Islamister går også på kommunikasjonskurs, skriver dansk-syriske Naser Khader. De har for lengst funnet ut at skjeggete talsmenn med dårlig uttale ikke appellerer til media. Men det gjør til gjengjeld deres veltalende og velutdannede ideologiske trosfeller på spinnesiden:

Når man siger «islamist», går tanken nærmest pr. automatik i retning af en langskægget og overvægtige mand, med dårlig tøjstil, lidt for korte bukser og måske en kikset hat. Men kære læser, islamisterne bliver smukkere og smukkere.

Her i slipstrømmen af kvindernes internationale kampdag er det på sin plads at se på kvindernes rolle i den globale værdikamp. Kampen mellem demokratiet på den ene side og enhver form for religøs hjerneblødning på den anden side.

Her spiller kvinderne nemlig en særlig rolle. For det første fordi det oftest er deres rettigheder – eller mangel på samme – vi kæmper om eller for.
For det andet fordi, at kvinderne selv spiller en aktiv rolle i denne værdikamp. Der er heldigvis stærke kvinder lige nu, der tør tage opgøret med religionens mænd og religionens dogmer.

Kun det halve værd

Men på den anden side af denne kamp, står de islamistiske kvinder, og dem overser vi alt for ofte.

Dette er kvinner som vil gå langt for sin «sanne» versjon av islam. En islam som på stedet reduserer kvinner til annenrangs mennesker. De har bare halv arverett, få eller ingen rettigheter i forhold til sine barn og de landene der den virkelige enøyde islam praktiseres; der kan kvinner ikke gå ut alene, kjøre bil, ha eget pass eller noen som helst rettigheter som husstandens eventuelle husdyr ikke har, skriver Khader.

De islamistiske kvinnene kjemper for å underlegge seg selv og alle andre kvinner rettssystemet Sharia, der kvinners vitneutsagn teller for halvparten av en manns:

Som en kvindelig iransk parlamentariker forklarede mig, da jeg for nylig besøgte Iran:

’Kvinder bliver så berørte, når de f.eks. ser et trafikuheld, at de vender hovedet væk, og er derfor dårligere vidner end mænd, der langt bedre kan tåle at se på det. Derfor skal kvinders vidneudsagn kun tælle for halvdelen af mændenes.’ !!

En ugudelig strafform

Det er også inden for Sharia, at vi har uhyggelige straffe som stening – noget en dansk imam har så uendelig svært ved at tage afstand fra, fordi det er en strafform givet af Allah. Helt ærlig, Abdul Wahid Petersen, du burde tvinges til at overvære en stening, hvor man begraver en kvinde til skuldrene, for derefter at lade pøblen kaste med sten indtil kvinden er død. Og det tager i langt de fleste tilfælde flere timer. Det er en ulækker og ugudelig strafform opfundet af mennesker.

Kvindernes brøde er oftest at de ikke kunne stille med fire mandlige vidner til den voldtægt, de er blevet udsat for, hvorfor man uden videre konkluderer, at kvinden har begået hor. Vidnerne som skal være rettroende muslimer, skal stå så tilpas tæt på overgrebet, at de uden tvivl, kan bevidne at der har været penetration.

Det er altså den slags straffe de islamistiske kvinder kæmper for på deres egne og deres medsøstres vegne. Man fatter det jo ikke.

Men rundt om i verden viser det sig desværre, at de islamistiske kvinder er langt mere hårdkogte, langt mere dedikerede til sagen end mange af deres ligesindede mænd ville være. Kvinderne i det religiøse politi i Saudi Arabien og Iran er f.eks. langt mere fanatiske end deres mandlige kolleger.

Fundamentalistisk propaganda

I ’terrorafdelingen’ ser vi flere og flere kvindelige selvmordsbombere – mange af dem har børn, og man kan jo ikke andet en undres over, hvad i alverden der får dem til det. Men det er formentlig drømmen om den ultimative forening med Allah. ’Jeg elsker Profeten højere end mine børn’, som en arabisk kvindelig journalist fortalte mig for nylig. Det var nu ikke fordi damen var ved at springe sig selv i luften. Men det er da en tankevækkende bemærkning. Til hvilken jeg kun kunne svare: ’Du er sindssyg’.

Også i den delen av verdikampen som handler om ord og argumenter ser vi idag de islamistiske kvinnene gå foran i første rekke. I stadig flere totalitære stater sitter det kvinner i parlamentet. Vesten oppfatter dette som positivt og et tegn på fremskritt, men flere av disse kvinnene er utpekt av islamistiske partier i de angjeldende landene.

Prøv å snakk med dem, oppfordrer Khader. Og hør på hva de faktisk sier – det er fundamentalistisk propaganda av verste slag:

Herhjemme er man stadig lidt på halen over de veltalende, veluddannede og åh så feministiske debattører, bloggere, talskvinder og folketingskandidater, der blander sig i debatten på Islams vegne. Og som altså ikke vil tage afstand fra Sharia som lov og som ikke klart vil sige, at demokrati kommer før religion.

Cirkulær retorik

De får utroligt meget taletid, og journalisterne bruger ofte mere tid på deres form end på deres holdninger. De får sjældent modspil – Asmaa Abdul Hamid fik noget, men der er mange, der uden videre slipper gennem, eksempelvis formanden for kritiske muslimer Sherin Khankan. Det kan også være svært at afkode dem. Problemet er den påståelige og cirkulære retorik, som det kan føles utrolig svært at gå imod, og de fleste – herunder også journalister – føler sig for lidt ’Korankyndige’ til for alvor at lægge arm med disse damer.

Men det skal man heller ikke være. De kunne jo starte med at lave ’bull-shit testen’, som de også laver med os politikere. Og så kan man have i baghovedet, at islamisterne for længst har fundet ud af, at de skæggede, tykke, sprogdårlige talsmænd ikke sælger billetter i medierne. Islamister deltager også i kommunikationskurser, og de har fået en extremist-makeover. Men lad dig endelig ikke forføre af det ydre, for deres ord taler for sig selv. Lipgloss eller langt skæg. Det er samme sag.

JP Blog: Naser Khader: Islamismens ansigt – nu med læbestift

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂