Nytt

Presten i Tingbjerg i København, Ulrich Vogel, som lever i dekning pga unge arabiske bander, tar endelig bladet fra munnen. Han vil gjerne vende tilbake til prestegjerningen i menigheten, men vet ikke når det blir. Han tror det bare er et tidsspørsmål før banden finner ut hvor han bor. Familien hans er «rystende av skrekk», forteller han.

Banden fikk mot ham fordi han motsatte seg at det unormale skulle bli det normale.

Vogel kom til Danmark fra Tyskland. Han er homofil. Det var lettere å bli akseptert i Danmark. Inntil nylig. Nå er det ikke så lett lenger. Araberguttene sier til avisene at han som «bøsse skal stenes». Hvordan kan journalistene gjengi slike uttalelser uten å ta til motmæle, spør Vogel. Han mener det skjer noe med ytringsfriheten i Danmark når slike uttalelser få stå alene.

Tingbjerg-præsten står frem: Jeg vender tilbage

Tingbjerg-præsten står frem: Jeg er som en rød klud for dem, fordi jeg ikke vil finde mig i, at det unormale skal være det normale, siger han

– Jeg skal have overskud til andre mennesker. Når man så bliver truet på sin hjemmefront og aldrig kan finde fred, hele tiden er udsat for narkohandel og slagsmål om natten bagved kirken, så kommer der et tidspunkt, hvor man er mør og må gøre noget.
– Derfor har menigheden og provstiet fundet en anden bolig, hvor jeg kan forsøge at komme til kræfter.
Sådan siger sognepræst Ulrich Vogel, der efter en periode i skjul har besluttet at stå frem med sin egen version af de uroligheder i den københavnske bydel Tingbjerg, der har tvunget ham til at flygte fra sit hjem og gå under jorden.
Gennem flere måneder har han været forfulgt, haft indbrud og indbrudsforsøg i sit hjem, fået sten gennem ruderne, skåret sine møbler op, ødelagt malerier og knækket flagstangen for bare at nævne en del af chikanen.
– Jeg arbejder i et hårdt belastet miljø, men det har jeg altid været glad for, og det er min hensigt at vende tilbage , når jeg er kommet på højkant. Der er heldigvis også mange gode ting i Tingbjerg, hvor jeg har været præst uden problemer i 17 år.
– Hvornår bliver det?
– Det er svært at svare på. Lige nu er jeg bombet flere uger tilbage .
– Frygter du for dit liv derude?
– Det her er meget svært. Det skal beskrives på den rigtige måde. For som denne sag har udviklet sig, bliver der hele tiden oppisket en stemning, hvor jeg står som et hadeobjekt for gruppen. Jeg er som en rød klud for dem, fordi jeg ikke vil finde mig i, at det unormale skal være det normale.
– Men ja. Det føles bestemt ikke trygt. Det føles heller ikke trygt på min nye bopæl. For det er kun et spørgsmål om tid, før de har regnet ud, hvor jeg er henne. Jeg ved ikke, hvornår de finder frem til mig.
– Ved du hvem det er?
– Jeg kan ikke bevise det. Men jeg er ret overbevist om, at det har sammenhæng til en gruppe unge arabisk-talende, der har holdt meget til omkring kirken. Og da der var indbrudsforsøg, blev der også talt arabisk. Men det behøver ikke være de samme hver gang, så min mistanke skal naturligvis tages med forbehold.
– Pressen må jo også vide det. Den har talt med gerningsmænd, der siger, de har været inde i mit hus. Derfor undrer det mig, at de endnu ikke er pågrebet, når det nu er kendt, hvem de er. Det krænker min retsbevidsthed meget.
– Jeg bliver trukket rundt i manegen, selv om det er mig, der er ofret. Det er mig, der på forhånd har betalt en stor pris. Jeg har en familie, der er rystende af skræk for, at der sker mig noget. Det er alt sammen ikke særlig sjovt, siger Ulrich Vogel, der for øjeblikket bor på en beskyttet adresse og får psykologhjælp.

Homoseksualitet
I den forløbne uge har unge andengenerationsindvandrere, der angiveligt står bag chikanen, i flere medier begrundet deres hærværk med, at ‘præsten er bøsse, han skal stenes’.
– Det er så rystende, at nogen har knyttet min seksuelle observans sammen med de overgreb, jeg og mit hjem er blevet udsat for i Tingbjerg. De to ting har intet med hinanden at gøre, og jeg er bestyrtet over, at påstandene har fået lov at stå helt uimodsagt i nogle dele af pressen.
– Jeg har altid været åben omkring min seksualitet og ikke haft problemer med det. Jeg flyttede i sin tid til Danmark fra Tyskland pga. den frihed og tolerance, landet er kendt for. Det har jeg nydt godt af og sat stor pris på, siger Ulrich Vogel fra sit skjul til Ekstra Bladet.

Ligesom med jøderne
– Men hvordan kan mennesker, der påstår, de har været inde i mit hjem, uimodsagt få lov at fremføre de påstande, uden at der bliver taget et eneste forbehold? Det er som om pressen siger, nåh -han er bøsse, så er det selvfølgelig forklaringen.
– Det minder mig om Tyskland i 1930’erne, hvor man på samme måde så gennem fingre med alting, hvis det var jøderne, det gik ud over.
– Det er, som om tolerancen har fået det dårligere i Danmark, når sådan noget kan passere.
– Men det var muslimer, der gav udtryk for intolerancen, Ulrich Vogel.
– Ja, men det var den danske presse, der lod dem sige det ukommenteret. Der ikke stillede et eneste kritisk spørgsmål til påstanden. Der blev ikke skrevet, at vi lever i et frit land, hvor jeg og alle andre bøsser og lesbiske har præcis samme krav på ordentlig behandling som alle andre, og krav på, at overgreb straffes præcis på samme måde som overgreb på alle andre.
– Dertil kommer , at den påstand slet intet har noget med sagen at gøre.
Det handler om en gruppe unge, der har terroriseret vores bydel i månedsvis. Som har tiltusket sig en form for magt, der er helt uhyrlig og sætter en hel bydel i skræk og rædsel.
– Folk bliver slået ned, chikaneret, udsat for vold og trusler. Børn bliver truet til kriminalitet. Tingbjerg er en bydel, hvor det unormale er blevet normalt. Og det har jeg sat mig op imod. Derfor er mit hjem blevet raseret, siger Ulrich Vogel.

Vogel er en prøvekanin. Hvordan reagerer det danske samfunn på at en ungdomsbande kan terrorisere og fordrive en sogneprest? Det var tegnerne som måtte gå under jorden under karikaturstriden. Nå er det en prest.

Ekstrabladet: 18. oktober 2009