Danskene har et mer avslappet forhold til sex enn nordmenn, til tross for at sex-tips og veiledning i NRK og også VG ikke kjenner noen moralske grenser. Forskjellen er humor. Danskene ser humoristisk på sex, der nordmenn er dødsens alvorlige. Derfor ser de heller ikke humoren i muslimers omgang med sex.

Mange imamer fyller rollen som de liderlige prester man en gang hang ut. Men av en eller annen grunn interesserer ikke norske medier seg for sex og imamer.
Shariadommer og liderbuks

Jeg har fået læst Ahmed Akkari ‘s bog Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen om Danmark, og jeg vil de kommende uger citere fra bogen. Her en passage fra bogen om en liderlig imam og shariadommer:

«Imamernes rolle som dommere over rigtigt og forkert gav selvsagt en enorm indflydelse. Og hvor magt koncentreres hos få personer, har den det med at korrumpere. Det så man især i de mest prekære sager.

I det islamistiske miljø kan sager om kvinders utroskab eller seksuelle affærer før ægteskabet være ødelæggende for hele familier. Det kan medføre udbredt fornedrelse og udstødelse af de etniske og religiøse parallelsamfund. Derfor forsøger mange at kvæle den slags sager, inden de for alvor bliver store. Her har jeg i flere tilfælde set personlige forhold til imamer blive afgørende.

Jeg oplevede imam-kolleger, som afviste at kende kvinder skyldige i oplagt utroskab og opløse ægteskaber, fordi de var gode venner med faderen, en onkel eller en bror. Modsat så jeg også tilfælde, hvor de selvbestaltede shariadommere dømte ekstra hårdt og brugte spinkle sager som skræk og advarsel for dem, der måtte så meget som overveje at forbryde sig mod Koranens regler.

Den københavnske imam Mohammad Fouad al-Barazi stod tilsyneladende for et af de mere kulørte tilfælde af magtmisbrug, da han opløste et ægteskab imod mandens vilje. Ifølge Sharialoven kræver den slags helt særlige omstændigheder, men de var svære at få øje på – indtil det rygtedes, at den nu fraskilte kvinde straks efter afgørelsen blev fast gæst i imamens hjem. Her fik han efter eget udsagn ”hendes side af sagen”. Mange gange.

Det var en skandale, som skabte røre i dele af miljøet, men den fik ingen konsekvenser for hans videre virke som imam og shariadommer.

(Mohammad Fouad al-Barazi mindes ikke den omtalte sag. Han afviser i det hele taget at have udført skilsmisser i Danmark. Det er, som han skriver i en mail, ”noget, som kommunen og de civile domstole tager sig af.” Han fortsætter: ”Når en part eller flere henvender sig til mig med disse sager, så hjælper jeg ægtefællerne med at løse konflikten mellem dem. Hvis det viser sig svært, så beder jeg dem om at henvende sig til kommunen.”)»

(Side 169-170)

Læs også
Dansk politi jagter blotter-imam, der udeblev fra retten 

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂