Der sker som bekendt ting og sager i dagens Danmark. I Odense, hvor jeg selv har slået mine folder engang i et tidligere årtusinde, fik en 31-årig dansk-palæstinenser forleden skåret et øre af, og jeg iler med at oplyse, at det ikke var, fordi han gerne ville være en ny van Gogh.

Hvad der mere skete, er ikke nemt at sige, men lokale medier beretter, at den 31-årige først blev overfaldet af en gruppe unge voldsmænd med samme etniske baggrund og slæbt ind i en ventende bil. Her truede de ham med en pistol, snittede ham i ansigtet og skar så meget af hans ører, som de nu havde lyst til. Så kørte de ud til Odense Fjord, hvor de bandt offerets hænder og fødder, sparkede og mishandlede ham for endelig at true ham med, at de ville dræbe hans lille søn. Den 31-årige fik brud på nakke og flere ribben plus skader i hele ansigtet.

Hvorfor?

Jo, fordi han var forelsket i søsteren til den ene voldsmand.

Når jeg hiver denne historie fra det nye Danmark frem, så er det for at understrege, hvor vigtigt, det er, at sådanne voldsmænd, hvis de findes og dømmes, smides på røv og albuer ud af Danmark. Det er simpelthen af første prioritet for retsvæsenet og for vores tiltro til samme, at vise disse voldsmænd, og sekundært deres brødre, fætre, onkler, fædre, at Danmark ikke accepterer sådanne typer, ikke har plads til dem og ikke agter at lukke dem ind igen. Ever.

Nu vil den kvikke læser nok huske, at Odense jo også er der, hvor den glade politimester Poul Løhde regerer. Men heldigvis er den ene voldsmand allerede fundet og blev fremstillet i grundlovsforhør i lørdags. Poul Løhde kan derfor ikke nå at fucke pågribelsen op med et af sine dialogmøder anført af den navnkundige Asmaa Abdol-Hamid, der for længst er fastansat i Fyns Politi.

Voldssagen får mig til at spekulere på, hvordan mon Asmaa ville rådgive i sådan en sag? Ville hun åbent og ærligt oplyse potentielle voldsmænd om, at man – gift eller ej – i Danmark har lov til at se, kysse med eller sågar have sex med dem, man har lyst til, uden det rager en bror, fætter eller onkel? Og at man endda kan gifte sig med dem, man vil? At dette er Danmark og ikke Palæstina eller Pakistan?

Jeg véd det ikke; det er derfor, jeg spørger. Medierne kunne jo gøre det samme, men det gør medierne ikke. Hvorfor ikke?

Mindst lige så delikat er det med cafe latte-klassen rundt omkring på de pæne adresser.

Hvad stiller den op med voldsmænd som førnævnte? Hvordan tror den, at fremtiden bliver for den, vistnok kun 19-årige kvinde, der ifølge forlydender i byen allerede har været gift én gang – muligvis med en, som familien fandt til hende, men som hun måske ikke havde følelser for, og at hun vistnok allerede er mor til to små børn…

Bilder Wallpaper-segmentet i dette land sig ind, at denne kvinde og hendes børn nogensinde kommer til at leve et normalt liv? Seriøst? Eller er det bare New Normal, som Danske Bank ville sige? Shit happens.

Måske er det bare mig, men jeg synes lissom ikke, at de sædvanlige ”argumenter” forslår. De er ellers legio:

Offeret har muligvis været provokerende forud for ”sammenstødet”…

Sager som disse er meget ”komplicerede”…

Man skal “ikke dømme folk på forhånd”…

“Uenigheden” mellem offeret og “de andre” “kan meget vel vise sig at bunde i indtægts- og statusforskelle”…

”De unge” (altså, voldsmændene) bliver i forvejen “diskrimineret af systemet”…

“Disse voldsmænd er altid kun nogle få”…

”Den objektive sandhed” findes for øvrigt ikke…

Jeg har et enkelt forslag:

Uanset hvad man mener om dansk udlændingepolitik, der lempes og lempes i disse måneder og år, må et stort flertal af danskere, kunne enes om, at voldsmænd som disse skal kyles tilbage til Palæstina, hvor de og deres, skal vi sige, metoder, passer langt bedre ind.

De bør ingen fremtid have i Danmark.

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar 🙂