Gjesteskribent

Canada skulle være så fantastiske til at at tage de helt rigtige indvandrere ind. Det siger de nemlig selv. Sandt er det da også, at Canada har været mindre vanvittige end Europa og USA, der har tilladt masseindvandring af millioner af mennesker, der økonomisk bidrager med langt mindre, end europæerne og amerikanerne i gennemsnit gør. Men hvor meget bedre kan Canada så gøre det, og er personer med muslimsk baggrund bedre fungerende i Canada? Ja, bedre end andre steder er de såmænd nok, men er muslimske indvandrere i Canada også bare sådan nogenlunde på niveau med canadierne eller for den sags skyld andre etniske grupper?

Den mere end blandede fornøjelse

Jeg har i denne omgang kunnet finde frem til nogle tal fra 2005/06, ikke helt nye tal med andre ord, men heller ikke så voldsomt gamle. Lad os se på dem. Jeg skal understrege, at tallene gælder for indvandrere, altså 1. generation. 2. Generation må formodes at klare sig bedre, alt andet lige, men pointen er stadigvæk god nok. Hvis nemlig indvandrere klarer sig markant ringere end dem, der er i landet i forvejen, bliver det en tvivlsom forretning at tillade indvandring af bestemte grupper, da det må anses for usandsynligt, at disse grupper nogensinde bliver et samlet økonomisk plus for modtagerlandet, her Canada. Bemærk selvfølgelig også, at når nu det officielle Canada praler sådan af sin succes med indvandring, så må hovedparten af disse indvandrere vel klare sig godt allerede i 1. generation, også muslimske indvandrere, ikke sandt?

Tallene fra 2005/06 er bygget op, så man dels kan se, hvor mange procent af en given gruppe der har en lav indkomst, dels hvor høje lønninger de enkelte grupper tjener.

De muslimske grupper skal især findes i de tre kategorier Pakistan (som er kildens omdrejningspunkt), Nordafrika og vestlige Centralasien med Mellemøsten. Hvor mange procent af disse tre grupper har så en lav indkomst? 44 procent af pakistanerne, 38 procent af nordafrikanerne og 37 procent af de mellemøstlige/vestlige Centralasien. Det lyder søreme ikke så godt. Det er det heller ikke, idet disse procenttal er de anden-, tredje og fjerdehøjeste ud af i alt 27 grupper. Canadierne ligger i øvrigt med det sjettelaveste antal lavtlønnede. Kun indvandrere fra vestlige lande som Storbritannien, Tyskland og Australien har færre andele af lavtlønnede.

Går vi til den anden figur i kilden, den med lønningernes størrelse, finder vi, at de tre muslimske hovedgrupper ligger tredjelavest, fjerdelavest og tolvtelavest. Kun seks af de 27 grupper tjener mere, end canadierne selv gør. Fire af grupperne stammer fra vestlige lande, og så skal det med – overraskende – at østafrikanere og “øvrige Afrika” kommer ind på henholdsvis sjette- og fjerdepladsen. Det er faktisk imponerende, fordi det ikke er, hvad man ellers kender til fra Danmark, hvor f.eks. somaliere klarer sig ringest af alle på arbejdsmarkedet. For at dryppe lidt malurt i bægeret klarer de to grupper sig til gengæld ret dårligt, når det handler om andele med lav indkomst, hvor de ligger på henholdsvis syvende- og ottendepladsen ud af de 27.

Hvad kan vi bruge det til?

Til at konstatere, at indvandringen til Canada er en mildt sagt blandet landhandel med betydelig hældning til den negative side. Og at muslimsk indvandring til Canada i særdeleshed ligner et stort tab. Hvordan den canadiske elite har fået overbevist sig selv og hinanden om, at ikke-vestlig indvandring, herunder muslimsk indvandring, er en kilde til forøget velstand, er gådefuldt.

 

Opprinnelig i Jyllands-Posten.