Nytt

Dansk politi reserverer seg mot at det lå rasistiske motiv bak drapet på et 16 år gammelt avisbud av tyrkisk avstamning. En sosialarbeider i distriktet tror ikke det og mener gutten var på feil sted til feil tid.

følge en af den dræbte drengs kammerater, som overværede overfaldet, råbte mindst én af de tre overfaldsmænd racistiske skældsord til ofret.

Blandt andet:

»Hva’ glor du på, perkersvin«!, inden slagene faldt. Men drabschef Ove Dahl har »ingen bemærkninger« til, om drabet efterforskes som racistisk betinget:

»Det, som jeg kan læse i rapporterne, er, at vidner overhører noget i retning af, at der bliver sagt: »Hva’ glor du på«? At der så kommer nye rygter – eller der bliver bygget noget på, det har jeg slet ingen bemærkninger til«, siger Ove Dahl.

Hvis en forbrydelse har racistiske over- eller undertoner, skal det indberettes til Politiets Efterretningstjeneste. Vil denne forbrydelse blive det?

»Det ved jeg slet ingenting om. Det har jeg ikke haft nogen overvejelser om endnu. Det er alt, alt, alt for tidligt at vide. Jeg mener, det er jo kun gisninger.

Indtil videre vil jeg bruge de næste uger på at opklare den her sag«.

Henrik Vang Nielsen fra Projektbasen på Amager, som arbejder med unge på gadeplan – blandt andet i området, hvor overfaldet fandt sted onsdag – tror ikke på, at overfaldet er racistisk begrundet.

»Vi har de seneste måneder oplevet, at to bander jager hinanden på Amager i biler. De har flere gange forsøgt at køre hinanden ned. Men der er tale om blandede grupper af unge. Så det er ikke et racistisk opgør, der er i gang. Jeg tror simpelthen, at den 16-årige bare har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt«, siger Henrik Vang Nielsen.

Imens er de tre teenagere, som alle er tidligere kendte af politiet i forskellige sager, blevet varetægtsfængslet frem til 16. april.

Politiet tvivler på racistisk motiv til drab