Feature

Document.no har i samarbeid med sappho.dk kjøpt rettighetene til å publisere artiklene til Raymond Ibrahim. Ibrahim er egyptisk-amerikansk, forsker, forfatter og blogger, meget produktiv og innsiktsfull.

Sappho.dks redaktør Katrine Winkel-Holm presenterer ham.

Raymond Ibrahim (født 1973) arbejder i dag for David Horowitz Freedom Center.

Han er uddannet fra California State University, Fresno, hvor han studerede mellemøstlig middelalderhistorie under vejledning af den kendte militærhistoriker Victor Davis Hanson.

Ibrahims baggrund gør ham særlig velegnet til at forstå islam og Mellemøsten. Han er født i USA af egyptiske (koptiske) forældre, taler og læser arabisk og engelsk og har derudover indgående kendskab til både islamisk og vestlig mentalitet.

Som for så mange andre blev 11. september et vendepunkt for Ibrahim, der egentligt havde forestillet sig et stille forskerliv som historiker og teolog, tilsat lidt bodybuilding i fritiden (en disciplin, Ibrahim vandt præmier i som hel ung).

Terrorangrebet fik ham til at se Al Jazeera og her blev han slået af lighederne mellem de muhajidiner i 600-tallet, som han havde studeret, og jihadisterne i dag:

Samme sprogbrug, samme handlinger og samme mål. Det fik ham til at kaste sig over studiet af nutidig islam.

Mens har arbejdede som forskningsbibliotekar på Library of Congress opdagede han hidtil ukendte al-Qaeda–dokumenter, som han oversatte, kommenterede og udgav i bogen The Al Qaeda Reader (2007).

Her dokumenterer Ibrahim en gang for alle, at den radikale islams krig mod Vesten har sin rod i islamisk tro og ikke i politiske eller sociale konflikter.

Ibrahim har de seneste år kommenteret den aktuelle civilisationskonflikt i bl.a. Financial Times, Jerusalem Post, New York times, National Review og Jihad Watch.

Kompromisløst og veldokumenteret kommenterer han alt fra kristenforfølgelser i Egypten, til forsøget på at ensrette amerikanske universiteter.

Glæd dig til at læse Ibrahims observationer, kommentarer og tilbundsgående analyser i Sappho.