Han fik skyld for at have inspireret Anders Behring Breivik til den grufulde terrorhandling på Utøya. Men den norske skribent og forfatter Fjordman, der blogger for det amerikanske FrontPage Magazine, har afvist alle associationer og anklager og udsender senere på året en bog med titlen ”Vitne til vanvidd”. Den udkommer på norsk hos det danske Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, fordi ingen tør udsende bogen i hans hjemland, og handler om Breiviks terrorhandling og reaktionen derpå. Samt om den store indvandring til Norge.

Fjordman, hvad er det for et vanvid, du hentyder til?

»Jeg sigter både til Breiviks forbrydelse og til indvandringspolitikken, sådan som den føres i Vesteuropa. Breiviks handlinger var vanvittige. Nogle mener, at Breivik er helt eller delvis sindssyg. Dommen fra 2012 fremstår på flere punkter ikke som overbevisende.

Politiet, pressen og myndighederne i Norge har ledt med lys og lygte i flere år efter Breiviks påståede miljø. De har ikke fundet noget. Hans såkaldte terrororganisation Knights Templar ser ikke ud til at have eksisteret andre steder end i Breiviks muligvis sindssyge hoved.

ANNONSE

Læg samtidig mærke til, at en anden norsk statsborger blev massemorder i 2013. Muslimen Hassan Abdi Dhuhulow deltog under det islamiske angreb på indkøbscentret Westgate i Nairobi, Kenya. Der blev over 60 mennesker brutalt dræbt, næsten lige så mange som Breivik dræbte på Utøya. Forskellen er, at angrebet i Kenya blev udført af en gruppe mennesker, ikke en enkelt person. Dhuhulow kom virkelig fra et miljø, et islamisk miljø, som vore myndigheder helst ikke vil snakke om.«

Du mener også, at den vesteuropæiske indvandringspolitik er vanvittig?

»Ja. Mens vi oplever voksende spændinger, bliver almindelige mennesker stadig mere negative i forhold til masseindvandringen generelt og muslimsk indvandring i særdeleshed. Alligevel fortsætter indvandringen som før. Dette vil på et eller andet tidspunkt udfordre hele vores politiske systems legitimitet. Vi ser en voksende tillidskløft mellem almindelige borgere, der gerne vil bevare deres nationalstat og deres kultur, og på den anden side vestlige eliter, som blindt taler for åbne grænser og opløsning af nationale kulturer. Hvis ikke de vestlige eliter i EU og andre steder snart ændrer deres politik, vil denne kløft vokse til en afgrund, som truer stabiliteten i vore samfund.«

Hvordan vurderer du betydningen af Ahmed Akkaris afsløringer og pågribelsen af Lars Hedegaards formodede attentatmand?

»Ahmed Akkari bekræfter kun, hvad såkaldte ”islamfober” har hævdet længe, nemlig at mange muslimer taler med to tunger, mens de gradvis infiltrerer og islamiserer vore lande. Pågribelsen er glædelig, men der er andre attentatmænd derude. Hedegaard overlevede denne gang. Det samme gjorde Kurt Westergaard og Salman Rushdies norske forlægger, William Nygaard, som blev ramt af tre skud i Oslo i 1993. Muslimer er imidlertid forpligtet ifølge Koranen og Muhammeds personlige eksempel (sunna) til jihad mod mennesker, som kritiserer islam. Så længe muslimsk indvandring fortsætter, er det kun et spørgsmål om tid, før de første islamiske, politiske mord vil lykkes i Norden. Islam kan ikke sameksistere med ytringsfrihed. Islam og frihed er som ild og vand.«

Hvad så med de moderate muslimer?

»Jeg siger som eksmuslimen Ibn Warraq: Det findes moderate muslimer, men det findes ikke nogen moderat islam.«

Kan vi delegitimere islam uden at støde herboende muslimer fra os?

»Vi kan påpege over for muslimer, at islams undertrykkende natur er en væsentlig årsag til en del af de problemer, som mange muslimske lande lider under.

Sådan set er muslimer islams første ofre, selv om islam desværre også kræver mange ikkemuslimske ofre.«

Opprinnelig i Jyllands-Posten 27. juni 2014

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629