Gjesteskribent

Av Sven Ove Gade

Gennem længere tid har en imam på det ydre Nørrebro i København været udsat for hetz. Han har derfor fraflyttet den lejlighed, som menigheden havde stillet til hans rådighed.

I stedet har han søgt tilflugt hos nogle trosfæller i Tyskland. Af angst for yderligere overgreb afviser ledelsen af menigheden at komme med nærmere oplysninger. Heller ikke andre i det betændte område vover at kommentere sagen. Som formanden for beboerforeningen udtrykker det: »Gjorde vi det, kunne vi lige så godt pakke vore kufferter.«

Der er dog ikke tale om forfølgelse af religiøse årsager, mener chefkriminalinspektør Per Larsen: »Vi har ingen grund til at tro, at hærkværksmændene skulle rette deres frustrationer eller vrede mod muslimske symboler eller personer. Det er er ikke en religionsproblematik, men en generel ungdomsproblematik, vi ser på det ydre Nørrebro. «

Trods Per Larsens besværgelser har sagen skabt voldsom vrede blandt muslimer over hele landet. »Det er racisme af den groveste karakter. Vi oplever en foreløbig kulmination på flere års hetz imod muslimer,« erklærede imam Abdul Wahid Pedersen i TV Avisen.

Også på Christiansborg er ophidselsen stor. »De hovedansvarlige er regeringen og da især dens støtteparti, Dansk Folkeparti,« fastslog den radikale partileder, Margrethe Vestager, som forbløffes over politiets passivitet: »Racistiske bander har i flere år fået lov at hærge, uden at politiet greb ind. Er Danmark efterhånden at betragte som en retsstat.« I dagbladet Politiken kommenterer chefredaktør Tøger Seidenfaden sagen: »I årevis har den borgerlige regering, drevet af Pia Kjærsgaard, gjort det salonfæhig at falde over danske muslimer, ja i en sådan grad, at der kan stilles spørgsmål om Danmarks vilje til at leve op til de internationale menneskerettighedskonventioner. At lokale bøller, præget af rockermentaliteten, i den grad har skræmt en lokal imam, er en skændsel. Det er gadens parlament af den mest afstumpede karakter, som uden videre får lov at sætte dagsordenen. Uanset at man blot gøder jordbunden, så bærer det politiske flertal hovedansvaret for, at antidemokratiske kræfter uhæmmet kan undergrave bærende demokratiske værdier.«

Domprovst Anders Gadegaard, som i årevis har stillet sig i dialogens tjeneste, vil nu yderligere intensivere arbejdet under sloganet: «Vi har dog samme Gud.» Foreløbig har han med pastor Ramsdal aftalt at åbne den frigjorte krypt i Brorsons Kirke for den forfulgte imam fra det ydre Nørrebro. Og vanen tro står flertallet af biskopperne bag ham. Enkelte af dem undlader dog ikke at oplyse, at de selvfølgelig tager afstand fra forfølgelsen af imamen. Som en tilsyneladende ophidset Odense-bisp udtrykker det: »Det er da noget væmmeligt noget, hvis folk kan blive chikaneret ud af deres bolig.«

Altså ingen tvivl om alle gode kræfters gode viljer. – Så meget desto mere er det en glæde at kunne oplyse, at historien er en skrøne. Der er ingen imam, der er blevet tvunget til at forlade sin bolig. Derimod har en sølle præst i folkekirken måttet pakke sine sydfrugter. Som alle med dialoghjertet på det rette sted vil kunne forstå, er dette noget helt, helt andet. Formentlig blot en følge af, at nogle islamiske bøller i Tingbjerg ikke møder tilstrækkelig imødekommenhed hos de sociale myndigheder. I øvrigt giver episoden vel grund til at spørge, hvad en kristen kirke og en kristen præst overhovedet har at gøre i et område, som musimerne i årevis har betragtet som islamisk territorium? Religionskrig? Vorherre fri og vel. Et spørgsmål står dog tilbage: Hvad gør vi, når Per Larsen og hans snakketøj inden længe går på pension? Hvem skal så tale problemerne ihjel og sikre freden i vor tid?

Jyllands-Posten: Religionskrig – Vorherre fri os vel