Kommentar

Den danske forfatteren Henrik Nordbrandt reagerte på avfeiingen av Ib Warraqs bok «Hvorfor jeg ikke er muslim» i Politiken. Nordbrandt har gode forutsetninger for å bedømme boken: Han har bodde lange tider i Tyrkia og leser åpenbart tyrkisk.

Da den tyrkiske teolog, samfundskritiker og forfatter, TuranDursun blev skudt ned på gaden i september 1990, erklærede den iranske regering dagen for en officiel festdag. I Tyrkiet kom drabet på landets ubetinget lærdeste islam-forsker som et chok, selv om der var en del islamister, der jublede.
Jeg selv havde i nogen tid med stor interesse fulgt med i Turan Dursuns ugentlige analyser af Koranen og Hadith (legenderne om Profeten) uden dog rigtig at vide, hvem han var. Nu gik jeg ud og købte hans bøger.
Turan Dursun var født i 1934 i Sivas-provinsen. Hans far var imam. Da sønnen var fem år gammel, sendte han ham til undervisning hos arabiske koranlærere. Som 8-årig blev han sendt videre til kurdiske mullah‘er, hvor han foruden arabisk lærte kurdisk. Han blev ‘hafiz‘, d.v.s. han lærte Koranen udenad. Han underviste i en periode ved Istanbuls Universitet, og gjorde senere tjeneste som müftü (koranfortolker/udlægger) i forskellige tyrkiske provinser.
I 1960 fik han som den første teolog i Den tyrkiske Republiks historie til opgave at holde en officiel prædiken på nationaldagen. Han blev han ansat af TRT, Tyrkiets Radio og TV, hvor han lavede religiøse programmer. Så ændrede hans livssyn sig markant. Han forkastede religionen, og lavede programmer om evolutionsslæren, hvilket fik ham fyret. Han skrev en lang række kritiske artikler og bøger om Islam, bl.a. en stor encyclopædi, som blev udgivet efter hans død.
Lidt forenklet kan man sige, at det – set med islamkritikeres øjne – lykkedes for Turan Dursun at gennemføre, hvad disse kritikere havde forsøgt i århundreder: At afsløre Muhammed som en kynisk politisk manipulator, der selv producerede Koranens vers. (»Hvis den [Koranen] ikke var kommet fra Gud, ville de sikkert have fundet mange selvmodsigelser i den«.) 4/82
Dette gjorde ham forhadt i islamiske kredse i Tyrkiet. Han blev tilsvinet på det groveste af andre teologer, men der var ingen, der turde indlade sig på at diskutere med ham, dertil var han alt for videnskabeligt velfunderet.
Følgende fik mig til at mindes Turan Dursun:
I Politiken den 18. april omta-ler Fatih Alev Ibn Warraks bog Hvorfor jeg ikke er muslim som et makværk. Uden at give en eneste begrundelse. Og under overskriften ‘Hvad skal vi bruge kritikken til?‘ kritiserer Fahmy Almajid dagen efter bogen i denne avis. Bl.a. ved at gøre grin med forfatterens påtagne navn. Må man minde om, at når Ibn Warrak ikke kan bruge sit eget navn, skyldes det, at den religion, som han forkaster, kræver sine frafaldne straffet med døden!
Jeg har netop læst bogen. Jeg vil ikke påstå, at jeg kender alle forfatterens kilder, men jeg kender en stor del af dem, og det forekommer mig, at Ibn Warraks behandling af dem er meget loyal og troværdig. Jeg kan heller ikke se bogen som en nedgørelse af muslimer. Den er et dybt engageret menneskes særdeles kvalificerede opgør med en ideologi, som han betragter som grusom og ødelæggende for dem, der bekender sig til den.
På samme måde som islamiske mystikere, Al-Hallaj, Ibn Arabi, Abu Said, Omar Khayyam, Djelaleddin Rumi og mange andre har taget deres opgør med Islam.
Hvorfor er mange muslimer så bange for kritik af Islam, at de ikke engang prøver på at imødegå den med intelligente argumenter? Hvorfor vil de ikke diskutere deres religions mørke sider: En gud, der af samme gud selv (ifølge den bog, den siger, den selv har skrevet) betegnes som ‘hævngerrig‘ (»Findes der nogen grusommere end den der belæres om versene af Herren og fornægter dem? Vi vil helt sikkert hævne os på de skyldige«. 32/22), jihad, henrettelse under forskellige fantasifulde former, helvedesild etc.? Hvorfor?

Henrik Nordbrandt
forfatter

Historien om Turan Dursun