Kommentar

Historien om den avlyste julefeiringen i Kokkedal på Nord-Sjælland kan si noe om fremtiden. Den rommer kanskje en ubehagelig sannhet for alle de som mener sekulariteten har seiret og tror menneskerettigheter kun er et spørsmål om opplæring og justering.

At europeere skulle komme til å stå opp for Kristus, virker ikke spesielt sannsynlig. Men for julen? Det synes som om få ting provoserer folk mer enn at julen «forstyrres». Da en kvinnelig prest innbød til lesning fra Koranen under en førjulsgudstjeneste i Oslo, var reaksjonene sterke. Presten reagerte med vantro over intensiteten i protestene.

Historien i Kokkedal er litt annerledes. Her er det et flertall av muslimer i boligsameiet som vedtok å droppe bevilgningen til juletre, noe som hadde vært en tradisjon. Samme styre hadde tidligere bevilget 60.000 til feiring av eid, den muslimske høytiden. Det måtte bli reaksjoner – og publisitet. Storyen var som å antenne tørt gress. Kom det bakpå muslimene?

Før handlet det om karikaturer. Da reagerte muslimene. De følte seg krenket. Nå handler det om jul. Da forstår ikke muslimer at kristne, også kulturkristne, vil føle seg krenket.

Disse to hendelsene sier  noe om hvor langt Danmark-Norge og Europa har «reist» fra 2005 til 2012. På syv år er rollene byttet om. I 2005 var det Jyllands-Posten som hadde makt til å demonstrere at friheten til å raljere med religion fortsatt gjaldt i Danmark. I dag vil ikke avisen våge å gjøre det samme om igjen. Det har avisen selv slått fast. Ingen annen avis ville heller våge noe tilsvarende som karikaturene. Lars Vilks lever under konstant politibeskyttelse. Det samme gjør Kurt Westergaard. Begge er forsøkt drept, flere ganger.

For europeere er dermed friheten blitt mindre: de som har ytret seg lever under dødstrussel.

Nå er rollene byttet om, og det er muslimer som kommer i flertall, i kommuner og boligsameier. Hvordan vil de bruke sin makt? Det har sikkert europeere lurt på, og fryktet.

Så kommer historien om Kokkedal. Det påfallende er kombinasjonen: først 60.000 til egen feiring, så avslag til de kristne, som for øvrig ba om en tiendedel. Det er en dobbelt opp-provokasjon. Et tegn på at man ikke forstår sammenhenger, ikke forstår konstellasjoner, og hvilken posisjon man setter seg i. Akkurat denne ubevisste, selvfølgelige måten å provosere på, er kanskje det mest bekymringsfulle. Man forstår ikke at man har gjort noe galt før andre reagerer, og da blir man flau, men et stykke på vei også forurettet fordi man er avslørt. Andre har påført en skam, og et stykke på vei har også de skyld.

En slik tankegang er fremmed for europeere, som ikke så godt kjenner æreskulturen. Men reaksjonene blant muslimene i Kokkedal forteller sitt.

Avisen BT var på besøk etter fredagsbønnen, og møtte uro og konflikter innad:

Det var en noget trykket stemning, der mødte BTs reporter i Kokkedal, efter den ugentlige fredagsbøn i Egedalshallen var afsluttet

– Vi kommer til hallen under bønnen, hvor 30-40 mennesker er til stede. Her er stemningen stille og rolig. Men da de kommer ud fra hallen, eskalerer det, og der opstår skænderier og tumult. Nogle begynder at hive fat i og skubbe til hinanden. Andre skændtes højlydt. Mange af de ældre forsøger at dæmpe gemytterne og tale folk til fornuft, men der var helt klart optræk til slagsmål blandt nogle af de tilstedeværende, siger BTs reporter på stedet.
Alligevel følte BT’s udsente ikke, at han var truet. Således kom flere af de ældre over forsøgte at byde velkommen og give hånd, men det var tydeligt, at stemningen var aldeles ophedet.

BT trak efterfølgende Egedalsvænge-bestyrelsesmedlemmet Ismail Mestasi, der er en af dem, der har stemt nej til beslutningen, til side. Han forklarede den aggressive stemning således:

– Folk er begyndt at blive bange for den dårlige opmærksomhed, der er rettet mod Kokkedal. Specielt fordi opmærksomheden og den måde, det er blevet beskrevet på i medierne de sidste par dage, simpelthen ikke er sandt. Det passer ikke og er blevet sat op som om, at muslimerne undertrykker danskerne, siger Ismail Mestasi til BTs udsendte og forklarer, at stemningen i området er meget trykket.

– Specielt mange af de ældre er begyndt at blive bange for, at det går ud over deres rygte, fortsætter han.

BT’s reporter på stedet fortæller, at tumulten fortsatte ufortrødent, imens interviewet stod på.

– Vi måtte holde et par korte pauser, fordi Ismail var bekymret for, hvad der var ved at udvikle sig. Flere middelaldrende herre begyndte også at stå og skubbe og råde ad hinanden på parkeringspladsen et stykke derfra, så det var interview med det ene øje og holden øje med situationen med det andet.

Efter at have snakket med Ismail Mestasi, kommer en ældre mand, der gerne vil være anonym, hen til BTs reporter.

– Det er jeres skyld. Det er helt ude af proportioner. Vi er blevet portrætteret som onde muslimer, der ikke vil danskerne det godt herude. Det er jeg enormt træt af. Det er jo ikke engang en historie, siger han.

 Budbringerens skyld

Innenfor en æreskultur er det budbringeren som har skyld i at han bringer dårlige nyheter. Pressen blir fienden hvis den formidler negative opplysninger om muslimene. Derfor vendes fiendtligheten mot en utsendt reporter.

Det samme vil gjelde myndighetene hvis de stiller muslimer i et ubehagelig lys. Det skal de ikke. Det er ikke fair. Derfor kan man under rettssaker oppleve at argumentet om negativ oppmerksomhet brukes av forsvaret for å be om mildere straff. At man her ber om særbehandling har ikke systemet, herunder pressen, helt forstått. Men ved å gå inn på det er man allerede over på æreskulturens premisser. Ikke-muslimer kan lure seg selv til å tro at man bare viser muslimene respekt. Det er jo et honnørord. Men i virkeligheten er det noe helt annet som foregår.

BT blev derefter venligt men bestemt bedt om at forlade stedet.

– Jeg tror det er bedst I kører nu. folk tænker ikke klart, når I er her, siger en ældre herre til BT’s udsendte.

Balladen i Egedalsvænge opstod efter at et muslimsk flertal i boligbestyrelsen afviste at bruge 5000-7000 kroner på det traditionelle juletræ. Beslutningen blev truffet blot tre dage efter, at der var blevet brugt 60.000 kr. på en stor Eid-fest – med hoppeborge, elastikspring og en klatrevæg.

Julen på Egedalsvænge i Kokkedal er stadig under pres. Intet tyder på, at et flertal af bestyrelsen i boligforeningen vil ændre deres beslutning om ikke at indkøbe et fælles juletræ.

Debatten om, hvad der fik dem til at aflyse julen, har i den grad taget fart.

Navnlig fordi de fleste medlemmer af bestyrelsen er muslimer og tidligere på året bevilligede penge til en Eid-fest i forbindelse med den muslimske højtid Ramadan.

Snøballen ruller

En slik historie har sin innebygde dramaturgi, og den begynte umiddelbart å «kjøre»* i Kokkedal-saken:

Trossamfund lagt for had
Men aggressionerne fra frustrerede danskere lader nu til at flyde over – langt væk fra den lokale bestyrelse på Egedalsvænge.

– Vi har modtaget direkte trusler, vi har modtaget tilsvininger og alle mulige former for tilråb, som om det er os, der er ansvarlige for den her sag, siger talsmand for Islamisk Trossamfund i København Nordvest, Imran Shah, til ekstrabladet.dk i dag.

Både i går og i dag har det muslimske trossamfund modtaget hadefulde opkald, hvor vrede personer blandt andet beskylder dem for ‘at ville overtage Danmark’, kalder dem ‘svin’ og siger, at de ‘skal rejse hjem’.

Imran Shah frygter, at den lokale sag fra Kokkedal leder videre til grove generaliseringer omkring muslimer og deres religion.

Demo

På toppen av det hele har nå Stopp islamiseringen av Danmark, SIAD, varslet demonstrasjon i Kokkedal 1. desember, under parolene:

“Rør ikke vores danske jul”

“Du er i Danmark – Accepter danske værdier og traditioner”

“Ingen små parallelstater i Danmark”

“Grundlovens § 1
Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige – også i Kokkedal.”

Ҥ 69
De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov – derfor politikere: islam ud af Danmark!”.

“Stop diskriminationen af danskerne i deres eget land!”

“Acceptér vores jul – eller rejs hjem!”

Hva gjør politiet? Skal de tillate demoen eller forby den av fare for bråk? Politiet står i en meget vanskelig situasjon. I 2005 var det muslimer som demonstrerte mot Danmark, nå er det dansker som vil demonstrere mot et vedtak som formelt er i orden, men er meget omstridt. Hvis politiet ikke respekterer demonstrasjonsfriheten av frykt for uro, kan det så en mistillit til politiet i befolkningen.

Man kan anføre at SIAD eller andre kunne tillyst en demonstrasjon et annet sted hvor de fikk være i fred, men nettopp ordet fred er avslørende, for betyr det at Kokkedal er et avstått område, hvor dansker ikke kan vise seg og forsvare sine verdier? Det vil i så fall minne om territoriell avståelse. Da er det tiden og demografien som bestemmer hvor man kan demonstrere eller ytre seg, parallelt med hvor man kan eller vil bo. Det vil være en de facto anerkjennelse av et parallellsamfunn.

Er politiet utrustet til å håndtere slike kompliserte og dyptgripende spørsmål? Får de hjelp?

Ansvarsfraskrivelse

Det største ansvaret har politikere og presse som ikke har våget å gripe fatt i en utvikling som har vært synlig lenge.

Det begynner med en liten historie – en tegning – eller et juletre, og så «kører den» som danskene sier.

Norske medier og politikere vil helst sette slike hendelser i klamme, dvs. parkere dem som isolerte. Men man trenger ikke så veldig stor fantasi for å forstå at julen er noe som setter nordboernes sinn i bevegelse. Dette er stemninger som går langt tilbake, fra før kristendommen, til bloting ved vintersolverv.

Det multikulturelle pjatt må bære et stort ansvar for ikke å ha forklart muslimene hva slags samfunn de er kommet til, at det faktisk er noe som betyr noe for nordboere også.

BT: Juletræssagen: Tumult efter fredagsbøn