Gjesteskribent

Der er som bekendt krisemøde hos Socialdemokraterne i dag kl. 16-18 i Statsministeriets berømte spejlsal – og så på en 9. april. Her vil der ikke være andet end ærgrelser og nederlag at spejle sig i. Og Staunings efterkommere kan kun takke sig selv for modgangen.

Først skal statsministeren og finansministeren forklare sig. Siden skal deres udfordrere i folketingsgruppen have mulighed for at markere sig, og endelig skal de menige medlemmer have luft for deres forståelige frustrationer. To timer senere er ingen klogere; balladen vil fortsætte mindst to år endnu.

Når så sosserne er stemt hjem i 2015, fordi regeringspartierne – bortset fra de Radikale – har skuffet deres vælgere fælt, mens de fik modstanderne til enten at grine højlydt eller gnide sig stille i hænderne, må Helle Thorning-Schmidt se sig om efter et nyt job i EU, FN eller Verdensbanken. Dér vil hun passe ind præcis lige så godt, som hunikke passer ind i Socialdemokratiet. Så bare rolig, Dronningen af den pæne del af Ishøj kommer ikke til at lide nød.

Inden for suspense-genren må man aldrig foregribe begivenhedernes gang, men HTS er ikke en thriller, hun er en politisk komedie. Og vi er mange, der er ved at have ondt i lattermusklerne. Alvorlig talt.

Det véd HTS naturligvis godt. Hvis ikke, er der nogen, som er nødt til at fortælle hende det senest kl. 15.59. Men også det vil det være for sent. Skaden er sket.

En ting er løftebrud, slunkne kasser og intern strid. Men hvad er egentlig forklaringen på, at socialdemokrater overalt i Europa taber afgørende terræn i disse år og enten må se vælgerne forsvinde til det yderste venstre eller til nationale højrepartier?

En makroøkonomisk forklaring, som er blevet fremført af den amerikanske økonomprofessor Kenneth Rogoff fra Harvard University, er, at den moderne markedsøkonomi har vist sig overraskende bæredygtig. Overraskende, for så vidt som både marxister og fremtrædende socialdemokrater op igennem 1960’erne og 1970’erne forudså et kapitalistisk sammenbrud i Vesteuropa. Da det udeblev, begyndte man at tale om ”en tredje vej” mellem socialisme og kapitalisme. Det gør man ikke mere.

Sandheden er, vurderer Kenneth Rogoff, at det eneste alternativ til den dominerende anglo-amerikanske kapitalisme lader til at være andre former for kapitalisme. Også selv om kapitalismens legitimitet risikerer at blive svækket af fortsat finanskrise, gældsætning og økonomisk ulighed.

En anden makroøkonomisk forklaring er kommet fra den britiske økonomihistoriker Robert Skidelsky, der peger på, at socialdemokratiske partier og bevægelser har misforstået deres inspirator John M. Keynes og hans økonomiske teorier og anbefalinger fra midten af 1930’erne.

I stedet for at bruge Keynes med måde og kun stimulere økonomien og arbejdspladser i nedgangstider, tillod de et konstant offentligt overforbrug og en historisk udvidelse af de europæiske velfærdsstater. Som Keynes argumenterede for –igen ifølge Skidelsky – er det en forudsætning for keynesiansk-socialdemokratisk politik, at de offentlige investeringer sker på baggrund af en solid økonomi snarere end på baggrund af politisk ideologi.

Det sidste bliver socialdemokrater over hele Europa nu straffet for. Af markedet – og af vælgerne.

Alligevel prøver sosserne i Sverige med en ny model.

Her vil Socialdemokraterne gerne være det nye indvandrerparti, selv om det er noget, partiet endnu går stille med – for ikke at provokere kernevælgerne unødigt, så de flygter mere til Sverigedemokraterne, end tilfældet allerede er. Derfor har partitoppen uden fanfare valgt en repræsentant for det nye Sverige ind i ledelsen. Omar Mustafa hedder han, og han er en rigtig sjov fætter, hvis man skal tro det normalt upålidelige medie EXPO, der for en gangs skyld lader til at have fat i den lange ende.

EXPO skriver, at Omar Mustafa i en debat i 2010 har udtalt, at islamismens seniorfilosof Mustafa Yousef Al-Qaradawi “ofte er meget afbalanceret i sin retorik”. Al-Qaradawi har bl.a. kaldt Hitlers folkemord på jøder for en “guddommelig straf”. Mustafa liker Al-Qaradawi på Facebook. Så er stilen ligesom slået an.

EXPO nævner også, at Omar Mustafa for to år siden som formand for Islamiska förbundet i Sverige inviterede egypterne Salah Sultan och Ragheb Al-Serjany til at retlede unge muslimer i Sverige. De to herrer er tydeligvis optændt af en hellig ild inspireret af den hellige bog.

Salah Sultan har f.eks. hævdet, at jøder under påskehøjtiden begår ritualmord på kristne for at bruge deres blod i det usyrede brød. Han mener øjensynlig også, at jøder forsøger at erobre verden og henviser her til Zions Vises Protokoller, som DR 2’s studievært Martin Krasnik også sad og viftede med forleden.

Ragheb Al-Serjany har sagt, at jøder styrer de internationale medier. Med andre ord, den sædvanlige propaganda fra disse globale islamister.

Det skal blive spændende at se, hvor det slutter for Socialdemokraterne. Én ting er dog sikker: Det slutter.

PS. Moderaterna har også en islamisk i egne rækker, rigsdagsmedlemmet Abdirizak Waberi

Mikael Jalvings artikkel ble første gang publisert i Jyllands-Posten 9. april 2013, og er gjengitt i sin helhet med forfatterens generøse tillatelse.