene som modvægt til det sædvanlige pip, der udgår fra postmoderne universiteter og andre kravlegårde.

 

Gjengitt med Jalvings tillatelse.

 

Kjøp julegaver fra Document Forlags utsøkte utvalg her!