Tavle

Det er svært at fatte at denne smukke dreng bestemte seg for at følge i Brenton Tarrants fodspor. Men det gjorde han. I stedet for at forsøge at forstå hvad der beveger unge mænd i en slik retning, er medier, politikere og akademikere besat af højreekstreme. Nu også politiet. I aftes spekulerer norsk politi om det mon kan ha været flere bag Bærum-angrebet. Foto: Manshaus

Danmark ved ikke rigtig hvad et højreekstremt angreb er og hvordan det opleves. Det ved nordmænd. Anders Behring Breiviks angreb forandrede Norge, fordi det såede en frygt i elitens sind: Hvad hvis det havde været muslimer, der var ofre?

Hele det psykiske drama der fulgte er
: De frygter en civilisationskrig, som Samuel Huntington beskrev det. De ved de har sået frø der kan slå ud i åben konflikt. Det er nok at se på forholdene i den islamiske verden.

I befippelsen sagde man lige ud efter den 22/7 at man var glad for, at det var en hvid nordmand. Alle troede det var islamister. Statsminister Jens Stoltenbergs første tøvende udtalelse lugtede af frygt og svaghed. Den faldt før Utøya. Selv nu otte år senere siger Stoltenberg at han er glad for, at han ventede til man vidste hvem gerningsmanden var. Han forstår ikke hvad han afslører: At det blev så meget lettere når gerningsmanden var hvid, norsk og mand. Også kristen fundamentalist, sagde vicepolitimester Roger Andressen.

Man har også trukket kristendommen ind som suspekt i forbindelse med udviklingen hos Philip Manshaus (21).

Den herskende klasse har ikke selv noget forhold til menneskers sjæleliv. Alt handler om påvirkning udefra, hvad man tager ind, ligesom føde.

Man har gjort en stærk menneskelig følelse, had, til noget man vil forbyde. Vi hører kun om had, had, had.

Dette er en infantilisering af politik som man næsten ikke skulle tro var mulig.

Eliten har oparbejdet sig et enormt demokratisk underskud: Den har importeret hundredtusindvis af mennesker til Vesteuropa der nægter at lade sig integrere og lever i konflikt med omgivelserne. Men i stedet for at gøre noget med konsekvenserne, vælger eliten at ignorere dem, og retter sin aggression mod en eufemisme: Højreekstreme.

Det hedder nu at der er en bekymrende vækst i højreekstreme miljøer. Dansk politi har haft ti møder med moskeer og islamske repræsentanter for at berolige dem og forsikre at deres sikkerhed vil blive varetaget.

Politiet er ved at blive en brik i et politisk spil.

Angrebet på en moské i Norge og en frygt blandt de fremmødte for at lignende kan ske i Danmark var på dagsordenen, da to betjente besøgte Det Islamiske Trossamfund i Danmark under en fredagsbøn.

Det har sat sine spor – også i Danmark – at en 21-årig norsk mand med indvandrerkritiske holdninger forrige lørdag affyrede flere skud mod Al-Noor Islamic Centre i Oslo-forstaden Bærum. Det fortæller vicepolitiinspektør og leder af Den Kriminalpræventive Sektion i Københavns Politi Bjarke Alberts:

»Efter angrebene i Christchurch (New Zealand, red.) og i Norge har politiet skærpet opmærksomheden på moskéer i Danmark. Derfor er det kun naturligt, at vi i forlængelse af det er i dialog med moskémiljøerne.«

Philip Manshaus var ikke «indvandringskritisk». Han havde et stærkt psykisk element. Hans mor begik selvmord da Philip var fem år. Også Breivik havde en meget broget familiehistorie på moderens side. Psykologerne observerede ham på Barne- og Ungdomspsykiatrisk på Gaustad sammen med moren som lille dreng og konklusionen var at faren for skæv personlighedsudvikling var stor. En psykolog forsøgte forgæves at slå alarm, men moren ved fik sin advokat saboteret en indgriben.

Det er det samme over hele linjen: Den personlige frihed trumfer alle andre hensyn: Både til børn og til omgivelserne. Utøya-lunten blev tændt da Breivik var 4-5 år.

Pressen sad inde med de psykologiske rapporter, der fortalte sandheden om Breivik under retssagen, men tav. Hvis de var kommet frem ville det være blevet svært dømme ham som tilregnelig. De to første psykiatrikere sagde i deres judicielle observation at han var gal og gav mange eksempler på det: Han ville oprette reservater for nordmænd, DNA-teste alle for at finde efterfølgerne til den første konge der samlet Norge til et rige, osv.

Under den første fremstilling i forhørsretten ønskede han at optræde i en selvkomponeret gallauniform, som kommandør af Knights Templar, en hemmelig orden han ledede. Hvis Breivik havde fået fremtræde i sin uniform ville billedet været umuligt at udslette. Det ville have været beviset på hans galskab. Men Breivik fik ikke lov.

Under retssagen sørgede den fremragende statsadvokat Inge Bejer Engsh for at torpedere hans forklaring om Knights Templar: De fandtes ikke. Det var tankespind.

Men pressen fortsatte at agere som om der var et usynligt broderskab af højreekstreme. Det er det de er overbevist om findes, og de har lavet begreber som ekkokamre og konspirationsteorier, for at «bevise» at de findes.

Men det er pressen, selv der fungerer som ekkokammer: Medierne nægter at forholde sig til den udvikling som højrefløjen reagerer på. Sådan bliver de selv en del af polariseringen og de er selv en del af radikaliseringen.

Man forsøger at brændemærke et fænomen, som alle kan se med egne øjne, som højreekstremisme:

Truslen mod de muslimske miljøer i Europa får i øjeblikket luft af den såkaldte ”The Great Replacement”-teori, som ifølge teoriens tilhængere går ud på, at eliterne i samfundet bevidst er ved at udskifte den oprindelige hvide befolkning med ikke-europæere, f.eks. muslimer fra Mellemøsten.

Det handler både om race (hvide mennesker vs. ikke-hvide) og kultur (kristne/vestlige værdier vs. islam), forklarer Magnus Ranstorp, terrorforsker ved Försvarshögskolan i Stockholm, som tilføjer, at teorien spredes via de sociale mediers ”ekkokamre”, hvor man især hører fra personer, som man er enig med.

Jeg har svært ved at tro at Ranstorp kan lægge navn til en sådan skabelonmæssig fremstilling: Alle kan se at der foregår en udskiftning af befolkningen. Her vil man hindre en reaktion i den indfødte befolkning ved at stemple den som højreekstrem.

Deter ekstremt. Det er livsfarligt.