Gjesteskribent

Den svenske politik i forhold til Tyskland før og under Anden Verdenskrig har lige siden stået i skyggen af landets officielle neutralitet. Og den medfølgende småstatsrealisme, at regeringen ikke havde andet valg end at give efter for tyskerne. Lidt som i Danmark, men Danmark blev trods alt invaderet og besat.

For første gang udkommer nu en stor, samlet og bred fremstilling af de svenske muligheder, dilemmaer og valg, som behandler perioden fra Hitlers magtovertagelse i 1933 til sammenbruddet i 1945 – fra handelspolitik til udenrigspolitik, fra malmtransporter til pressecensur, fra nazistisk æstetik til svensk kultur, fra teologi til flygtningepolitik, fra Østfronten til Kungsholmen – og med en gennemgående understregning af neutralitetens pris.

Det er en mandfolkepræstation.

Forfatteren er Klas Åmark, professor i historie ved Stockholms Universitet, der i mere end 40 år har forsket i dette spørgsmål, gennempløjet arkiver og al tilgængelig litteratur om emnet. Hans fremstilling, Att bo granne med ondskan. Sveriges förhållande till nazismen, Nazityskland och Förintelsen, er netop udkommet i Sverige.

Endelig, endelig lægges materialet frem i al sin panoramiske og detailrige totalitet, så svenskere af i dag, unge som gamle, kan se, hvad deres forfædre gjorde eller ikke gjorde under krigen – i fald dagens svenskere orker at kende svaret.

Hvad var det, der prægede ministrenes, embedsmændenes og generalernes forhold til naboen i syd – og på hvilken måde forsøgte biskopper, akademikerne, erhvervsorganisationer, journalister, kunstnerne m.fl. at tilpasse sig det geopolitiske tryk fra Nazityskland?

Klas Åmark mener tydeligvis, at svenskerne på forskellige måder gik langt over stregen og solgte sig selv til Hitlers tropper, ambassadører og propagandister med barske konsekvenser for andre folk andre steder i Europa.

Sverige var ikke en isoleret ø, men nabo til ondskaben og blev ved politikernes mellemkomst indrettet som ondskabens motel, hvor nazisterne kunne strække ben, høste sympati og købe, hvad de stod og manglede, mens importbehovet styrede de svenske forhandlinger.

Ligesom i Danmark, bare meget værre.

Bag denne observation ligger ikke alene, at tusindvis af tyske tropper blev transporteret og forplejet frem og tilbage mellem Trelleborg og Nordnorge, hvor tyskerne frygtede en britisk invasion; eller at svensk malm i bytte for kul blev eksporteret til Tyskland allerede fra midten af 30?erne, hvilket var med til at muliggøre den tyske oprustning; eller at svenske kuglelejer solgt til kanoner m.m. fik vital betydning for den tyske krigsindustri.

Næ, på en lang række andre og civile områder gik svenske beslutningstagere videre, end de behøvede, for at beskytte kortsigtede svenske interesser.
Som Klas Åmark skriver, lod svenskerne ikke til at tænke over, hvad der ville ske med Sverige, hvis Tyskland vandt krigen. Så ville Sverige sandsynligvis ikke have overlevet som en selvstændig, demokratisk nation.

Landet Neutralien ville være blevet en provins i Neuropa.

Ondskabens motel

Opprinnelig som blopost i Jyllands-Posten. Document.no takker Jalviing for velvillig tillatelse til republisering.

Les også

-
-
-
-
-
-
-
-
-

Les også