Gjesteskribent

Små mænd har det som bekendt med at nære store drømme om egen genialitet. Tænk bare på Napoleon, Mahatma Gandhi eller Thomas Blackman. Når disse små mænds store drømme antænder andres længsler, har vi balladen, bohemen eller brand.

Sidstnævnte erfarer vi ude på Københavns vestegn for tiden. De små mænd går tilsyneladende alfabetisk til værks og er derfor startet med at sætte fut til Albertslund. Indtil videre skure, containere, ungdomsklubber og personbiler, men det er formentlig blot en nervøs begyndelse.

Politiet mistænker en flok ungersvende på 15-20 år for at stå bag. I skrivende stund er to personer varetægtsfængslet, og politiet efterlyser i forbindelse med den seneste ildspåsættelse en yngling på max 170 cm, spinkel af bygning, somalisk herkomst.

Altså: en bette mand fra et varmt sted med tilsvarende stort selvværd.

Når vi ser ned gennem historien og hen på samtiden, er det, om ikke altid de små, så gerne de få, der ødelægger det for alle andre.

Se nu bare til Norge, som stadig traumer rundt i Anders Behring Breivik. Efter et flerdagesseminar i Oslo, arrangeret af bl.a. det såkaldte Inkluderingsministerium i Norge og finansieret af Nordisk Ministerråd, foreslår 25 sølle eksperter i ”højreekstremisme”, at regeringerne i de nordiske lande skal forbyde ”antifeminisme” og ”ligestillingsmodstand”.

Disse smølfer, der bl.a. tæller Mattias Gardell fra Sverige og Anja Dalgaard-Nielsen fra Danmark, mener simpelthen, at kvinder er så skrøbelige væsener, at det skal være forbudt udtrykke ”antifeministiske holdninger” – hvad det så end vil sige.

Eksperternes forslag sammenfattes i en rapport, som Nordisk Ministerråd også har finansieret. Det vil sige, at du og jeg i sidste ende har betalt for hele showet.

Men som du nok har gættet, er det ikke bare antifeminisme, der skal bekæmpes. Det er ifølge rapporten også ”modstand mod det ligestillede og inkluderende samfund, såsom fremmedhad, islamofobi og højreekstremisme.”

Javel, ja. Som den tidligere generalsekretær af Islamisk Råd i Norge, Shoaib Sultan, forklarer i rapportens forord:

”I tillegg til motstand mot innvandring og særlig islam, artikuleres også fiendtlige holdninger mot kvinner, feminisme og likestilling.”

Haps, hvor smart, to fluer med ét smæk. Fremmedfjendtlighed og antifeminisme. Tingene hænger sammen i Norge. I en klæg masse af pladder og intolerance.

Rapporten skelner ikke mellem ord og vold; det er tilsyneladende ét fedt. På denne måde ledes vi direkte ind i et ingenmandsland af anklager og bagvaskelse. Rapporten blander trusler, hetz, hadsk tale og debat sammen i én pærevælling, så ingen længere orker at skelne mellem det ene, andet, tredje og fjerde.

Det handler om renhed. Renhed – sådan som intellektuelle idealister til alle tider har drømt om. En verden beboet af helt nye mennesker. Mennesker, der ikke længere hader. Mennesker, der ikke længere gør modstand. Mennesker, der opfører sig i overensstemmelse med en universel ideologi, sådan som den norske historiker Bård Larsen har beskrevet det i en bog, som ligger på bordet foran mig og hedderIdealisterne. Den norske venstresidens reise i det autoritære (Civita 2011).

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gider skrive om det her. Måske er jeg bare naiv. Men jeg mener, at det er godt, hvis folk derude bliver klar over, hvilke klamme menneskeopdragere, der har deres gang i offentlige myndigheder og for skatteydernes penge misbruger disse institutioners gode navn og rygte til deres uendelige og ustoppelige korstog for renhed.

Kære venner, det holder aldrig op. Aldrig. Ikke før vi fortæller disse intellektuelle klejnsmede, hvor skabet skal stå. Holder op med at finansiere dem. Holder op med at lytte til dem.

Opdatering: Var i går ikke opmærksom på denne kommentar til den norske femi-censur: læs med!


Opprinnelig i Jyllands-Posten 2. april 2013, og gjengitt i sin helhet med forfatterens generøse tillatelse.