Gjesteskribent

I vil sikkert mene, at der er forskel på Sverige og Pakistan. Det er der også. Men lad os se på, hvad de har tilfælles.Antallet af muslimer vokser i Sverige som aldrig før. Og antallet af andre religiøse minoriteter falder drastisk i Pakistan. Men i begge lande vokser islam og især antallet af tilhængere af sunni islam.

I Sverige vokser antallet af sunni-enthusiaster pga. indvandring baseret på asyllovgivningen. I Pakistan vokser den strengeste form for islam pga. økonomisk og moralsk støtte fra den pakistanske diaspora, som blandt andet er emigreret til de nordiske lande og Saudi Arabien. Der er visse ting og ytringer, som slet ikke er tilladt hverken i Pakistan eller i Sverige. I værste fald risikerer man at miste jobbet i Sverige. I Pakistan kan man slet ikke få visse stillinger, hvis man ikke er rettroende muslim.

Der er konsensus i Sverige og Pakistan om, hvordan man skal drive politik; de, der stikker ud, blive frosset ud eller mobbet ud. I Pakistan bliver man truet til at tie stille.

Islam i Pakistan er den arabiske islam, sagde Salman Rushdie i forbindelse med udgivelsen af hans seneste bog. Det, der engang var en vision om en tolerant version af islam, er fuldstændig erstattet af en wahabi-versionen af islam. Med andre ord, islam i Pakistan er domineret af sunniernes wahabi-islam, som ikke viser nogen form for tolerance overfor andre versioner. Der er ikke plads til hinduer, buddhister, kristne eller for den sags skyld shia-muslimer, som risikerer at blive lemlæstet, deres moskeer bliver bombarderet, og de bliver udsat for selvmordsangreb med jævne mellemrum.

Indvandringen til Sverige fra muslimske lande er set i historisk perspektiv totalt uden fortilfælde. Og det er indlysende, at det påvirker, hvad der sker i Sverige.

Ind til nu var der selvfølgelig klare forskelle mellem Sverige og muslimske lande. Det var tilladt at have en moske, men bønnekald fra minareter var ikke tilladt. Ligesom det ikke er tilladt for kristne, buddhister, hinduer at råbe fem gange om dagen for at fortælle, at den sande gud snart vil have, at man aflægger et besøg.

Men bønnekald fra minareter i Sverige bliver snart en realitet, som svenskerne skal vænne sig til. Moskeen i Fittja i Botkyrka kommune uden for Stockholm bliver muligvis den første moske, der får den tilladelse i den politiske korrektheds land.

Sagen er bare den, at hvis det er tilladt i Botkyrkas kommune, bliver det i tidens løb en praksis, som vinder terræn i alle andre kommuner i Sverige. Der er allerede imamer, som er kommet på banen med det argument, at det burde være en rettighed for alle moskeer i Sverige.

Der sker ikke bare indvandring fra den islamiske verden til Sverige, men en langsom islamisering af det svenske samfund.Botkyrka islamiske Kulturforenings formand Ismail Okur, der indgav ansøgningen om tilladelse til bønnekald, mener ikke, at Sverige bare er et kristent land.Han agter at gøre brug af religionsfriheden i Sverige. “Det er et demokratisk og frit land. Kirkeklokker generer ikke mig, og alt er godt på sin måde“, sagde han til Dispatch International, den nye avis, som udkommer på flere sprog inklusive dansk og svensk.

Ifølge Dispatch International er der tre forslag der ligger på bordet
Forslag 1: Der skal hver fredag i forbindelse med fredagsbønnen gives tilladelse til offentligt bønnekald.
Forslag 2: Hvis det ikke er muligt, bør der gives tilladelse til at kalde til bøn den første fredag i hver måned.
Forslag 3: Tilladelse til to offentlige bønnekald om året.
Hvad Sverige gør, eller hvad der bliver besluttet i Botkyrka, vil have afsmittende effekt på alle nordiske lande. Menneskerettighederne vil blive brugt af imamer i Sverige ved at råbe diskrimination, hvis de ikke får tilladelsen. De vil sige, at hvis man tillader kirkeklokker at ringe en gang om ugen, så skal man også tillade islamisk bøn en gang om ugen i omtrent det samme tidsrum, som det tager kirkeklokkerne at ringe.

Dispatch International skriver således:

Det starter i Botkyrka, men vil snart sprede til hele Sverige og derfra til resten af Europa og den vestlige verden, hvis vi ikke siger nej.
Allah er ikke stor – ikke i Botkyrka, ikke i Sverige og ikke noget andet sted.
Og vi er ikke dhimmier, der lægger os ned for en ideologi, der gennem 1400 år har ødelagt ethvert sted på jorden, hvor den har vundet indpas.
Nej til det muslimske bønnekald, hvor man end prøver at gennemtrumfe det!
Er du enig, så skriv under her.”

Det er muligt at give sin mening til kende ved at skrive under på en protest, hvis man vil, eller lade være. Lige meget hvad, denne udvikling bliver endnu et skridt i retning af yderligere islamisering af Norden. Hvad mener I?
Underskriftindsamlingen fortsætter til 31 oktober. Derefter overdrages protesten til de ansvarlige myndigheder i Botkyrka Kommune.

 

 

Første gang i Jyllands-Posten 10. oktober

Document takker for velvillig tillatelse til republisering