Nytt

Den nye danske integrasjons- og utlendingsminster Inger Stjøberg er ikke fremmed for å følge Australias eksempel og opprette flyktningsentra i utlandet.

støjberg

Støjberg er en av de mest profilerte politikere i utlendingssaker og er langt mer markant enn det hennes parti Venstre har vært. Hun ikke bare sier hun skal stramme inn, hun har vist at hun vil gøre det. Foto: Snaphanen.dk

Det har fått egne partifeller til å rykke ut i mediene mot henne. Jyllands-Posten siterte anonyme kritikere lørdag som fant hennes utstukne linje helt forkastelig.

Men en meningsmåling utført av Berlingske viser at 61 prosent av danskene støtter henne.

Det er den politiske korrekthets problem: Folkeflertallet mener noe annet.

I et intervju med Berlingske er Støjberg ikke fremmed for en australsk løsning. Australia var ved å bli oversvømmet av båtflyktninger. Regjeringen sa stopp. Den inngikk avtale med øystater om at flyktningene ville bli plassert der. Samtidig ble det kjørt frem en kampanje som fortalte potensielle immigranter at de ikke ville lykkes. Båttrafikk var ikke en port til Australia. Den var stengt. Etter en stund sank det inn at Australia mente alvor. De slapp ingen inn som kom som båtflyktninger.

Inden valget fremførte Dansk Folkeparti et omstridt forslag, hvor partiet efter australsk forbillede vil flyve asylansøgere, der ankommer til Danmark videre til lejre i eksempelvis Kenya eller lignende lande for at behandle ansøgernes sager der og give dem ophold i lejrene, hvis de lever op til asylkravene.
Det er højest uvist om noget land mod betaling vil accepterer en dansk asyllejr, men Venstre har været åbne for ideen undervejs, og det er Inger Støjberg fortsat, selv om hun nu er underlagt ansvarets åg i ministerkontoret.
»Jeg kommer ikke til at fremlægge et forslag lige på den anden side af sommeren omkring det, men selvfølgelig skal det undersøges nøje, hvordan Australien har gjort, og så må vi bagefter tage stilling til det.«

Konvensjoner

Det andre hovedpunkt er internasjonale konvensjoner. De ble laget med tanke på repatriering av mennesker som befant seg på vandring etter annen verdenskrig. De er ikke myntet på dagens globaliserte verden. Det er umulig at Europa kan ta imot alle de mennesker som strømmer til fra Nord-Afrika og Midtøsten. Men hvem skal gå foran? Stjøberg sier at konvensjonene må endres.

Under valgkampen slog daværende rets- og udlændingeordfører Karsten Lauritzen (V) fast, at en borgerlig regering med Venstre i spidsen vil arbejde for at udfordre konventionerne, men partiet har endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvordan det eventuelt skal gribes an.

Stjøberg uttaler seg forsiktig. Men dagens politikk er ikke bærekraftig, det kan enhver se. Hvem vil ta belastningen ved å være først? Det er ikke mye hjelp å få av mediene. De spør om Stjøberg så ikke forer det danskene kaller den indre svinehund.

Der er mange krige rundt om i verden, og derfor historisk store flygtningestrømme. Hvorfor skal Danmark ikke være med til at tage et større ansvar for det?

»Vi tager allerede i dag en meget stor del af ansvaret. Hvis man ser på 2014, så var vi det land i Europa, som tog næstflest syriske flygtninge målt på indbyggertal, og generelt tog vi femteflest mål på indbyggertal, så vi tager bestemt vores del. Men efter min vurdering kommer der for mange til Danmark,« siger Inger Støjberg.
Mediene setter opp en anstendighetsgrense som skal avskrekke politikerne fra å gjøre noe galt. Stjøberg har tidligere signalisert at hun vil bryte grensene. Hun blir nødt for å følge opp noe av de signalene hun har gitt etter valget.