Nytt

Det danske Rigspolitiet har nettopp offentliggjort en statistikk over æresrelaterte forbrytelser. Statistikken viser at det siden juli 2006 er blitt registrert 279 såkalte æresforbrytelser i Danmark, som involverer 349 ofre og 412 gjerningsmenn. 81 prosent av ofrene er kvinner og mer en halvparten er mellom 20 og 30 år.

I 2 av 3 saker er det offerets nærmeste familie som er gjerningsmenn, og disse står bak både trusler og vold mot sine nærmeste familiemedlemmer. Bakgrunnen er vanligvis strid om tvangsekteskaper, ønske om skilsmisse, valg av kjæreste eller ektefelle eller som familiene forklarer det: «uakseptabel atferd».

For øyeblikket har dansk politi fokus på en rekke saker der unge kvinner fra innvandrermiljøet er sporløst forsvunnet.

Der kan være en forbrydelse bag en række sager, hvor unge piger med indvandrerbaggrund er sporløst forsvundet fra deres familier i Danmark.

Dansk politi har i øjeblikket fokus på en række sager, hvor unge kvinder fra indvandrermiljøet er forsvundet sporløst. Om de har været udsat for en forbrydelse, eller om de – som familierne forklarer – er taget til hjemlandet, er uvist.

»Det kan være den unge pige, der går i 2.g og som pludselig er væk. Københavns Vestegns Politi har indtil videre haft ca. 30 «æres»-sager i år. Det er både store og små sager, men da nogle af dem i øjeblikket efterforskes, vil jeg ikke sige nærmere om dem,« siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

I dag udkommer han med bogen «Man jæger et bæst og fanger et menneske», hvori han beskriver, at der de seneste 40 år er mellem 60 og 100 personer, der er forsvundet i Danmark, og som kan have været udsat for den perfekte forbrydelse, da hverken lig eller gerningsmand nogensinde er fundet.

»Spørgsmålet om unge kvinder der forsvinder i indvandrermiljøet, skaber nye facetter til begrebet «forsvundne», og det udgør en udfordring for dansk politi,« siger Bent Isager-Nielsen.

I samtlige danske politikretser er det blitt utdannet medarbeidere som spesialiserer seg på å håndtere saker om æresrelatert vold. I oktober skal 40 politifolk fra hele landet på skolebenken for å høre PET (Politiets Etterretningstjeneste) og Statsadvokaten for særlige internasjonale straffesaker fortelle om politiets beskyttelsesprogram for vitner, taushetsplikt og forsvunne utenlandske personer.

Politiinspektør Isager-Nielsen sier at det er ekstremt vanskelig å oppklare drapssaker som har et æresrelatert innhold:

»Mange af de involverede vil eller kan ikke dansk, selvom de har boet her i mange år,« siger Bent Isager-Nielsen. Det betyder, at politiet må efterforske via tolk, hvilket besværliggør efterforskningen.

Han er ikke i tvivl om, at familierne er kede af sagerne, men de kan ikke gøre noget ved dem, fordi de er oppe mod stærke kræfter, og fordi familiens ære er vigtigere end at hjælpe politiet.

»Det er svært at forstå, at familierne både kan rumme at slå en slægtning ihjel og sørge over den, de har dræbt.«

Isager-Nielsens bok beskriver også hvordan drap som aldri blir oppklart kan være årsak til dødsfall blant narkomane, barn og eldre. Politiinspektøren har selv samlet eksempler på saker i Danmark hvor mulige ofre er forsvunnet. Danske myndigheter har bare konstantert at de aktuelle personene er borte, men ingen har tatt seg av saken:

Bent Isager-Nielsen nævner også eksemplet med en ung pige, som man længe troede var løbet hjemmefra og muligvis befandt sig på Christiania – lige indtil den dag, da hendes lig blev fundet i en skov ikke langt fra hjemmet. En ven til pigen blev anholdt og dømt for drabet.

Gennem årene i rejseholdet har politiinspektøren selv samlet en håndfuld eksempler på sager i Danmark, hvor mulige ofre er forsvundet, og ingen har taget sig af det. Myndighederne har konstateret, at personerne er væk, men ingen har taget sig af det eller undersøgt om noget kriminelt lå bag. Det er sager, hvor man – ifølge Bent Isager-Nielsen – blot ved at kradse lidt i overfladen kunne få færten af, at noget var helt forkert.

Jyllands-Posten: Indvandrerpiger forsvinder sporløst