Kommentar

VOLD mod homoseksuelle er i vækst i Danmark. Inden for de seneste to år har 156 homoseksuelle mænd anmeldt voldelige overfald alene i København. Andre 108 har anmeldt chikane, der ikke omfattede slag og spark. Myndighederne antager, at der er et stort skyggetal bag de kendte overfald; antagelsen er, at mænd er utilpasse ved at fremstille sig selv som hjælpeløse ofre og derfor er tilbøjelige til at forsøge at glemme det hele i stedet for at dvæle ved det.

Mange homoseksuelle er også aktivt imod kun at blive defineret ved deres seksualitet; som for alle andre mennesker gælder det jo for dem, at seksualiteten kun er en del af deres person. Der er altså mange grunde til at tro, at det vitterlig er endnu farligere, end tallene afslører, at færdes i det offentlige rum som homoseksuel.

SOM holdningen til sex tager sig ud i den brede danske kultur, er det fuldkommen uforklarligt, hvor den stigende vold mod bøsser kommer fra.

Man skal virkelig have både lup og pincet frem, hvis man skal finde nogen langt ude på landet, der ville så meget som drømme om at foretage sig noget fjendtligt mod en nabo eller søn, der sprang ud som bøsse. Ikke så få bøsser kommer fra stærkt troende, kristne miljøer, og mens deres familie ganske givet ikke jubler over situationen, så bærer den sædvanligvis denne tilskikkelse med fatning. Man nøjes med at bede for det vildfarne får; man slår det på ingen måde, og slår heller ikke hånden af det, som det for to generationer siden var almindeligt.

MORALSK fordømmelse af homoseksualitet står overhovedet ikke på dagsordenen i det danske samfund i almindelighed. Diskussionerne om homoseksuelles adgang til kirkelig vielse, adoption eller kunstig befrugtning drejer sig aldrig om, at de skulle være dårlige mennesker, bare fordi de føler sig tiltrukket af nogen af deres eget køn. Man snakker derimod formålstjenlighed, kirkelige regler, økonomi og den slags almindelige ting. Så hvem er det, der går og tæsker bøsser til lirekassemænd på åben gade?

LEGITIM bliver vold mod bøsser kun i et forestillingsunivers, hvor enten Gud selv har noget imod homoseksualitet, eller hvor maskulinitet er så skematisk, at den kun har én tænkelig form, og så skrøbelig, at den må forsvares med vold til alle sider. Især, naturligvis, mod kvinder ved at spærre dem inde bag burkaer og haremsgitre i uvidenhedens mørke. Sådan en maskulinitet dyrkes åbenlyst i store dele af den muslimske verden og prædikes i danske moskeer.

Man skal ikke være synsk for at vide, at det er voldelige unge mænd med muslimsk baggrund, der føler sig berettigede til at overfalde bøsser. Det er mere alvorligt, end det måske synes. Og det handler ikke om bøsser. Friheden til at ytre sig gælder også kropslige udtryk som afklædthed, korte skørter, »bøsset« udseende eller fysisk fortrolighed med folk af samme køn. Ytringer skader ingen. At møde ytringer med vold er grundlæggende forkert; det truer vore frihedsrettigheder. Vi har brug for alvorlige skridt mod dem, der vil legitimere vold med ofrets måde at være på.

A. K.

Bøssehad, Weekendavisen 8. oktober 2010