Igen og igen bliver det skudt mig i skoene af ortodokse muslimer, der for nogens vedkommende går mere op i det ydre og demonstrative end de indre værdier, at jeg enten ikke er en rigtig muslim, eller at jeg er en dårlig muslim.

Måske er jeg en dårlig muslim, fordi jeg ikke gør det, som andre kan se. Jeg har ikke langt skæg, går ikke med bedeperlekrans, beder ikke fem gange i døgnet, faster ikke, drikker alkohol og har børn med to forskellige ikke-muslimer, som jeg ikke har været gift med.

Måske er det fordi, jeg er så ’integreret’ i det danske samfund, at jeg ikke er bange for at kritisere min egen religion, når jeg støder på noget, der kan forbedres, påpege den dobbelmoral og det hykleri som præger en del af mine trosfæller? Måske er det i virkeligheden min brug af ytringsfriheden til at kritisere mine ’egne’, der virker allermest stødende på folk?

Hvordan kan kriminelle være mere hellige?
Personligt har jeg ingen problemer med min levevis og kan sagtens kombinere det med min muslimske baggrund. Og går mere op i de indre værdier end de ydre demonstrative. Hvad der til gengæld undrer mig, er alle de eksempler på såkaldte ’ægte’ muslimer, der lyver, snyder, stjæler og begår kriminalitet af værste skuffe.

Det er folk, der betragter sig selv som hellige, men som udsætter andre for både brutalitet og mord, og det er folk, som forbryder sig mod langt flere af de religiøse forskrifter end jeg gør. Hvordan kan de være hellige, mens jeg ikke er en rigtig muslim?

Hvordan kan kriminalitet, umenneskelighed, undertrykkelse, tvang, mord og brutalitet være mindre synder end, alkohol, barbering, kritik af traditioner (hvoraf mange ikke engang er religiøst funderet, men i stedet stammer fra lokale og regionale traditioner), kampen for lighed, frihed, værdighed, selvstændighed, ytringsfrihed, medmenneskelighed?

For mig er det et paradoks, hvordan jeg (af nogle) er blevet udråbt til den dårlige muslim i denne sammenhæng.

Hykleriske muslimer tager hash
Det mest velkendte eksempel er vel terroristerne fra terrorangrebet i New York 11. september 2001. Men eksemplerne er mange og af forskellig karakter. Også herhjemme er der mange små hverdagseksempler, som viser, hvor hykleriske anklagerne er.

Det sker kun alt for ofte, når jeg kører gennem Christianshavn, at jeg bliver tilråbt med de værste ukvemsord af unge arabisktalende muslimer, der kritiserer mig for ikke at være en rigtig muslim, og for ikke at have læst Koranen ordentligt.

Det paradoksale er, at de selvsamme unge fortsætter direkte ind på Christiania for at købe både hash og drikke øl. Her er alkohol og euforiserende stoffer og kriminalitet altså foreneligt med god moral og islam?

Et andet påfaldende eksempel herhjemmefra er lederen af Blågårdsbanden ”Lille A”, der ud over at være indblandet i rockerkriminalitet også er ortodoks muslim og aktiv i Hiz-ut-Tahrir. En altså umiddelbart kriminel type, der finder mening i religionen og endda trækker HA-rockeren Brian Sandberg med til religiøst vækkelsesmøde i Hizb Ut-Tahrir (fremgår af bogen ”Gangster”).

Her skulle salg af hash og anden rockerkriminalitet altså være foreneligt med islam?

Islamister hylder religion, men misbruger den
Senest har Gaddafi på den internationale scene beskyldt Al-Qaeda for at stå bag urolighederne i Libyen og i samme ombæring beskyldt Al-Qaeda for at forsyne demonstranterne med narko og alkohol. Altså et fundamentalistisk, muslimsk terrornetværk, der efter sigende søger at fremme deres sag ved at donere både euforiserende stoffer og beruselsens eliksir.

Selvfølgelig har jeg kun hovedrysten til overs for denne påstand. Den understreger blot hvor fjernt fra befolkningen og fra tingenes tilstande Gaddafi i virkeligheden lever. Demonstranterne er hverken Al-Qaeda-medlemmer, -sympatisører eller lignende, de er mennesker på jagt efter et bedre liv.

Men når det er sagt, har Gaddafis regime i mange år været så stærkt undertrykkende, at de ekstremister, der i de sidste mange år har været tvunget til at gå under jorden i Al-Qaeda-lignende netværk, er nogle, vi med god grund bør frygte.

Religiøs fanatisme og kriminalitet er farlig cocktail
Fælles for disse islamister er, at de hylder religion og islam, samtidig med at de begår større eller mindre kriminalitet i direkte modstrid med islams ånd. Deres hykleri og dobbeltmoralske adfærd er et klart misbrug af religionen og religionens ånd.

For mig at se er der tale om en farlig cocktail af religiøse fanatikere, tidligere og nuværende kriminelle, rodløse unge og andre, der søger mening i livet, eller gerne vil pådutte andre deres. Formentlig vil vi i fremtiden se flere eksempler på det religiøse hykleri. Det kunne være interessant at forske mere i disse tendenser til religiøs fanatisme og kriminalitet.

Naser Khader er folketingsmedlem for De konservative og en markert samfunndebattør i Danmark. Artikkelen Det er ikke mig, der er en dårlig muslim! ble først publisert i Kristeligt Dagblad 3. mars 2011, og er gjengitt med forfatterens vennlige tillatelse.

Vi i Document ønsker å legge til rette for en interessant og høvisk debatt om sakene som vi skriver om. Vennligst les våre retningslinjer for debattskikk før du deltar.