Kommentar

De som i godhetens og den gode dialogs tjeneste bøyer seg for muslimenes blasfemi-oppfatning, hva vil de svare når det dukker opp nye irritasjonsmomenter? Et blad hadde bilde av koranen på forsiden. Det var et seriøst faglig nummer. Men de marokkanske budene nektet å dele det ut.

En konfrontasjon mellom vestlig toleranse og tradisjonell islam er ikke til å unngå når man skal leve i samme samfunn.

Det sier sosiologiprofessor Paul Scheffer i en samtale med Weekendavisen. Han var mye fremme i mediene i forbindelse med drapet på Theo van Gogh:

At Jyllands-Postens tegninger ikke bare er et tilfældigt eller ondsindet diplomatisk kiks fra en ufølsom avis og en alt for stejl statsminister, men indgår i en større konfrontation mellem islamister og den vestlige verden, tvivler i hvert fald ikke den hollandske sociologiprofessor Paul Scheffer på.

»I et magasin, jeg skriver for, har vi for nylig udgivet et nummer, som indeholdt en meget seriøs diskussion om islam. Forsiden var et billede af Koranen. Og nogle marokkanske bude nægtede at uddele bladet, fordi det er forbudt at gengive billeder af Koranen,« siger Paul Scheffer, der er en af de førende islamdebattører i et Holland, som har taget hul på en grundlæggende debat om islam efter mordet på Theo van Gogh og mordtruslerne mod Ayan Hirsi Ali.

»Eksemplet viser, at hvis man accepterer, at det er forbudt at afbilde profeten, vil der komme et nyt tabu – for eksempel billeder af koranen. Det næste vil være forbud mod kritiske analyser af koranen, senere vil det være noget tredje. I Holland har vi været ude for, at en opera om en af Muhammeds koner blev aflyst på grund af trusler fra muslimer. Efter hver accept af et tabu vil der opstå et nyt tabu, og til sidst kan der ikke forgå nogen åben diskussion om islam.«

Scheffer sier det er livsviktig at Vesten holder fast ved ytringsfriheten. Bare slik kan man sikre at de reformvillige muslimene har en kanal og kommer til orde.

La oss for egen del tilføye: Dette kan lett oppfattes som vestlig undergraving av muslimer. Akkurat som Putin er redd for vestlig assistanse til russiske frivillige organisasjoner, er man i Midtøsten redd vestlig opplysning. Det som stemples som «korstog», kan være legitim kritikk.

Paul Scheffer mener, at Vesten må insistere på, at religionsfrihed og religionskritik hænger sammen.

»Vi må forsvare religionsfriheden – også for muslimer. Men den frihed er direkte forbundet med ytringsfriheden for dem, der kritiserer islam. Mange muslimer fortæller mig, at de kan praktisere deres tro langt mere frit i Vesteuropa, end de kunne i de lande, de kom fra. Og denne frihed skal vi forsvare. Men hvis muslimerne hylder de rettigheder og den frihed, de har her, må de samtidig acceptere det åbne samfund som en pris. Og her kan det ind imellem være sårende, hvad andre finder på at sige i forhold til det, der er helligt for en selv. I Holland er det en vanskelig og smertefuld debat. Og den vil også blive traumatisk for det danske samfund. Det er en offentlig kontrovers, som vi er nødt til at have, og vi kan så kun håbe på, at den vil foregå fredeligt. Men vi kan ikke flygte fra den. For hvis vi giver efter på et område, vil der blive trukket en ny grænse,« siger Scheffer.

Tydeligere

Noe godt er kommet ut av Muhammed-saken. Frontene er blitt tydeligere. Kravet om blasfemilov gjelder både radikale og tradisjonelle imamer. Danske Abu Laban sa det klart i et intervju med El Pais tirsdag:

»Tiden er inde til at prioritere integration på bekostning af friheden. Europa er nødt til at inkorporere islamisk tankegang, Europa er nødt til at komme det nye element i møde, som udgøres af de 25 millioner muslimer, der befinder sig her.« Efter Abu Labans opfattelse bør Europa inkludere respekten for religion i de grundlæggende principper for sameksistens. »Hvis man kan respektere politikeres privatliv, hvorfor kan man så ikke også respektere religiøse symboler,« som Abu Laban spørger avisen.

Fodnotepolitik