Sakset/Fra hofta

En av initiativtagerne til en annen markering, Fredsfesten på Blågårds plass, tidligere representant for Alternativet , integreringskonsulent, Uzma Ahmed, viser tawheed-symbolet. Ahmed har startet et kjærlighetsprosjekt og vil det beste, men hun forstår ikke at hun bruker det samme symbol som IS har gjort til sitt varemerke.

Etter opptøyene på Nørrebro 14. april, der Rasmus Paludan brente en Koran, krever nå danske muslimer gjeninnføring av blasfemiparagrafen i det danske lovverket, skriver danske Ekstrabladet. Langfredag gikk en stor gruppe muslimer i demonstrasjonstog gjennom København og ropte «Nok er nok!».

Det var en fejl, at politikerne bortset fra Socialdemokratiet i juni 2017 afskaffede blasfemi-paragraffen. Det var beskeden fra de mange demonstranter, der nu har sendt en skriftlig appel til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af Folketinget.

I den opfordrer de politikerne til at genindføre paragraffen i straffeloven. Samtidig skal det være forbudt at brænde og på andre måder ødelægge religiøse symboler som Koranen, Bibelen og lignende hellige skrifter, mener de muslimske demonstranter.

Demonstrasjonen ble avviklet i fredelige former, men budskapet var ifølge Ekstra Bladet ikke til å ta feil av: Hvis de danske politikerne ikke griper inn og stopper Rasmus Paludans Koran-brenning og forhånelse av islam, kan det bli langt større uroligheter enn dem man så på Nørrebro og i andre københavnske bydeler.

– Vi ønsker ikke at provokere eller såre nogen, siger Khalid Alsubiihi, der er en af initiativtagerne til demonstrationen.

– Vi ønsker bare en respekt for, at vi også er danskere og borgere i det her samfund. Det næste, vi risikerer, er jo en ny massakre som den i New Zealand, hvor blot en enkelt mand kan tænde ild til det hele. Det skal vi undgå.

Her kan man selvsagt forlenge listen med Krudttønnen i København, 9/11, Bataclan, Madrid, Nice, London, Stockholm, Berlin, Strasbourg osv. i det nesten uendelige.

Koranen er for svært mange bare en samling papir, men ifølge Khalid Alsubiihi betyr Koranen langt mer for ham og andre muslimer enn bare en bok.

– Islam er den tro, vi lever efter i vores hverdag. Og Koranen er grundlaget for vores liv.

– De værdier brænder, håner og nedgør Rasmus Paludan. Derfor reageres der også, som det sker.

– Hvor går grænsen så for, hvad man må ytre sig om?

– Forskellen på os og ham er, at vi kommer med et fredeligt budskab i dag, hvor vi respekterer andres religioner, men vi kræver også respekt for vores. Han kommer med et budskab om, at han hader muslimer, og de må ikke være i Danmark.

– Han spreder had mod minoriteter og splitter os. Det er den store forskel på ham og os, mener Khalid Alsubiihi.

Hvis ikke voldsutgytelsene på Nørrebro kan rubriseres som hat mot Danmark og det danske samfunnets lover og regler, hva er det da? Påstanden om at islam respekterer andre religioner, er i beste fall en tilpasning av argumentasjonen overfor vestlige journalister. Spør en imam eller kristen i for eksempel Midtøsten om det samme, og svaret er ganske annerledes.

– I beder om hjælp fra statsministeren og andre politikere til at sætte en grænse for, hvad man må sige og gøre. Men hvor skal den grænse gå?

– Selvfølgelig skal man have lov til at kritisere og mene, at islam er den forkerte religion. Men det gør man ved at argumentere sagligt og med respekt for andre.

– Så grænsen går ved det, som Paludan gør?

– Absolut.

Her står paradoksene i kø: For det første er påstanden om at man fritt kan kritisere islam, ikke troverdig, noe opptøyene på Nørrebro bekrefter. For det andre er denne demonstrasjonen en logisk brist, den er imot en ytringsfrihet også muslimene har til å kritisere andre (noe de gjør i fullt monn). For det tredje bekrefter de dermed Paludans tese om at

Det er vigtigt at fortsætte, indtil der ikke længere er muslimer eller andre her i landet, der tror, at de kan bestemme, hvad grænsen for ytringsfrihed skal være.

Man kan like Paludans sirkus eller ikke, men det er det danske Folketinget som vedtar lover og setter grenser for ytringers form og innhold. Ikke religiøse følelser.

Det er videre et stort tankekors at det ikke arrangeres motdemonstrasjoner mot gjeninnføring av blasfemiparagrafen, eller demonstrasjoner mot voldsutøverne og brannstifterne på Nørrebro. Bit for bit endres Danmark.

Men strengt tatt er ikke dette noe nytt. I 2017 kartla NRK muslimers holdning til ytringsfrihet versus blasfemi. Fire av ti mente den gang at blasfemi burde være straffbart, og ca. 10 % syntes dødsstraff kunne være et passende alternativ:

Når det gjelder hva slags straff som er passende for blasfemi, også i Norge, svarer sju prosent (47 enkeltpersoner av 600 spurte) at «Den som utfører blasfemi, kan straffes med døden uansett hvor i verden personen er».

Flere enn én av ti (12 prosent) er enige i at «i islamske land bør blasfemi straffes, noen ganger også med døden».

Om Norge får sin Rasmus Paludan, vil sannsynligvis reaksjonene og kravene være mye av de samme her til lands. Konklusjonen er igjen at mer islam betyr mindre frihet.