Det har været forstemmende at følge de venstreorienterede mediers hadefulde ytringer om Pia Kjærsgaard i anledning af, at hun er blevet valgt til formand for Folketinget. Jeg kom til at tænke på, hvordan det var, da den forudgående formand blev valgt. Her kommer mine tanker:
Folketingets formand
Man forstår af de sidste tiders ytringer om Pia Kjærsgaard, at der kræves fine egenskaber af Folketingets Formand. God dømmekraft og evne og vilje til at samle og ikke splitte den danske nation. I går hørte jeg et program på DR, hvor Pia Kjærsgaard fik stillet inkvisitoriske spørgsmål af slagsen: Er du fremmedhader, er du populist …

Mogens Lykketoft fik ikke stillet den slags uforskammede spørgsmål, da han blev valgt som formand i 2011. Hverken journalist David Trads eller andre fandt anledning til at udtale sig om hans manglende ”værdighed” eller svine ham til med skældsord, sådan som det var tilfældet med Pia K.

Der kunne ellers være god grund til at overveje, om Lykketoft ikke som politiker har demonstreret en omfattende mangel på dømmekraft. Her kommer nogle faktuelle oplysninger.

I 1968 redigerede han bogen Magtspil og sikkerhed, hvori han gav en overordentlig forstående beskrivelse af Stalins udenrigspolitik, der blev forsvaret og retfærdiggjort som en forståelig reaktion på USA’s anti-sovjetiske politik i Vesteuropa og amerikanske krigstrusler mod Sovjetunionens ”vældige og fredelige genopbygningsprojekt”. Han udviste stor forståelse for ensretningen og undertrykkelsen i de stater, der blev behersket af socialistiske regimer. Den sovjetiske nedkæmpelse af den ungarske folkeopstand i 1956 havde været nødvendigt, fordi borgerlige og kontrarevolutionære kræfter havde truet den virkeliggjorte socialisme.

På Socialdemokratiets kongres i 1969 foreslog han så, at Danmark skulle melde sig ud af NATO. Samme år deltog han som formand for Frit Forum sammen med Kommunistisk Forbund og Revolutionær Aktion i en ulovlig pengeindsamling til Viet Cong.

ANNONSE

I 1970´erne så han med stor sympati på det marxistisk-leninistiske regime i Angola, som Danmark burde anerkende, for det ville være en solidaritetserklæring til ”de kræfter, der skal bære Afrikas fremtid.” I 1979 kom han begejstret og fuld af illusioner hjem fra en delegationsrejse til Kina. Han kaldte Mao for ”en af verdenshistoriens helt store nyskabere”, som blev støttet af det store flertal af tidligere fortrykte kinesere. Senere beskrev han Mao som den store og gode gartner og folkeoplyser, som havde ”lært folket bekæmpelse af fluer, udnyttelse af gødning, plantning af træer, kamp mod sygdomme og uvidenhed.” Mao havde brugt overtalelse i stedet for vold.

De 65 millioner ofre for Maos kommunisme døde altså af overtalelse?

I 1980´erne priste Lykketoft Castros ”charmerende samba-socialistiske” variant af kommunismen. I slutningen af 1980´erne, da befolkningen rejste sig mod de totalitære socialistiske regimer i Østeuropa, advarede han ligesom Lasse Budtz, Ritt Bjerregaard og Ole Espersen imod ”separatister og nationalister” i de baltiske nationer, der dog ikke fulgte hans og hans kammeraters råd.

Pia Kjærsgaard er en snusfornuftig og klog kvinde. Lykketoft har afsløret sig som en fusentast i sine socialistiske illusioners vold. Då selvfølgelig skal hun tilsvines, mens medierne diskret freder ham.

ANNONSE
Liker du det du leser? Vipps noen kroner til Document på 13629