Sakset/Fra hofta

Homofile og lesbiske er blitt målskiver for russiske myndigheters oppgjør med det de anser som vestlige verdiers skadelige innflytelse. Landsdekkende medier fordømmer usjenert homofile for åpen skjerm, mens nynazister nærmest får fritt leide til å trakassere og mishandle unge homofile. I det russiske parlamentet er det fremsatt et lovforslag om tvangsfjerning av barn fra homoseksuelle par.

Berlingske Tidendes journalister har tatt seg en tur til en av Moskvas forsteder for å finne ut hvorfor et tema som knapt har vært å finne på den russiske dagsorden er blitt så sentralt, med hat og vold som følge, på bare halvannet år. De konkluderer med at spørsmålet som en konsekvens av at det russiske parlamentet i juni 2013 vedtok en lov som forbyr det de kaller propaganda for homofili blant unge under 18 år, er blitt en sentral del av en verdikamp og en hjørnesten i en pågående kampanje for tradisjonelle familieverdier; en kampanje som også føres av president Vladimir Putin personlig.

I artikkelen står tre nynazister frem med sitt hat til homofile:

MOSKVA. De trasker ad stien langs de vintergrå boligblokke. Vitalij Tsimodanov går forrest. Hans tre kammerater sjosker bagved i deres sorte jakker. De er kvarterets vagtværn, forklarer Vitalij. Deres opgave er at holde samfundet rent.

»De syge dele skal udryddes. Det er for eksempel dem, der ikke har en normal seksualitet,« siger han.

Vi er det nordvestlige Moskva, forstaden Kurkino. Herude kommer bussen hvert tyvende minut. Gyngerne på legepladsen er tunge af sne. Foran opgangene holder dyre biler. Det er ikke noget fattigt kvarter, der det seneste år er blevet midtpunkt for nogle af Ruslands mest omtalte hadforbrydelser.

»Vi mener, at alle bøsser skal ud af vores land. De er syge elementer, der skal udryddes. De kan blive deporteret til Holland eller Europa, hvor de beskytter dem, som om de var normale mennesker,« fortsætter 20-årige Vitalij.

De tre tilhører en nynazistisk bevegelse som offentliggjør sine voldelige overfall på homofile på YouTube. Til tross for at overfallsmennene er identifiserbare ut fra de groteske videoklippene, har det så langt ikke medført noen konsekvenser for de ansvarlige. De innrømmer da også at de ikke frykter noe slikt:

Vitalij fører ordet. En ladt pistol er åbenbart ikke det billede, omverdenen skal have af gruppen, hvis arbejdsmetode ellers er vold. De fire unge mænd tilhører en nynazistisk bevægelse. De overfalder, tæver og ydmyger unge, som anklages for at være homoseksuelle, »sodomister« og pædofile. Gruppen er blevet særligt berygtet, fordi deres overfald er offentlige. De optages og lægges ud på Youtube, som var det et TV-show. På en af videoerne ser man en angst 15-årig dreng, der tvinges til at indrømme, at han er homoseksuel. Derpå bliver han skubbet, sparket og til sidst overhældt med urin. Det skal »kurere« ham, siger overfaldsmændene. Deres ansigter ses tydeligt. Men folk som Vitalij frygter ikke konsekvenser fra myndighederne, siger han.

»Jeg har ikke haft nogen problemer med politiet.«

Gruppen har over 93.000 følgere på deres nettprofil på den russiske versjonen av Facebook.

Råheten som inntil nylig var forbeholdt marginale grupper som den de tre tilhører, er i ferd med å spre seg i hovedstrømsmediene. I november hevdet således TV-verten Arkadij Mamontov at homofile «sodomitter» er i ferd med å ødelegge Russland, hvilket de blir finansiert av Vesten for å gjøre. Samtidig forsvarte han lederen av en nynazistisk gruppering som sto bak overfall på homofile, da overfallene etter Mamontovs mening er uttrykk for «samfunnets selvoppholdelse».

Den russiske kirken har fulgt opp, og foreslo i forrige uke å avholde en folkeavstemning om å kriminalisere homofil sex. Den russisk-ortodokse kirkens overhode har på sin side kalt homofil ekteskapsinngåelse i Vest-Europa for et varsel om en kommende Apokalypse.

Antallet overfall på homofile øker:

Et af ofrene hedder Dmitrij Tjisjevskij.

Først forstod han ikke, hvad de to mænd råbte. Dmitrij var på vej ned ad trappen mod hoveddøren, da han så de to maskerede skikkelser. Så hørte han et smæld og mærkede en smerte i det ene øje. Flere smæld fulgte. De to mænd løb mod ham. Rædselslagen forsøgte han at undslippe. Han løb ned ad en korridor.

»Hvor er bøssen løbet hen,« husker han, at de råbte.

De fandt ham på førstesalen i bygningen i det centrale Skt. Petersborg. Slag og spark ramte ham i ansigtet og på kroppen. Han krøb sammen og forsøgte at værge for sig. Til sidst forsvandt overfaldsmændene samme vej, som de var kommet.

»Jeg husker bare, at de havde sort tøj på og sådan nogle masker, så man kun kunne se deres øjne,« fortæller Dmitrij Tjisjevskij.

Først bagefter forstod Dmitrij, at han var blevet skudt. En tre-milimeter metalkugle fra en luftpistol havde flækket hans venstre øje. Trods flere operationer har han i dag mistet synet på øjet.

Forbrytelsen er ikke oppklart, til tross for at det ikke hersker noen tvil om motivet. Tjisjevskij er kjent for sitt engasjement for homofile og lesbiskes rettigheter, og var på vei ut fra et møte i en forening for homofile da han ble overfalt. Andre overfall har endt enda verre. I mai 2013 ble en 23 år gammel mann funnet drept, og obduksjonen viste at han var blitt voldtatt med ølflasker før gjerningsmennene knuste hodet hans med en stor sten og satte fyr på liket. To 23 år gamle menn tilsto å ha drept 23-åringen fordi han hadde sagt at han var homofil.

Der findes ingen landsdækkende tal for vold med homofobisk motiv i Rusland. Men i en interviewundersøgelse blandt 900 homoseksuelle sagde 15 procent, at de var blevet udsat for vold inden for de sidste ti måneder. De russiske myndigheder laver ikke opgørelser, der skelner mellem hadforbrydelser og almindelig vold, så motivet bliver sjældent registreret. Det blev det heller ikke i skudepisoden mod Dmitrij Tjisjevskij.

»Da politiet var gået, blev der fundet yderligere otte projektiler på gerningsstedet. Dem havde de ikke fundet. Som minimum kan jeg sige, at politiet ikke har lagt mange kræfter i opklaringen,« siger han til Berlingske.

Gruppen Tsimodanov og hans kamerater tilhører, er grunnlagt av nynazisten Maksim Martsinkevitj. Martsinkevitj er straffedømt og kjent som leder av russiske nynazisters væpnede fløy. Gruppen »Restrukt« har som mål å «straffe homofile og pedofile» og har åpnet avdelinger i en rekke byer i Russland og Ukraina. Til nå har de laget over 70 videoklipp av overfall på homofile. Gjerningsmennene opptrer praktisk talt alltid umaskert i klippene, men har likevel ikke fått nevneverdige problemer med myndighetene. Tsimodanov hevder selv at han har samarbeidet og hjulpet lokalpolitiet, og forteller at politiet støtter dem:

»De støtter os. Vi har overgivet bevismateriale til dem,« siger han.

Han mener det bogstaveligt. Han parkerer bilen og tager en plastikfolder med fem takkebreve frem fra handskerummet. For »praktisk hjælp« med opklaring af forbrydelser, står der i de diplomlignende skrivelser med både stempel og underskrift.

Ifølge Vitalij gjaldt samarbejdet sager, hvor hans erklærede nynazistiske bande har »fanget pædofile«. Sidst skete det ved, at Vitalij i et chatrum på nettet satte en mand i udsigt, at han skulle mødes til sex med en 16-årig. Da manden mødte frem, tog Vitalijs bande i stedet imod ham med et videokamera.

På direkte spørsmål bekrefter politiet i Kurkino samarbeidet med de voldelige ekstremistene.

»Borgere har meget information, som er brugbar for os. Hvis der var flere som Vitalij, så ville det være lettere at arbejde,« siger kriminalbetjent Vladislav Korenov, der har stået for kontakten til Vitalij Tsimodanov.

Offisiell intoleranse overfor homofile er ikke noe nytt fenomen i Russland og andre deler av den tidligere Sovjetunionen. I Sovjet var sex mellom menn forbudt og tusenvis av mennesker ble fengslet inntil den aktuelle paragrafen ble opphevet i 1993. Russiske myndigheter har imidlertid aldri gitt tillatelse til demontrasjoner for homofiles rettigheter, og til tross for enkelte fremskritt, øker nå intoleransen som følge av at temaet er blitt politisert:

I 2012 vedtog byrådet i landets næststørste by, Skt. Petersborg, en lokal version af propaganda-loven. Samme år indførte man i Moskva et forbud mod homoparader i »de næste 100 år«. Og i begyndelsen af 2013 blev den landsdækkende propagandalov debatteret i det russiske parlament sammen med andre lovforslag, der skulle styrke »traditionelle familieværdier«. Det gjaldt blandt andet et forslag om højere afgift på skilsmisse.

Samtidig tiltog fordømmelsen af homoseksuelle på russisk TV. Den kendte skuespiller og præst Ivan Okhlobystin sagde kort før jul, at bøsser skulle »brændes i en ovn«. En anden TV-vært, Dmitrij Kiseljov, sagde, at bøssers hjerter burde »begraves eller brændes« i stedet for bruges til organtransplantation. Vladimir Putin udnævnte i december samme Kiseljov til øverste chef for det største statslige nyhedsbureau i Rusland.

Og intolerancen er vitterligt vokset, ifølge målinger fra Levada-instituttet. 67 procent af russerne støtter i dag propagandaloven. Mere end to tredjedele er bange for, at børn kan blive »ofre« for den slags propaganda. Hver tredje mener, at homoseksualitet er en sygdom, der skal kureres.

Men den største forskel i de seneste måneder, siger Anna Galubeva, er, at homoseksualitet er blevet et emne, der slår gnister i den offentlige debat. Før var det noget, der sjældent blev talt om. Nu er det blevet en politisk slagmark.

Så sent som i 2006 avviste Putins parti et lovforslag som til forveksling ligner propaganda-loven som ble vedtatt i juni 2013, så hva har forandret seg, spør Berlingske Tidende. Analytikeren Aleksandr Blunov mener svaret er å finne i de store demonstrasjonene mot Putin kort før presidentvalget i 2012. Etter dette gikk Putin-partiet over til å støtte den aktuelle loven og en rekke andre saker som appellerte til partiets kjernevelgere, som er den eldre generasjon og distriktsbefolkningen. Regjeringslojale TV-verter som pleide å angripe opposisjonspolitikere for å være landsforrædere, gikk i 2012 over til å angripe homofile fordi de er lette ofre, skriver han.

Noget så privat som seksualitet blev gjort til et symbolsk opgør med skadelig vestlig indflydelse. »En moralsk modstandsbevægelse« med Rusland i offerrollen, skrev Blynov.

Sosiologen Olga Krysjtanovskaja, ekspert på landets politiske elite og tidligere medlem av Putin-partiet, mener at Russland gjør opp for tapet av status som supermakt ved å spille rollen som «moralsk supermakt» på den politiske scenen. Bak står en fløy som ikke ønsker globalisering og vestlige verdier:

»Det kommer fra en fløj, der ikke ønsker globalisering og vestlige værdier, og som siger, at vores egen civilisation er meget bedre og sundere. Hvorfor? Fordi mange føler, at vi mangler noget at være stolte af. I sovjettiden kunne man være stolt af kommunisme, lighed, bomber og rumfart. Nu har Rusland glemt, hvad man kan være stolt af. De, der er ved magten nu, støtter en konservativ linje, hvor vi siger, at vi er noget særligt, fordi Vesten har tabt de sande værdier af syne, mens vi styrker dem,« siger hun.

 

Berlingske Tidende: Håndlangerne