Gjesteskribent

Det lader til, at franske muslimer har fundet den helt rigtige advokat til at gå i brechen for tildækningen af kvinder i den 5. republik.

Karim Achoui, hedder han, og er til daglig advokat for diverse kriminelle, store som små, organiserede eller uorganiserede, thi ”Banditternes advokat” – som han kaldes – tager det hele, så længe de kan betale hans salærer. Bortset fra at hans advokatbestalling pt. er inddraget, efter at det for nylig kom frem, at han havde forfalsket en klients underskrift og brugt sort arbejdskraft.

En retskaffen mand, med andre ord.

frankrike.Karim-Achoui

Karim Achoui har bl.a. involveret sig i kampen for burkaen i Frankrig, hvor det siden 2011 har været kriminelt at bære burka eller niqab på gaden af hensyn til Frankrigs sekulære tradition siden revolutionen i 1789.

”Loven sigter imod muslimske kvinder”, har Karim udtalt i den forbindelse.

Er det rigtigt? Giv den mand en fadbamse og en flæskesteg. Virkelig skarp analyse.

At loven rammer muslimer kunne jo hænge sammen med, at det efterhånden kun er muslimske kvinder, der går formummede og maskerede rundt på gader og stræder og vil have os andre til at synes, at det er helt naturligt i et vestlige land.

Jeg stirrer af princip altid på disse burkaskikkelser, misbilligende. Af princip.

Jeg nægter at normalisere synet af kvinder – hvis det da er kvinder!? – der går rundt som levende telte – det er imod alt, hvad jeg tror på, herunder det åbne samfund, menneskelighed, kvindelighed, ansigtets primat, genkendelighed, deltagelse i samfundslivet osv.

Skjuler man sit ansigt, er man maskeret. Er man maskeret, er man ikke borger. Er man ikke borger, kan man gerne for min skyld fratages alle borgerrettigheder, herunder stemmeret, sygesikring osv.

Men sådan mener folk i almindeligged jo ikke. De finder sig stiltiende i udbredelse af disse telte. Prøv at tage en formiddagstur ned ad Nørrebrogade. Eller tage til Brønshøj, Slagelse eller Fredericia.

Frankrig er ellers så småt ved at vågne op.

Tidligere i år foreslog et integrationsnævn at forbyde muslimske tørklæder på de offentlige universiteter, fordi der også her er stadig flere problemer med muslimske studerende, der kræver særbehandling, bederum, specialkost, løgnagtig undervisning, fanden og hans pumpestok og i visse tilfælde nægter at deltage i undervisning med både mænd og kvinder.

De skal som bekendt separeres, hvis man er en rigtig muslim, så pigelus ikke overføres til de stakkels knægte, der skal have lov til at vokse op og tro, at de er prinser, konger og kaliffer. Alt andet ville ikke være halal.

Fra Frankrig til Danmark tegner sig et stadig tydeligere billede: Jura på den ene side. Jihad på den anden.

En struktur tager form. Enten vil de islamiske foregangsmænd føre retssager herfra og til Marseille og dermed ændre den politiske opinion fra domhuset og EU-Domstolen i stedet for via den åbne debat. Eller også vil de bare slå os ihjel. Det sidste er nemmere end det første, men juraen er sandsynligvis mere snedig.

Min pointe er, at ingen af muslimernes midler går ad den almindelige politiske og civilsamfundsmæssige hovedvej.

Disse islamfortalere går ikke ind i politik. Hvorfor skulle de dog det? De vil jo af med politik – forstået som uenighed, ævl og kævl, hele det fucking demokrati, som det hedder på perkerdansk.

Muslimske fædre – naturligvis er der undtagelser – jeg kender flere – engagerer sig derfor helst ikke i hverdagen og deres børns fremtid, slet ikke deres drengebørn, der får lov at te sig overalt – lige fra i skolen og ungdomsklubben over fodboldklubberne til forskellige former for bander, mere eller mindre kriminelle.

Opdrage deres drenge? Hvad snakker du om?

De skal jo netop ikke opdrages til at være en del af det danske samfund. De skal ikke integreres. De skal befæste deres ”territorium” – om det så er i skolegården – og på længere sigt vinde mere og mere asfalt under Nike-skoene og måske en dag tage kontrol over alle danske luderkvinder og kyllingemænd. De unge skal blive autonome i henhold til deres tilfældige hjemland, om det så er Frankrig, Storbritannien, Sverige eller Danmark. De er underlagt muslimsk lov, ikke lokal lov.

Sådan spiller musikken, og vi kender den jo godt. De fleste mennesker udenfor Politiken- og Rødvinssegmentet ved godt, hvilken vej vinden blæser, og de er i det små ved at mobilisere sig. Ikke direkte. Ikke fysisk. Ikke med våben. Men mentalt. Til den dag, hvor konflikterne for alvor blusser op, og det handler om at forsvare sig og sine.

Vi venter, og vi forbereder os. Gerne ude at vide det eller måske snarere uden at ville vide af det. Det er sjældent en bevidst proces, det sker bare af sig selv, nærmest dyrisk, vi tænker ikke nærmere over det.

Velkommen til fremtiden – den er allerede begyndt.

 

 

Første gang i Jyllands-Posten 27. august 2013.