Gjesteskribent

Umiddelbart fristes man til at tænke, at hun lå, som hun havde redt, men sandheden er mere kompliceret end som så. Den 17-årige pige blev svigtet af både sin mor og af Mor Danmark. Fra Udsyn nr. 2020. Del 2 om et døgn. (Denne artikel kan ikke søges på Google. På upolitiserende Duckduckgo er der ingen problemer. Vi er under massiv censur.)

Af Harry Vinter

Fra himmel til helvede

Den 2. oktober 2018 døde en 34-årig kvinde efter at være blevet mishandlet ihjel af sin pakistanske mand. Hendes 34-årige liv falder i to lige store dele:

I de første 17 år hed kvinden Aya Bonde Jensen og levede et lykkeligt liv sammen med sin mor og gode veninder i Idestrup nær Karrebæksminde på Falster. Hendes far døde, da hun var 1 år. Hun var en livsglad, charmerende og socialt intelligent pige. En veninde fortæller, at ”Aya var en glad pige, der nægtede at bukke under for andres meninger. Hun var fantastisk”. Og hun var smuk. I 2000 vandt hun en lokal skønhedskonkurrence, ”Miss Teen Danmark”, foran et dusin andre piger, og hun drømte om en modelkarriere.

I de sidste 17 år af sit liv hed hun Shasmina Noor Khan, og hun levede i et jordisk helvede med daglige tæv og mishandling. Hendes mand, Kamran Khan, holdt hende afsondret fra hendes familie og tidligere venner. Khan-familien hjalp med til at holde Shasmina i stramme tøjler, og hun fik aldrig lov til at gå ud alene. I det sidste år af sit liv var hun installeret i et hus i Lejre, hvor Kamran Khan havde opsat overvågningskameraer, så han kunne kontrollere hvert af hendes skridt. Han torturerede hende i en sådan grad, at hun endte i kørestol og måtte spise med sugerør. På sit livs sidste aften blev hun væltet ud af kørestolen og tævet (slått) ihjel.

Hvordan kunne en livsglad pige på 17 år få en så grusom skæbne?

Det begyndte med, at hun kom på efterskole. Man kan så gisne om, hvad man dér har fortalt hende om multikulturens velsignelser. Faktum er, at hun efter efterskoleopholdet ville på gymnasium på Nørrebro, og i foråret 2001 flytter mor og datter til Nørrebro.

På Nørrebro mødte hun en dag den 5 år ældre pakistaner Kamran Khan, som hun lod sig charmere af. Hans familie havde og har en forretning på Nørrebrogade. Ayas mor, Hanne Klimo, tog godt imod den pakistanske kæreste, som flyttede ind og boede i hendes og Ayas lejlighed.

Ayas hjerteveninde Christina Westlund gennemskuede hurtigt Aya Bonde Jensens ny kæreste under et møde på Nørrebro i 2001:

“Han var en klam fyr. Jeg brød mig ikke om hans øjne. De var ubehagelige og mærkeligt lukkede. Ikke nærværende. Det sagde jeg til Aya, men hun var charmeret af ham, og allerede dér opstod der en afstand imellem os.”

Christina blev derefter lagt på is af barndomsveninden og den pakistanske mand.

Aya bad om hjælp, men moderen gjorde ingenting

Der gik ikke lang tid, før pakistaneren blev voldelig og begyndte at kontrollere Ayas liv.

“Aya kom ofte ud af sit værelse med et blåt øje, og på et tidspunkt fandt jeg blod på hendes seng og sengestolpe. Men hun sagde ingenting, og jeg gjorde ingenting. Det ærgrer mig grusomt, at jeg ikke var stærkere. Men jeg var hunderæd for Kamran. Lige så bange som Aya,” fortæller moderen.

På et tidspunkt bad Aya sin mor om hjælp til at komme ud af forholdet. Men moderen gjorde ingenting. “Jeg har derfor også rigtig svært ved at tilgive mig selv. Men det er jeg nødt til. Jeg kan jo ikke gøre det om igen,” siger den nu 65-årige kvinde.

Endnu et råb om hjælp, men moderen gjorde ingenting

Aya blev hurtigt gravid, droppede ud af gymnasiet og tilbragte al sin tid sammen med Kamran Khan. Den kulørte tøjstil blev udskiftet med formørkede shariaklæder, der tildække den unge teenagers krop.

I et forsøg på at komme ud af voldsspiralen, slugte Aya en dag en mængde hovedpinepiller for at fingere et selvmord. Hun overlevede og blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Moderen indså, at det kunne være vejen ud af islams jernhårde greb, og hun bad hospitalspersonalet om ikke at lukke andre ind end hende.

Men næste morgen sad den voldelige pakistaner ved datterens hospitalsseng, og moderen fornemmede, at datteren havde opgivet. “Om han havde truet med at slå hende eller os ihjel, véd jeg ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at hun var bange,” sagde moderen om tiden på den psykiatriske afdeling.

Indespærring og dødstrusler. Khan-familien fungerede som fangevogtere

Aya blev nu installeret hos den pakistanske Khan-klan og blev islamisk gift. Khan-familien fungerede som fangevogtere. Aya var aldrig alene, og hun blev tvunget til at afbryde forbindelsen til sin mor, sin familie, barndomsveninden og alle andre ”vantro”.

Moderen forsøgte flere gange at få kontakt til sin datter, men modtog et brev fra hende, hvori hun bad sin mor og resten af familien om at holde sig væk. Barndomsveninden Christina Westlund er ikke i tvivl om, at Aya Bonde Jensen var glad for moderen: “Aya holdt rigtig meget af sin mor. Det véd jeg. Hun elskede hende”.

Kamran Khan sendte dødstrusler per sms til Ayas mor og mormor, hvori han truede med at slå dem ihjel, hvis de kontaktede Aya igen.

De affandt sig med at blive truet på livet uden at anmelde det til politiet.

Ayas farfar forstod heller ikke, hvorfor barnebarnet droppede forbindelsen til ham og hans kone: ”Vi kom ellers altid hos hinanden. Men nu var vi af en eller anden grund uønskede… Vi havde ellers altid haft det fantastisk sammen i vores familie,” fortalte farfaren. Da Ayas datter fyldte et år, opsøgte farfaren og hustruen hende i forretningen på Nørrebrogade, der tilhører Kamran Khans forældre.

”Vi kom med en fin kjole til datteren. Det var i hans forældres butik. De ringede et sted hen og fik at vide, at de ikke skulle tage imod vores gave. Det var en mærkelig fornemmelse,” forklarede farfaren om den pakistanske afvisning. Den sidste gang farfaren så Aya Bonde Jensen, lagde han mærke til, at hans barnebarn var forslået i ansigtet. “

Hun sagde, at hun var rendt ind i en dør,“ huskede farfaren. Derefter mistede farfaren kontakten til barnebarnet og hendes børn.

I 2002 så Hanne Klimo sin datter i live for sidste gang. Den nu 18-årige Aya skubbede en barnevogn foran sig – allerede gravid med barn nummer to.

“Der var ingen genkendelse i hendes øjne,” forklarede hendes mor. Hun så forhutlet og tynd ud – og værst af alt – hun bar præg af fysisk vold. Volden var blevet en del af hverdagen, og den pakistanske familie medvirkede. Ved siden af datteren gik hendes mands søster. Hun var aldrig alene.

Da Aya endelig fik fred

På et tidspunkt blev Aya installeret i et hus i Osted, der er ejet af Kamran Khans familiemedlemmer Usman Khan og Farzana Imtiaz Khan. Ægtemanden har adresse på Tuborgvej i Københavns Nordvestkvarter – formodentlig et arrangement, der har med socialt bedrageri at gøre.

I huset havde pakistaneren opsat overvågningskameraer, så han kunne kontrollere hver bevægelse, Aya foretog sig. Det var et arrangement, som forekommer overflødigt, eftersom volden førte til, at Aya blev bundet til en kørestol og var ude af stand til at gå selv.

Volden kulminerede i to måneder fra august til den 2. oktober 2018, da den nu 34-årige Aya døde som følge af den systematiske mishandling. Kamran Khan gennembankede sit forsvarsløse offer med en økse, et aluminiumsbat, en skruemaskine, en hammer og andre slagvåben, og han trampede hende i hovedet, så hendes ene øre delvist blev revet af. Han skød hende med en strømpistol og kronragede hende. Ydmygelsen var total.

Om aftenen den 1. oktober 2018 rullede pakistaneren Aya ind i soveværelset, hvor de tre børn blev tvunget til at overvære, at deres mor fik en ny omgang tortur. Pakistaneren slog den forsvarsløs kvinde med knyttede næver, greb om hendes strube, løftede hende op og ruskede hende voldsomt. Hun mistede bevidstheden. Hendes liv ebbede ud.

Kamran Khan ringede 112 og gav derpå telefonen til den 16-årige datter, som sagde: ”Jeg ringer angående min mor. Hun er gået i choktilstand”. Datteren turde ikke andet end at lyve og fortalte, at moren havde slået sit hoved mod en vask og var faldet ned ad en trappe.

Kort tid efter ankom ambulancen. Den 34-årige kvinde blev kørt til Rigshospitalet, hvor hun døde om eftermiddagen dagen efter. Kamran Khan pakkede en håndtaske og stak af.

Gensyn efter 16 år

Telefonen ringede hos Hanne Klimo. Den pensionerede SOSU-assistent fik den besked, som alle forældre frygter. Hendes 34-årige datter Aya Bonde Jensen var død.

En betjent fra Midt- og Vestsjællands Politi overbragte beskeden til moderen, der ikke havde set sin datter i 16 år. Politibetjenten fortalte, at det var tre dage siden, hendes datter døde. Den muslimske familie havde ikke værdiget moderen et telefonopkald med den tragiske nyheder om datteren.

Hanne Klimo trådte ind i kapellet på Retsmedicinsk Institut, hvor datteren lå skjult under et hvidt ligklæde.

En betjent havde frarådet moderen at se sin afdøde datter. Synet af den mishandlede kvinde kunne være en hård oplevelse. Da det hvide ligklæde blev løftet væk fra ansigtet, konfronteredes Hanne Klimo med den islamiske kvindevold, som datteren blev offer for.

“Det eneste, jeg kunne se, var Ayas ansigt, og havde de bedt mig om at identificere hende, havde det været umuligt for mig. Jeg kunne ikke genkende hende”. forklarede moderen.

Begravelsen – svigt igen

Moderen havde ansvaret for begravelsen. Alle tre børnebørn var dengang umyndige. Hun ønskede ikke, at datteren skulle have en islamisk begravelse:

“Jeg er ikke religiøs, og i min verden skulle hun egentlig brændes og sættes ud i Birkelunden i et paprør sammen med sin far. Men Aya er især sine børns mor, og de er jo muslimske,” sagde Hanne Klimo.

Hun lod derfor den familie, som havde ageret fangevogter og havde fuld viden om den vold, Aya blev udsat for, overtage begravelsen. Selv i døden svigtede moderen sin datter, og hun forsømte en oplagt chance for at trække de tre børn ud af islams morderiske favntag.

Den blonde skønhedsdronning fra Falster endte med at blive stedt til hvile tæt på terroristen Omar El-Husseins grav på den muslimske gravplads i Brøndby.

På det tidspunkt var Kamran Khan eftersøgt af politiet. Det er uklart, om familie eller venner i det pakistanske miljø vidste, hvor han befandt sig. Først flere uger senere meldte han sig hos Midt- og Vestsjællands Politi og kom bag tremmer.

Retssagen

De grufulde år i det pakistanske parallelsamfund blev oprullet, da retssagen mod Kamran Khan begyndte i foråret 2020.

Jeg har set mor blive kastet på gulvet og blive trampet på ansigtet og hænderne, til hun blødte. Far blev bare ved,” fortalte Aya Bonde Jensens datter – det ældste af de tre børn. Aya Bonde Jensens datter afbrød flere gange sin vidneforklaring for at sunde sig, mens hun græd og snøftede. Hendes forklaring var rystende. Faderen tvang både datteren og hendes to yngre brødre til at overvære, hvordan han gennemtævede deres mor. Iflg. de to ældste børns forklaring var Aya i de sidste uger af sit liv ude af stand til at gå, spise og drikke selv.

En retsmediciner fortalte om undersøgelsen af Aya Bonde Jensens medtagne krop: “De læsioner, hun har haft gennem tiden gav grobund for de organsvigt, de infektioner, den iltmangel, den svækkelse af hjerteklappen og den choktilstand i kroppen, der udløste hendes død,” fortalte den kvindelige overlæge.
Det blev oplyst, at pakistaneren ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet siden 2004.

Aya Bonde Jensens mor berettede, hvordan muslimske familiemedlemmer overvågede teenagedatteren i begyndelsen af det voldsprægede parforhold. Desuden havde datteren synlige tegn på vold, men de pakistanske familiemedlemmer forholdt sig passive. Tavsheden er larmende i parallelsamfundet. Den medskyldige familie blev ikke stillet til regnskab.

Ved Retten i Roskilde idømte et nævneting den 24. april 2020 den 39-årige pakistaner, Kamran Khan, forvaring på ubestemt tid samt udvisning på livstid for drab på sin kone og for at have udsat hende for indespærringer og kameraovervågning. Han blev tillige dømt for systematisk at have mishandlet parrets tre børn. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på, at Khan fire gange før var blevet dømt for vold, røveri og knivstikkeri, og Retslægerådets og en retspsykiatrisk erklæring om, at han er til fare for sine omgivelser.

Efter dommen tog morderen navneforandring til Abdul Wahab Khan. Et kendt ‘trick’, når kvindemordere og børnemishandlere vil sløre deres identitet i de danske fængsler.

Khan-familiens forretninger på Nørrebrogade