Sakset/Fra hofta

Jeg samler ham op ved Københavns Hovedbanegård. Han stiger ind og begynder straks at berette om sin nye roman. Jeg har tilbudt at køre forfatteren hen til sit bestemmelsessted, fordi jeg selv har et ærinde, og så kan vi jo lave interviewet imens. Manden hedder Jan Sjunnesson og er 56 år. Han har skrevet flere fagbøger om filosofi og politik og er redaktør for det nye samfundsmagasin ”Samtiden”, der finansieres af Sverigedemokraterne og findes på nettet. Og så skriver han fiktion. Hans seneste hedder ”Fremtidsmanden”, som er en roman om Sverige anno 2023, hvor Sverigedemokraterne endelig er kommet til magten, og hvad der skete de 10 år i mellemtiden.
sverige.jansjunesson
Jan Sjunesson presenterte boken i Pressklubben i Stockholm fredag 17. oktober. Han har sin blogg; sjunne.com
En mand er blevet myrdet, en mand med en mission, nemlig den omstridte fremtidsforsker Paul-Krister Matthiasson, som er skåret over den virkelige, nulevende danske demograf Poul Christian Matthiesen (f. 1933), der var en af de første til at sætte tal på indvandringen og overhovedet rejse spørgsmålet i det akademiske miljø. Danmark var under forandring som følge af historisk stor indvandring, konkluderede den virkelige Matthiesen bl.a. i disse spalter, og det var hverken populært på de bonede gulve eller på den nye, regnbuefarvede venstrefløj.
Mordet på den fremsynede forsker, der i romanen arbejder i en hemmelig, statslig forskningsenhed, som kun meget få indviede kender til, bliver det offer, der må til, for at svenskerne forstår, at indvandringen er løbet løbsk. Gerningsmanden, en gal islamist, sætter en dynamisk modreaktion i gang, og en Sverigedemokrat vælges kort efter til svensk statsminister. En ny tid oprinder. Sverige kan måske, måske ikke, atter blive Sverige.
Jan Sjunnesson, hvad er det her for en bog?
»Ja, det tænkte jeg nok, at du ville spørge om. Jeg er ikke helt sikker selv, men den foregår i tre spor. Det ene er Sverige som en degenereret, infantil velfærdsstat, hvor mennesker, mange af dem fra fjerne lande og helt op i 50-årsalderen, ikke kan tage vare på sig selv. De er i realiteten store børn, og de tynger staten på en måde, så den er ved at kollapse under de voksende økonomiske byrder. Det andet spor udgår fra min egen selvbiografi. Jeg kommer ligesom romanens hovedperson fra Uppsala, vi har begge et barn i Indien og andre lighedstræk. Det tredje spor er truslen fra islam, som vokser dag for dag. Lad os bare kalde det en samtidsroman.«
Men er den optimistisk? Er du optimistisk?
»Romanen er, men jeg er selv mindre optimistisk. Jeg håber, at romanen får ret, og jeg uret, men har haft behov for at lege med fremtiden, fordi nutiden forekommer mig så dyster. Vi har alle brug for håb, og jeg placerer mit håb på denne ensomme forskertype, der sidder og studerer demografien og når frem til et skæbnesvangert resultat. Et resultat, som han som en anden whistleblower lækker til offentligheden. Man kan knap nok kalde ham modig, for han aner intet om politik og etablissementets herskerteknik i Sverige. Min helt kaster sig ud i malstrømmen uden at vide, at den kan bringe ham i uføre. Han er for så vidt den ideelle forsker, uafhængig af den offentlige mening, dedikeret til at finde frem til videnskabelige, velunderbyggede visheder. Sandheden koster ham dyrt. På en måde bliver denne, ja alle, fremtidsromaner om Sverige, til spændingsromaner.«
Hvorfor?
»Fordi vi allerede lever i tågernes land og ikke vil vide af det. Det er det sidste, den udbredte og systematiske benægtelse, der skræmmer mig mest. At eliterne har besluttet sig for, at intet skal få dem til at åbne øjnene og droppe den stadig mere desperate politik og utopi om Sverige som en humanistisk supermagt. Ergo må der et spekulativt mord til – det anvender jeg narrativt. Kun det, den sidste eventualitet, vil få flertallet til at forstå, at det er alvor med Sverige, at vi ikke kan fortsætte med at ødelægge det land, vi har fået givet i arv. Jeg synes, det er et spændende plot, synes du ikke?«
Intervjuet sto opprinnelig i Jyllands-Posten, som premium-artikkel, dvs bak betalingsmuren.

Les også

-
-
-