img_0954

Da jeg var yngre, var noget af det mest irriterende, når journalister eller journalister in spe gik rundt og troede, at de bare dækkede virkeligheden uden dagsordener eller vinkling. Nils Ufers bog Den nøgne journalist var lige udkommet, og d’herrer og damer troede, at de ved hjælp af en praktisk håndværksuddannelse i Aarhus kunne rense sig selv for alle fordomme og forståelsesbarrierer, herunder deres socio-kulturelle baggrund og medfødte anlæg. Det irriterede mig virkelig. Dels fordi jeg var et politisk væsen; dels fordi jeg i journalisternes selvopfattelse så en grandios indbildskhed forklædt som ydmyghed. Mens andre var subjektive og politiske, kunne de være objektive og saglige.

Bag journalisternes forestilling om upartiskhed lå og ligger en antagelse af, at de heller ikke behøver vide noget. Det er bedst ikke at være forhåndsindtaget. For-forståelse og kendskab til materien er forstyrrende, hvis ikke ligefrem diskvalificerende. Derfor bliver hver dag ny og udløser en lind strøm af breaking news. Historieløshed er konsekvensen af journalisternes forestillede nøgenhed.

Antagelsen er desværre ikke begrænset til journaliststanden.

Samme attitude findes blandt politikere, chefjurister, tænketanksdirektører, flygtningevenner og erhvervsfolk. Også de insisterer på, at de ikke behøver vide noget særligt, slet ikke om islam og religion, når blot de har hjertet – eller pengepungen – på rette sted.

ANNONSE

Påfaldende mange danskere med fine titler og høj social status forstår ganske simpelt ikke islams politiske kerne, og hvad islam medfører i Vesten, skønt islam kommer med konflikt og krig mod alle kafirer, dvs. ikke-muslimer. Det gælder før som nu, uanset om vi betragter Mellemøstens, Nordafrikas og Indiens historie, Koranen eller de ordrige beretninger om Muhammeds liv og levned, kaldet sunnaen.

Hvis flere ikke-muslimer blev bekendt med denne trilogi af levn og kilder, ville mange flere forstå, at de kommer til at slås mod islams manifestationer før eller siden.

Måske forstår en del vesteuropæere allerede udsigten på et intuitivt plan og viger udenom konflikten. Vi vil helst ikke slås, vi er opdraget til præcis det modsatte, ikke mindst på grund af de to verdenskrige. Vi vil langt hellere vende den anden kind til eller ordne tingene med jura og politik. Det gælder også mig.

Men islam bringer mig dagligt i en kolossal forlegenhed. Tørklæder, tildækning og den dertil knyttede seksualisering af kvinder, dvs. sharia, støder min moralopfattelse, uanset om det er i linje 4A, folkeskolen, på hospitalet eller i Netto. Voldtægter af kvinder i bylivet, bilafbrændinger og stenkast mod biler og politi, dvs. intimideringer og vold mod vantro, nærer en vrede i mig, som jeg kun lige skjuler. Muslimske indvandreres kollektive træk på fælleskassen og det sociale bistandssystem, dvs. udnyttelsen af ikke-muslimers gæstfrihed, dvs. sharia, bringer mig ligeledes i forlegenhed. Muslimer kommer til Europa og lader som om, de har skabt forudsætningerne for den velstand, der sikrer deres løsgængeri. Har de ingen skam i livet?

Jo, de har skam. Herboende imamer opfatter f.eks. homoseksualitet som en synd, som imidlertid er noget ganske andet end synd, kristent forstået, der bunder i arvesynden, og som Gud forhåbentlig tilgiver. Næ, imamernes synd skal straffes jf. shariaen. Islam har altid bygget på had til Den Anden, dvs. den vantro, dvs. dig og mig. Se på historien, læs kilderne.

Qua den massive indvandring er det muslimers islam, der skaber et Dem og Os i Vesten og medbringer et potent fjendskab, så længe de ikke ønsker at blive som os. De fremturer. De insisterer på at være noget andet, bedre og renere. Og de kræver, at vi andre respekterer deres profet og hans lære, selvom han først og fremmest var politiker, krigsherre og morder. Hvorfor skulle vi det? Regn ikke med, at alle er lige så naive og uvidende som Uffe Elbæk, Lisbeth Zornig, Jan E. Jørgensen eller Martin Krasnik.

Undervurder ikke Vesterlandet, slet ikke dets evne til selvforsvar. Hvis muslimer vil undgå krig, må muslimer forstå, at muslimer ikke bare er ofre, men også medskyldige i fremvæksten af sharia ved f.eks. at marchere op og ned ad Nørrebrogade eller fejre den muslimske krigshistorie på Rådhuspladsen, kræve kønsadskillelse og bederum på offentlige institutioner, sende danske børn i koranskoler, nægte danske piger at give hånd til drenge, opgive at opdrage jeres drengebørn til vesterlandske normer – eller holde hånden over terrorister og hellige krigere.

Hvis ikke I lægger kursen om og bliver aktivt mere danske i Danmark, mere tyske i Tyskland, mere svenske i Sverige, mere engelske i England osv., så får I, jeres børn eller børnebørn krig, selv om det piner mig at skrive det.

Vestlige muslimer står over for et valg: Vil I være vesterlændinge – eller ønsker I sharia? Valget er jeres. Mellempositionen, hvor meget vi end befamler eller taler om den, er kun midlertidig.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten den 20. oktober 2016.

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629