Gjesteskribent

Den danske forfatteren Henrik Nordbrandt har bodd mange år i Tyrkia. I siste nummer av Arnold Buscks Bogmagasin snakker han om sitt forhold til religion og islam spesielt. Religion var noe man på 60-70-tallet trodde var på vei ut. Comeback’et er noe av det som Nordbrandt har vanskelig med å fatte.

Udskrift fra del af interview med Henrik Nordbrandt «Man skal kende sin besøgstid» af Jens Winther, Arnold Busck Bogmagasinet:

Religionen

Allerede i dine tidligste digte fra midten af 60 érne kan man læse digte der er kritiske overfor religionen – hvorfor spiller det religiøse så central en rolle i dit liv ?

«Egentlig interesserer religionernes indhold mig ikke. Min rolle som revser af det relgiøses placering i samfundet er kommet af sig selv på grund af den irritation, jeg har mærket vokse frem i mig selv i takt med, at religiionerne og især islam i højere og højere grad præger vores samfund. I min ungdom troede vi, at religionerne var kommet på Frilandsmuseet, hvor man så kunne tage hen og se dem på lige fod med langpiberne, halmen i senge og træsko. Sådan gik det bare ikke. Det skyldes i høj grad et sammenstød mellem forskellige kulturer. Muslimerne føler sig fortabt i forhold til den vestlige kultur og dens verdensopfattelse. Den islamistiske vækkelse er en reaktion på de vestlige fremskridt. Islam er fundamentalistisk i bund og grund og føler afmagt overfor Vesten. Den islamiske del af verden er gået i stå, og de, der kan tænke i den islamiske verden, er nødt til at tage udgangspunkt i vestlige tankegang og forskning.

Islam stivnede i 12-1300 tallet. Det er selvfølgelig rigtigt at den mauriske kultur i Spanien var blomstrende, hvor man oven i købet til en vis grad tolererede anderledes tænkende. Det gjorde man så længe de grupper ikke udgjorde nogen politisk fare. Hvis de gjorde det, blev de deporteret til Sahara, hvor de døde.

En sammenligning med den katolske kirke, der overtog efter maurerne, falder absolut ud til maurernes fordel.

Indvandringen af muslimer fra Tyrkiet og de tidligere kolonilande i Nordafrika, første i 50´erne og 60 érne til, at der for første gang boede store muslimske mindretal i kristne stater i Europa.»

Hvilke konflikter har det så ført med sig ?

«Det mærkelige ved det er, at de islamiske fundamentalister, der i dag bor i Europa, slet ikke skulle være her. Islam er en religion for vindere. At være en del af et befolkningsmæssigt og religiøst mindretal kan de slet ikke finde ud af. Det er alt for svært. Islam forbyder ligefrem muslimer at befinde sig i den svages rolle. – det er en svær rolle at tackle, når Koranen er Guds ord og man nu engang gerne vil have del i det behagelige liv, der leves i Europa. Det er en konflikt der er til at få øje på, en ren Catch 22, som vi i de vestlige samfund ikke har villet indse eksisterer.»

«I Danmark er præster og imamer gået i dialog, men det kommer der ikke noget godt ud af efter min opfattelse. Præsterne gør det udelukkende for at få mere magt, og de ved slet ikke hvad de har at gøre med. Islamister tror på absolutter, ligesom man gør, når man går ind for nazisme eller fascisme. Et af de helt s store problemer for muslimer er, at de er nødt til at forsvare de uhyrligheder, der står i Koranen. For et stykke tid siden kunne man opleve den danske konvertit imam Abdul Wahid Petersen forsvare flerkoneri. Han gik ikke personligt ind for det, men når det står i Koranen skal han forsvare det. Og det gjorde han. Det gælder også dødsstraf og afhugning af tyves hænder. Det er da et forfærdeligt dilemma At være nødt til at forsvare så forfærdelig ting.».

Hvorfor spiller islam så stor en rolle for dig ?

«Jeg tror det skyldes, at jeg er vokset op i skyggen af 2. verdenskrig med nazisme, koncentrationslejre og mangel på frhed. Det er en sand rædsel for mig at skulle forestille mig at leve i et islamisk styret land uden demokratiske rettigheder. Der er ikke stor forskel på den form for styre Talebanerne udøvede i Afghanistan og Hitler´s nazi-Tyskland.

Den debat, der er kommet i gang efter Muhammed-tegningerne er enorm vigtig. Muslimerne føler sig specielt krænkede over Muhammed med bomben i turbanen. Det kan jeg godt forstå, for her er han skildret som en krigerisk karl, og det var jo det han var. Det var derfor de blev så vrede. Der findes mange mennesker i Danmark, der ikke tager det her spørgsmål alvorligt nok. Blandt de politiske partier, synes jeg Enhedslisten har gjort sig helt til grin i tørklædesagen. Når man udviser tolerance overfor totalitære idéer, er man efter min opfattelse latterlig».

Les også

-
-
-
-
-
-
-

Les også