Nytt

Store deler av fasaden på Skattedirektoratet er flerret opp. Det skremmer de ansatte i andre etater. Hva om de blir mål? 
Indgangspartiet foran Skattestyrelsen på Østerbro i København, onsdag den 7. august 2019. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Politiet i København kaller eksplosjonen i Skattedirektoratet for et angrep. Men hvem står bak?

– Det er ingen tvil om at dette ikke er et uhell. Det er ikke en hendelig hendelse. Noen har angrepet bygningen med vilje, sier sjefinspektør Jørgen Bergen Skov i Københavns politi på en pressekonferanse i 10-tiden onsdag formiddag.

Politikere og embetsmenn uttrykke sjokk og vantro. Det ble sagt at tidspunktet for eksplosjonen, 22.15, var ment å unngå personskade. Men eksplosjonen var så kraftig at den blåste vekk deler av fasaden. Noen kunne vært rett utenfor eller vært på jobb i et eller annet ærend.

Å anbringe eksplosiver utenfor en offentlig bygning kvalifiserer til 12 år, men hvis terrorparagrafen kommer til anvendelse kan det gi livsvarig.

Det er eksempelvis også motivet for forbrydelsen, der afgør, om sagen vil kunne falde ind under terrorparagraffen, hvor den i så fald også vil kunne udløse livstid bag tremmer, men det »forudsætter forsæt til at skræmme befolkningen eller at tvinge myndighederne til noget«, forklarer Jørn Vestergaard.

Sunn fornuft tilsier at noen har ønsket å sende et budskap til skattevesenet om å ligge unna. Men forstår ledelsen hva det gjelder?

I 2013 ble fem venstreekstreme overklassegutter dømt til syv år for en rekke brannattentater mot politiet. De kunne ha fått livsvarig.

»I sagen om brandattentaterne blev de tiltalte frifundet for terrorisme, men idømt 7 års fængsel for brandstiftelse. Der var ikke flertal blandt nævningene for at bedømme forholdene som kvalificeret brandstiftelse, hvilket er en betingelse for at at anvende terrorparagraffen,« siger Jørn Vestergaard.

Tillitsvalgte i to fagforbund som organiserer ansatt i skatteetaten og tolletaten sier de har mottatt bekymringsmeldinger: Hva med sikerheten deres?

»Medarbejderne i Skattestyrelsen er naturligvis dybt berørte af situationen, og det er vigtigt, at ledelsen på Skatteministeriets område holder medarbejderne tæt informeret om sagen,« siger Djøf-formand Sara Vergo i en udtalelse.

Også formanden for Dansk Told og Skatteforbund, Jørn Rise, oplyser, at han dagen igennem har modtaget opkald fra sine medlemmer.

»Jeg havde allerede henvendelser i morges klokken fem, der spurgte: Nu var det i Østbanegade, men hvad med de øvrige adresser? Så der er ingen tvivl om, at det er noget, man spekulerer over,« siger han til Ritzau.

Skatteetaten skal bygge nytt hovedkontor på Amager. Formanden for Dansk Told og Skatteforbund, Jørn Rise, er betenkt.

»Man er jo ved at etablere et stort sted ude på Amager. Det er klart, at det her må og skal give anledning til, om der skal revurderes på nogle ting,« siger han.

Det er en dårlig skjult henvisning til at det bor mange innvandrere på Amager.