Sakset/Fra hofta

Hvis kirken og prestene går over til å selge en politisert vare i stedet for å forkynne evangeliet, kan det være at flere gjør som danske Søren Koblegaard, som beskriver sitt møte med presten i sitt sogn. Det fikk ham til å melde seg ut.

Er folkekirken kristen, eller er den multireligiøs?

Et par oplevelser med folkekirken satte tanken om at revidere mit eget forhold til folkekirken i gang. Jeg er kulturkristen og følger normalt ikke meget med i kirkelige forhold, men en deltagelse i en barnedåb, hvor præsten benyttede lejligheden til at fortælle menigheden om vores dårlige behandling af indvandrere, samt at vi skulle opføre os ordentlig over for dem, fik mig til at begynde at tage mit forhold til kirken op til revision efter 70 års medlemskab.

Derefter så jeg en artikel i en netavis (Kristeligt Dagblad), der beskrev en kristen kirkelig organisation og en muslimsk, der var blevet enige om at arbejde for, at der skal bygges stormoskeer i landets større byer. Primært drejede det sig om stormoskeen på Amager. Desværre har jeg ikke kunnet finde artiklen senere, så det kan jo være en and.

Ikke desto mindre var det katalysatoren for mig, og da jeg annoncerede, at jeg ville melde mig ud, «stillede præsten sig til rådighed for en samtale», idet han mente, at det var en forkert beslutning. Argumenterne var, at jeg ikke kunne begraves fra kirken, mens formanden for menighedsrådet erklærede, at det blot ville blive dyrere at blive begravet.

Frihed til at forkynde

Men det var økonomiske argumenter! Da jeg ankom, var præsten ikke klar over, at han havde et møde, ligeledes var han ikke forberedt. Jeg blev dog efter nogen forvirring inviteret indenfor. Her blev jeg så meget klogere på, hvad folkekirken egentlig er for en størrelse, den er nemlig ikke entydig, men mange forskellige ting, alt efter hvilken præst, der er ansat, samt at han havde sin forkyndelsesfrihed til at forfægte sine tolkninger og standpunkter.

Til gengæld var det sognebørnene, der havde ansvaret for samme ytringer, fordi det var folkets kirke. Selv var han ansvarsløs. Men jeg skulle blive meget klogere, fordi jeg havde forberedt mig med en variation af eksempler fra dagspressen, som jeg mente ville give ham mulighed for at se min frygt for islams øgede indtog her i landet. Det blev fejet af bordet med en bemærkning om, at han jo ikke havde forberedt sig. På min forespørgsel om, hvorvidt han kendte islamiske begreber, fik jeg at vide, at jeg ikke skulle belære ham.

Gået på klingen, havde han ikke noget kendskab til de mest simple begreber i islam. Til gengæld var han stærkt optaget af den ædle tanke, at blot man fik bygget nogle større moskeer, så ville det virke som en forebyggelse af krig, forstået således at man ikke fik de religionskrige, som han erkendte havde været en belastning. Dog glemte han, at det sidste slag med muslimer fandt sted i 1683 ved Wien, hvor en polsk general stoppede de muslimske angreb på Europa. Senere religionskrige er mellem forskellige kristne retninger i Europa. Derimod kunne han slet ikke se muligheden for en ny religionskrig med den islamiske indvandring i Europa, på trods af at det er den måde, muslimerne forstår vores tilstedeværelse i deres områder. Argumentationen var endvidere, at man havde moskeer i Oslo og Stockholm, og vi burde have en moské her, fordi det ville forebygge krig, hvis alle trosretninger havde samme rettigheder.

Den kristne arv

Er man præst i folkekirken, synes det at være et dubiøst synspunkt; religionsfrihed er ikke religionslighed. Og er præsten ikke ansat til at varetage kristne synspunkter og kristent tarv? For min part blev jeg ret forbitret. Jeg synes ikke, at den kristne kirke skal arbejde for andre religioner. Jeg meldte mig ud, og det synes jeg, at flere bør gøre, indtil man reelt ved, om folkekirken reelt varetager kristne værdier og normer. Præstens retorik var venstreorienteret, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt kirken er blevet politisk? Det skal kirken ikke være. Kirken bør respektere sit kristne grundlag. Her blev jeg så meget klogere på, hvad folkekirken egentlig er for en størrelse, den er nemlig ikke entydig, men mange forskellige ting, alt efter hvilken præst der er ansat.

 

I Jyllands-Posten 9. desember 2012.