Feature

Islamistene står Taslima Nasrin etter livet. Hun har de senere år levd i India på turistvisum. Selv der våger muslimske foreninger å utløse en dusør til den som tar livet av henne:

Taslima Nasrin går en ny svær tid i møde. For to uger siden blev hun angrebet af muslimske aktivister under lanceringen af en oversættelse af en af hendes bøger til det lokale sprog, telugu. Nu udlover imam Syyed Noor-ur Rehman Barkati og lederne af bevægelsen Majlish Banchao Tanjim (MBT) «ubegrænsede belønninger» til den, der myrder hende. Imam Barkati understreger, at der er tale om en fornyelse af den fatwa, Nasrin fik nedkaldt over sig, da hun i 1993 udgav sin roman Lajja (Skam).
«Talisma har talt imod islam og profeten Muhammed, og vi vil ikke sky noget middel for at eliminere hende,» supplerede lederen af MBT, Majid Ullah Khan. Han tilføjede, at MBT agtede at få Indiens premierminister, Manmohan Singh, i personlig tale for at kræve Taslima Nasrins udvisning.

Angrebet i presseklub
Den 9. august befandt Taslima Nasrin sig ved en bog-reception i en presseklub i den sydindiske by Hyderabad. Pludselig brød omkring 60 demonstranter ind i lokalet.
Anført af tre delstatsparlamentarikere begyndte de at slå vaser og blomsterkrukker itu og true hende med stole og andet forhåndenværende kasteskyts. Mødearrangørerne lagde sig imellem og fik Nasrin ført ud til en bil, så den synligt rystede forfatter slap med blå mærker.
46-årige Taslima Nasrin måtte i 1994 flygte fra Bangladesh efter lignende trusler fra ekstremistiske muslimer, der havde fordømt hendes forfatterskab som «islamkrænkende»og krævet, at hun blev henrettet.
I sin af muslimer så udskældte roman Lajja beskriver Taslima Nasrin livet i en hinduistisk familie i Bangladesh, som udsættes for muslimers vrede. Bogen er stadig forbudt i Bangladesh, hvis majoritet er muslimsk.

Nægtet statsborgerskab
Nasrin gik først under jorden og flygtede dernæst med hjælp fra organisationer som PEN og Amnesty International.
Hun fik asyl i Sverige og har siden levet i Tyskland, Frankrig og USA og nu i Calcutta i Indien, hvor hun opholder sig på et turistvisum, der flere gange er blevet forlænget. Hendes anmodning om indisk statsborgerskab er hidtil blevet afvist.
Taslima Nasrin har blandt andre hædersbevisninger modtaget Europaparlamentets Sakharov-pris og UNESCO’s ‘Madanjeet Singh-pris til fremme af tolerance og ikkevold’, og hendes bøger er oversat til 20 sprog.
Også i marts i år blev der sat en pris på hendes hoved, da det muslimske All India Ibethad Råd udlovede 500.000 rupier til den, som kunne halshugge hende. Skønt sådanne trusler er i strid med indisk lov, erklærede rådets præsident, Taqi Raza Khan, at han kun ville trække den tilbage, hvis «Nasrin undskylder, brænder sine bøger, og forlader Indien.»
Men også Taslima risikerer retsforfølgelse. Hun blev i sidste uge sigtet efter en paragraf, der forbyder at ‘opflamme til religiøst had’ og risikerer op til to års fængsel.»